En bugnende bankbog kan skyldes mange ting. Hårdt arbejde, held, dygtighed eller et godt familienavn. 

Men mange penge, grunker eller paras kommer også af et ualmindeligt stort fokus på egne interesser - altså selviskhed. Det mener de fleste mennesker på tværs af hele 60 lande fra seks kontinenter ifølge et norsk studie, der netop er udgivet. 

Mere end 50 procent af de over 26.000 mennesker, som studiet bygger på, bekræfter, at de ser rige menneskers formue som i meget høj grad et resultat af selviskhed. Knap 35 procent af de adspurgte var endda er svært enige i denne forklaring.

Og i 49 af de 60 lande mener flertallet, at de riges formue bygger på selviskhed.

»Vi var ganske overraskede over, hvor stærkt udbredt og gennemgående holdningen om, at rige mennesker er rige, fordi de har været mere selviske, er på et globalt niveau,« fortæller en af forskerne bag studiet, økonomi-professor Bertil Tungodden, til Videnskab.dk.

»At folk opfatter rige som særligt selviske, kan give vigtige indsigter i, hvordan folk ser på ulighed, omfordeling og moral,« siger professoren, der er tilknyttet Norges Handelshøyskole i Bergen. 

Hvis forestillingen om, at rigdom skyldes selviskhed er meget udbredt, vil samfundet eksempelvis have sværere ved at acceptere ulighed, advarer Bertil Tungodden.  

Studiet, der er udkommet i Proceedings of the National Academy of Sciences, siger ikke noget om, hvorvidt rige rent faktisk er mere selviske end fattige.

»Det er et spændende spørgsmål, men evidensen er meget uklar. Studier og data peger i helt forskellige retninger,« forklarer Bertil Tungodden.

Den debat kan du til gengæld læse mere om i bunden af artiklen.

Værst i fattige lande

Blandt befolkningen i de 60 undersøgte lande, som Danmark desværre ikke er en del af, ser Bertil Tungodden og kollegerne til gengæld særligt ét gennemgående mønster:

I fattigere lande med meget korruption og svage offentlige institutioner er det særligt udbredt at se rigdom som et resultat af selviskhed og kynisme.

»I lande med svage institutioner var der tendens til at tænke dårligere om de rige, fordi det er nemt at tro, at deres velstand kommer gennem kriminalitet. Omvendt blev der i rigere lande med stærke institutioner set på rige som mere positive og produktive for samfundet,« forklarer Bertil Tungodden.

I Indien, Pakistan, Bangladesh og Afghanistan var flest af de adspurgte således enige i, at der en kobling mellem rigdom og selviskhed.

I USA, Canada, Australien og Holland var der færrest, der var enige i sammenhængen mellem rigdom og selviskhed.

Dyk ned i, hvordan de 60 forskellige lande har forholdt sig til, om rige mennesker er selviske. Svarene spænder fra meget uenig (1) og meget enig (5). Klik på billedet for at gøre det større. (Almås et al. / Global evidence on the selfish rich inequality hypothesis)

Folk accepterer ulighed - men ikke snyd

Tendensen overrasker ikke professor Christian Albrekt Larsen, der forsker i velfærd og social ulighed på Aalborgs Universitets Institut for Politik og Samfund. Han har læst studiet for Videnskab.dk.

»Folk accepterer faktisk ulighed i meget høj grad, hvis den kommer af, at andre arbejder hårdere, er dygtigere, eller har været heldige på aktiemarkedet for eksempel,« forklarer Christian Albrekt Larsen med henvisning til et studie, han udgav i 2016.

»At være selvisk bryder ikke med forestillingen om retfærdighed i et samfund. Men hvis folk har snydt sig til rigdom gennem korruption, bryder de en idé om retfærdighed, som er fundamental, og så kan uligheden være svær at acceptere,« siger professoren.

Kvaler med korruption og kriminalitet i et samfund sætter dog ikke alene rigere mennesker i et dårligt lys. Medier og film er også med til at male et billede af rige såvel som fattige, påpeger Christian Albrekt Larsen.

»De fleste folk oplever jo ikke korruption eller rige menneskers selviskhed direkte i deres hverdag. Tingene skal formidles, og det gør medierne. Det er gennem denne portrætteringen af holdningerne skabes,« siger professoren, der selv har forsket i mediernes portrættering af fattige i Danmark.

Har overset de rige

Mens de rige bliver rigere, og klasseforskellene vokser i Danmark og næsten hele verden, er der skabt et nyt fokus på de rige blandt forskere i ulighed og velfærd. Det norske studie skrive sig ind i denne trend, påpeger Christian Albrekt Larsen.

»Historisk set har vi overset de rige. Men hvis man skal omfordele ressourcerne og afværge fattigdommen i dag, er det naturligt at have fokus på de rige, der bliver rigere og rigere,« siger han og fortsætter:

»Har vi eksempelvis beskattet dem nok? Eller skal vi beskatte dem mindre? Og hvordan ser vi på de rige i dag? Det er alt sammen relevante spørgsmål i en verden, hvor uligheden bliver større.«

Konsekvenser for sammenhængskraften

Bliver de rige eller fattige for upopulære i et samfund, har det også betydning for tilliden og samfundets sammenhængskraft, forklarer Christian Albrekt Larsen: 

»Helt generelt stoler befolkninger mindst på de meget rige og de meget fattige i samfundet, mens de stoler mest på middelklassen. Derfor er det vigtigt for sammenhængskraften, at de to ydre-grupper ikke er for upopulære.«

Når sammenhængskraften smuldrer, skaber det rum for konflikt og oprør. En pointe, der kan spores i det nye studie, hvor synet på rige som selviske er allermest afhængig af indtægt i USA. Her er det især de fattige, der mener, at de rige er selviske. 

»Det passer godt med, at USA gået fra at have stor sammenhængskraft til at være præget af konflikt og polarisering. Og det kan komme til udtryk i, hvordan de fattige tænker om de rige og eliten i landet,« forklarer Bertil Tungodden.

Trump-tilhængernes storm på den amerikanske kongress 6. januar 2021 er den - måske - hidtil største kulmination på et USA, hvor polariseringen vokser og sammenhængskraften i flere år har været under pres. (Foto: Tyler Merbler / Creative Commons / CC BY 2.0)

Danskere ser mildere på rige

I Danmark kan vi til gengæld - alt efter, hvilken politisk ideologi man abonnerer på - glæde os over, at vi har et »lidt varmere syn« på rige mennesker end i de fleste andre lande. 

»I Danmark ser vi de rige som en slags øvre middelklasse, der kommer fra små kår og har skabt sig en formue gennem hårdt arbejde. Lidt som nogle Lars Larsen-typer,« fortæller Christian Albrekt Larsen med henvisning til sin doktorafhandling fra 2013, hvor han undersøgte synet på økonomisk ulighed i USA, Storbritannien, Danmark og Sverige.

USA og Sverige har på grund af storindustrien historisk set har haft flere ultra-rige end i Danmark, og i disse lande findes der i højere grad også et syn på rige som kyniske og kolde, forklarer velfærds-forskeren. 

»Så det er nok mere behageligt at være ekstremt rig og bo i Danmark end i mange andre lande,« siger Christian Albrekt Larsen.

»Men vi ser stadigvæk de rige som kolde. Og koldere end middelklassen og arbejderklassen. Det er en meget udbredt stereotyp. De rige anses altid som kolde og kompetente,« slutter Christian Albrekt Larsen.