Hvor meget er det rimeligt, at en bestyrelsesformand for en stor virksomhed tjener?
Undersøgelser viser, at de fleste i Skandinavien mener, det er ok, at hun eller han tjener dobbelt så meget som en ufaglært arbejder.
I USA og Tyskland accepterer folk dog bestyrelses-lønninger, som er op til fem gange så meget som en ufaglært arbejders løn.
Men der også lokale er forskelle på, hvad vi i Danmark, Norge og Sverige mener om økonomisk lighed, og denne forskel skyldes til dels, at medierne i Danmark beskriver de rigeste danskere som en del af vores fællesskab.Det viser et nyt forskningsprojekt.
»I Sverige portrætterer medierne de rige som en gruppe for sig selv. Man diskuterer om ’de rige’ er mere selviske, om de bidrager nok til samfundet, eller om de snyder i skat,« siger Andreas Pihl Kjærsgård, som er i gang med at skrive en ph.d. afhandling om skandinavernes holdninger til indkomstlighed på Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet.
»Når man snakker om de rige i Danmark, så udskiller man dem sjældent som en gruppe. De er en del af os,« siger forskeren.
Forskellen i mediebilledet er en del af forklaringen på, hvorfor ’høj og lav’ i Danmark er mere enige om, hvad der er rimeligt, end man er i Sverige.
Holdninger bygger på medierne
\ Fakta
Forskellen mellem holdningerne til indkomstlighed kan udover mediebilledet også skyldes, at det svenske velfærdssamfund i højere grad end den danske er kommet til verden på baggrund af en klassekamp mellem arbejderne og de store virksomheder. I Danmark har udviklingen været mere fredelig, og dermed spiller de gamle skel mellem rig og fattig en mindre rolle, når vi danner holdninger.
Forskerens undersøgelse består til dels af en analyse af spørgeskemaundersøgelser om befolkningernes holdninger til indkomstlighed i 38 lande. Analysen viser, at mens de rigeste og de fattigste i både Norge og Danmark er næsten enige, så er forskellene større i Sverige.
»I Sverige accepterer folk med høje lønninger og høj social status mere ulighed end de svenskere, der ligger i bunden af indkomstpyramiden. I Danmark er forskellene der også. Men de er små,« siger Andreas Pihl Kjærsgård.
Han fortæller, at vores holdninger ofte bygger på, hvad vi læser i avisen. Derfor har forskeren søgt en forklaring i henholdsvis det svenske og det danske mediebillede.
Forskeren oprettede en søgealgoritme hos det danske Infomedia og det svenske Mediaarkivet, som søgte på ’de rige’ fra februar 1996 og frem til april 2013. Samtidig udelukkede forskeren alle artikler, som handlede om rige i udlandet. Søgningen resulterede i 15.000 artikler.
Blødere formuleringer i danske artikler
Andreas Pihl Kjærsgård tog herefter stikprøver ud og analyserede indholdet fra 750 artikler fra henholdsvis Sverige og Danmark.
Analyserne viste, at mens journalister i Sverige ofte brugte udtrykket ’de rige’ i både positive og negative sammenhænge, så bruger danske journalister for det meste vendinger som ’de højestlønnede’ og ’forskellen mellem rig og fattig’ i artikler.
Vendinger som ifølge forskeren i højere grad favner de rigeste danskere som en del af det danske samfund, end svenskernes hyppige brug af udtrykket ’de rige’.
De andre skal behandles anderledes
\ Fakta
Andreas Pihl Kjærsgård lavede til sin undersøgelse et diagram over de 15.000 artikler. Diagrammet viste, at mens vi i Danmark diskuterede indkomstlighed fra 2010 til 2012 (som et resultat af finanskrisen), så har emnet været til diskussion i Sverige fra 1996 og frem til i dag dog i mindre grad siden år 2000.
Den måde at omtale de rige medborgere giver en større accept af deres indtægt hos de øvrige danskere. Omvendt ønsker de rigeste danskere også mere lighed, når de ikke selv får sat et mærkat på sig som værende anderledes.
Andreas Pihl Kjærsgård fortæller, at der i Storbritannien er lavet en undersøgelse, som viser, at medierne portrætterer fattige briter på en måde, som har dannet grundlag for en holdning om, at de fattige er en potentielt farlig gruppe, der har en anderledes moral end middelklassebriten.
»Når man omtaler en gruppe, som nogle, der er anderledes end os andre, så er det nemmere at have en holdning om, at de skal behandles anderledes,« siger den danske ph.d. studerende.
Uden opbakning vil ligheden forsvinde
Andreas Pihl Kjærsgård mener, at vores holdninger til indkomstulighed er interessante, fordi det siger noget om, hvor stor opbakning der er til den internationalt roste nordiske model.
Den såkaldte nordiske model omfatter velfærdsstat, flexicurity på arbejdsmarkedet og et princip om, at lighed er godt. Vi har det, ifølge forskeren, ikke godt med hverken sociale eller økonomiske hierarkier i Norden.
»Hvis opbakningen ikke er der, så vil modellen på sigt givet vis forsvinde,« siger forskeren, hvis forskning altså konkluderer, at der i Danmark på grund af mediebilledet er lidt mere enighed om den økonomiske lighed, end der er i vores naboland Sverige.
Andreas Pihl Kjærsgård har skrevet flere forskningsartikler om emnet, som skal skrives sammen til en ph.d. afhandling, der skal afleveres i 2014.
\ Kilder
\ Andreas Pihl Kjærsgård lavede i forbindelse med projektet en undersøgelse, hvor 1000 informanter (forsøgsdeltagere) fik 3 forskellige versioner af virkeligheden at vide.
En gruppe fik fortalt, at danske topchefer gennemsnitligt tjener 25 millioner kr. om året. En anden gruppe fik at vide, at topcheferne tjener 7 millioner kr. om året. En tredje gruppe fik slet ingen oplysninger om topchefernes gennemsnitsløn.
Efterfølgende blev informanterne spurgt til deres holdning til chefernes løn. Den gruppe, som havde fået informationen om en gennemsnitlig løn på 25. millioner kr. var villige til at acceptere en højere løn til cheferne, end de øvrige grupper.
Den viden vi har om de eksisterende forhold, påvirker altså vores holdningsdannelse. Vi justerer altså vores holdning efter den viden, vi får.
Informanterne var blevet sorteret, så deres politiske holdninger var ligeligt repræsenteret i hver gruppe.
Undersøgelsen er endnu ikke blevet publiceret som forskningsartikel, da forskerne venter på tilladelse til at bruge informanternes persondata jf. persondataloven.
