I et aflåst lokale på Amager står fire store bankbokse. Bankboksene tilhører Københavns Universitet, og de gemmer på hundredvis af papyrus-manuskripter fra det gamle Egypten.
Manuskripterne er nedfældet for op til 4.000 år siden, og de tæller blandt andet verdens største samling af tekster fra et egyptisk tempelbibliotek.
\ Egyptiske skrifter
Den ældste egyptiske skrift, hieroglyf-skriften, opstod samtidig med, at Egypten blev samlet til ét rige omkring 3000 f.v.t.
De ofte komplicerede hieroglyffer egnede sig ikke til håndskrift, og der opstod en mere forenklet version med skriftsproget hieratisk (ca. 2500 f.v.t.-200 e.v.t.)
Demotisk skrift blev senere et hverdagsskriftsprog i Egypten og fungerede i perioden 600 f.v.t-450 e.v.t.
Teksterne fra Tebtunis er primært skrevet på hieratisk og demotisk.
Kilder: Den Store Danske / Professor Fredrik Hagen
De gullige papyrusstumper giver et enestående indblik i de gamle egypteres forståelse af videnskab, og dermed er Carlsberg Papyrus-samlingen unik på verdensplan, lyder det fra flere internationale ægyptologer, som for nyligt besøgte samlingen under en papyrus-konference.
»Carlsberg Papyrus-samlingen er en af de vigtigste i verden, når det gælder egypternes forhold til videnskab. Den giver en uvurderlig indsigt i egypternes måde at tænke på naturen og på mennesket,« siger den anerkendte tyske ægyptolog, professor Hans-Werner Fischer-Elfert fra Institut for Egyptologi ved Leipzig Universitet til Videnskab.dk.
Tekster fra egyptisk lejesoldat
Ud over tekster om videnskaber som medicin, botanik, astronomi og astrologi gemmer bankboksene i København også på årtusinder gammel skønlitteratur med dramaer, som ifølge forskere »er Hollywood værdig.«
De fire bankbokse rummer blandt andet også et helt arkiv med udførlige noter fra en egyptisk lejesoldat, som levede kort før den berømte dronning Kleopatra for over 2.000 år siden.
»Vi har i alt omkring 1.500 manuskripter. Det er et fantastisk materiale, som er fyldt med unikke og vildt interessante tekster,« siger professor i ægyptologi, Kim Ryholt, som er leder af Carlsberg Papyrus-samlingen ved Københavns Universitet.
Kendt blandt forskere
Mens papyrussamlingen er mindre kendt i den danske offentlighed – det er kun forskere, som har adgang til samlingen – er der ingen tvivl om, at den danske papyrussamling er velkendt blandt fagfolk.
Flere fremtrædende ægyptologer har gennem tiden studeret samlingen i København, og i øjeblikket er tre udenlandske forskere i færd med at lave ph.d.-afhandling om teksterne fra København.
»Det er en uvurderlig samling, som på flere punkter er i verdensklasse,« siger Amber Jacob, som er ph.d.-studerende ved New York University og er i færd med at skrive afhandling om medicinske tekster fra Carlsberg Papyrus-samlingen.
Største tempelskat
Den største skat i papyrussamlingen stammer ifølge professor Kim Ryholt fra et tempelbibliotek, som lå i den gamle egyptiske by Tebtunis.
Tempelbiblioteker var i det gamle Egypten centrum for lærdom, og dermed hører tempelbibliotekerne til blandt de tidligste monumenter for videnskabens historie, påpeger Kim Ryholt.
»Tempelbibliotekerne var de lærdes centrum. Det var ikke universiteter, men det er det tætteste, vi kommer på universiteter i den moderne verden,« siger Kim Ryholt.
»I dag har vi desværre kun kendskab til teksterne fra ét eneste tempelbibliotek i Egypten. Tebtunis er det eneste tempelbibliotek, som er blevet overleveret frem til i dag. Og størstedelen af teksterne fra Tebtunis findes her i København. Derfor er vores samling unik på verdensplan.«
Frivillige slaver
Teksterne fra Tebtunis gemmer eksempelvis på en række slavekontrakter, som viser, at visse egyptere frivilligt solgte sig selv som slaver til templet for 2.200 år siden.
\ Tebtunis
Tebtunis var en by i Det Gamle Egypten og lå i Al Fayyum-området i det moderne Egypten.
Tebtunis blev forladt omkring 200 e.v.t.
Byen – herunder tempelbiblioteket – blev med tiden tilsandet og blev først genfundet i 1900.
Modsat tilfældet med det berømte bibliotek i Alexandria og Egyptens øvrige tempelbiblioteker har tekster fra tempelbiblioteket i Tebtunis overlevet frem til i dag, blandt andet fordi teksterne er opbevaret tørt.
Københavns Universitet ejer den største samling af papyrus fra tempelbiblioteket i Tebtunis, andre dele findes i Italien, USA, Storbritannien mv.
Kilder: Professor Kim Ryholt / Professor Fredrik Hagen
Folk betalte endda en månedlig afgift for at få lov at være slaver for templet – formentlig fordi tempelslaver var fritaget fra endnu hårdere tvangsarbejde, som mange blev pålagt i datidens samfund.
»Jeg er din tjener fra denne dag fremover, og jeg vil betale 2½ kobberstykker som slaveafgift hver måned til ære for den store gud Soknebtunis,« lyder det i standardformularen på slavekontrakterne, som Kim Ryholt har oversat og analyseret.
Tekster fra balsamører
Ud over papyrus fra templet i Tebtunis rummer Carlsberg Papyrus-samlingen også en række andre manuskripter med fascinerende historier.
»Vi har blandt andet en af de ældste litterære tekster fra omkring 1.500 f.v.t. Det er en tekst, som er forfattet af en konge til sin søn, og som forklarer, hvordan man skal være en god konge. Den er spændende, fordi den viser, hvordan man udøver og forholder sig til magt i Egypten,« siger Fredrik Hagen, som er professor og egyptolog ved Københavns Universitet.
I Carlsberg Papyrus-samlingen findes blandt andet også et arkiv fra en familie, som havde en lettere usædvanlig levevej med nutidens øjne; de var balsamører, hvilket vil sige fagfolk, som specialiserede sig at balsamere lig, så de ikke forrådnede, men i stedet blev til mumier.
Herodots eventyr fra Egypten
Kim Ryholt fremhæver desuden et manuskript fra samlingen, fordi dets indhold kan genfindes i de efterladte værker af den berømte græske historiker Herodot (480 f.v.t.-ca. 420 f.v.t.), også kendt som ’historiens fader’.
»En af vores virkelig interessante tekster er et egyptisk eventyr, som vi også kender fra Herodot. Herodot hørte eventyret, da han var i Egypten, og han gengiver det i sin historie om Egypten,« fortæller Kim Ryholt.
»Vi har i vores samling den egyptiske version af eventyret. Der findes kun den ene kopi,« tilføjer han.
Sådan kom papyrus til Danmark
De fleste af teksterne i samlingen blev opkøbt i 1930’erne af professor Hans Ostenfeld Lange (1863-1943), som var med til at grundlægge egyptologi ved Københavns Universitet.
Professor Lange havde længe ønsket sig en samling af papyrus i Danmark, og i 1931 fik han via tyske forskningskolleger nys om, at en ekstraordinær papyrussamling var blevet sat til salg i Egypten.
Det viste sig senere, at der var tale om teksterne fra tempelbiblioteket i Tebtunis, og over de næste syv år indkøbte professor Lange samlingen til Københavns Universitet med penge, som han fik doneret af Carlsbergfondet.
»Teksterne fra Tebtunis blev i første omgang udgravet ulovligt af lokale gravrøvere, men de blev senere bragt ind til autoriserede antikvitetsforhandlere. Sådan foregik det ofte dengang, og selve indkøbet af papyrussamlingen var helt lovligt efter datidens forhold,« fortæller Fredrik Hagen.
»Inden samlingen blev bragt til Danmark, blev alle papyrus forelagt de egyptiske myndigheder. De tjekkede, om der var tale om nationale klenodier, før de gav tilladelse til at eksportere manuskripterne til Danmark,« tilføjer han.
Nogle vil måske mene, at jeres papyrus hører til i Egypten, fordi de er en del af Egyptens kulturarv. Hvordan forholder I jer til det?
»Jeg synes, vores materiale er helt uproblematisk, fordi det kom til Danmark på fuldstændig lovlig vis efter datidens forhold. Vores papyrus blev forelagt for de egyptiske myndigheder, som sagde ja til at eksportere dem,« siger Fredrik Hagen.
»Det er rigtigt, at Egypten igennem flere år har forsøgt at få nogle objekter tilbage til Egypten. Men, som jeg forstår det, er det især ikoniske objekter som for eksempel Rosettastenen fra British Museum, som de gerne vil have hjem. Vi er i hvert fald ikke blevet mødt med det synspunkt, at vores papyrus burde sendes tilbage til Egypten.«
\ Tekster fra Tebtunis i Carlsberg Papyrus-samlingen
Teksterne fra tempelbiblioteket i Tebtunis kan inddeles i følgende tre hovedgrupper
- Ca. 50 % er kultiske/religiøse tekster
- Ca. 25 % er skønlitterære historier – ofte nævnes berømte historiske personer såsom tidligere konger, men historierne om dem er fantasifulde.
- Ca. 25 % er faglitteratur inden for videnskaber som medicin, botanik, astronomi, matematik, astrologi, spådomskunst mv.
Kilde: Professor Fredrik Hagen
Køber stadig papyrus
Ud over Hans Ostenfeld Langes indkøb fra 1930’erne er nogle af Carlsberg Papyrus-samlingens manuskripter også blevet opkøbt på internationale auktioner i de senere år.
I 2012 købte forskerne fra Københavns Universitet – med midler fra Carlsberg-fondet og Augustinus Fonden – eksempelvis Horos-arkivet, som indeholder de omfattende skriblerier fra en egyptisk lejesoldat.
Den seneste tilføjelse til arkivet skete i 2015 med opkøbet af en 3.500 år gammel medicinsk papyrustekst.
»Papyrussen var lovligt sat til salg, hvilket er en forudsætning for, at vi kunne overveje en anskaffelse, og antikvitetsforhandleren tilbød den til en utrolig god pris. Det viste sig at være lidt af et scoop, for det er den næstbedste bevarede medicinske tekst, der findes fra Egypten,« siger Kim Ryholt.
Siden opkøbet af papyrussen har forskerne ved lidt af et tilfælde fundet ud af, at papyrusstykket oprindeligt har siddet sammen med et andet papyrus-stykke, som i dag findes på Louvre-museet i Paris.
Et puslespil
Den slags opdagelser er ikke usædvanlige for egyptologer. De er vant til at rejse rundt mellem samlinger verden over for at lede efter brudstykker af papyrus, som tidligere har siddet sammen.
Ofte er papyrusrullernes brudstykker nemlig blevet spredt rundt omkring i verden som følge af århundreders antikvitetshandel, gravrøverier, arkæologiske udgravninger og mere eller mindre tilfældige hændelser.
»Mange papyrusser er blevet udgravet ulovligt af gravrøvere gennem de sidste 200 år, og derfor ved man ofte ikke, hvor i Egypten en papyrus stammer fra,« siger Kim Ryholt.
»Det er også med til at gøre vores samling fra Tebtunis unik. Det er den største samling af egyptiske litterære papyrusser, som kommer fra ét sted, som vi kender.«
Papyrusamlingen og Kim Ryholts forskning er støttet af Carlsbergfondet.
\ Læs mere
\ Teksterne fra Tebtunis dukkede op af sandet
Tempelbiblioteket i den egyptiske by Tebtunis menes at være blevet forladt omkring år 200 e.v.t.
På dette tidspunkt havde de magtfulde romere overtaget styret i Egypten, og byen Tebtunis havde gennem generationer været præget af ulykker som pest og dårlig høst, fortæller professor Kim Ryholt.
»Diger og kunstvanding fra Nilen blev ikke vedligeholdt i området omkring Tebtunis, og landbruget havde det dårligt. Til sidst havde man ikke økonomi til at drive templet længere, og man valgte at forlade byen,« fortæller Kim Ryholt
»Tebtunis blev til en forladt spøgelsesby, og langsomt blev alting i byen dækket af sand.«
Bygningerne fra den gamle egyptiske by Tebtunis var i århundreder gemt af sand. (Foto: Roland Unger)
Tilsandingen og de tørre forhold i Tebtunis er forklaringen på, at de gamle stykker papyrus har overlevet gennem årtusinder uden at gå i forrådnelse.
For mens andre tempelbiblioteker typisk lå placeret nær Nilen, hvor jorden er fugtig og frugtbar, lå Tebtunis-templet på et tørt, ørkenagtigt areal, forklarer Kim Ryholt.
»Det er så heldigt, at templet i Tebtunis ligger tilbagetrukket i et tørt område, 150 meter fra den frugtbare jord. Alle andre papyrus, som vi finder i Egypten, findes i tilsvarende, tørre ørkenområder. I Danmark ville man slet ikke kunne finde den slags organisk materiale, fordi klimaet er helt anderledes, og materialerne rådner op,« forklarer Kim Ryholt, som selv har været med til at lave udgravninger i Tebtunis.
Selvom manuskripterne fra Tebtunis er den eneste overleverede tekstsamling, som, vi ved, stammer fra et tempelbibliotek, er det uvist, om manuskripterne giver et retvisende billede af, hvad der generelt foregik i tempelbibliotekerne, påpeger professor Fredrik Hagen.
»Det er vanskeligt at sige, om vores manuskripter er repræsentative for Egyptens tempelbiblioteker, for vi har ikke noget at sammenligne med fra andre tempelbiblioteker,« siger Fredrik Hagen, som er egyptolog ved Københavns Universitet.
»Allerede før man forlod Tebtunis, var teksterne fra vores samling blevet lagt til side. De var ikke længere i brug, da byen blev forladt.«
Tebtunis-manuskripterne tilhører den seneste del af historien om Det Gamle Egypten, og forskerne mener, at de fleste af manuskripterne er blevet nedfældet i årene omkring 100-200 e.v.t.
»Paradoksalt nok er selve templet (bygningen, red.) i Tebtunis ikke særlig velbevaret. Man har fundet andre templer, som er meget ældre og bedre bevaret, men vi har bare ikke nogle papyrus fra dem,« påpeger Fredrik Hagen.
Efter at have været gemt under sandet i århundreder blev Tebtunis genfundet af arkæologer i 1900.
Den store samling papyrus, som i dag findes i København, blev oprindeligt fundet og udgravet ulovligt af lokale gravrøvere.
»Heldigvis nåede de ikke at tømme stedet fuldstændigt for papyrus, og senere blev stedet fundet af nogle italienske arkæologer. Det var vores store held, for det betyder, at vi med stor sikkerhed kan sige, at teksterne kommer fra samme sted,« siger Fredrik Hagen.
Han tilføjer, at hvis gravrøverne havde fået lov at tømme stedet, var alle oplysninger om tempelbiblioteks-teksternes præcise findested formentlig gået tabt – ligesom det ofte er tilfældet med ulovlige udgravninger i Egypten, påpeger Fredrik Hagen.
I dag findes en stor del af Tebtunis-bibliotekets tekster i Italien, ligesom der blandt andet også findes tekster fra Tebtunis i samlinger i USA og Storbritannien.
