Endelig slipper botanikere for latin
Indtil for nyligt var det ikke nok at finde en ny planteart. Forskeren måtte også kunne nok latin til at beskrive væksten. Nu er reglerne endelig ændret.

Skovjordbær. Tegningen blev sandsynligvis lavet af Conrad Gesner engang mellem 1555 og 1565, men blev ikke publiceret før 1750. (Foto: Roland zh)

Skovjordbær. Tegningen blev sandsynligvis lavet af Conrad Gesner engang mellem 1555 og 1565, men blev ikke publiceret før 1750. (Foto: Roland zh)

I slutningen af 1800-tallet svedte forfatteren Kiellands karakter Lille Marius over de latinske gloser. Og nogle har været nødt til at fortsætte med det helt til nu.

Indtil 1. januar 2012 var verdens botanikere nemlig nødt til at forholde sig til et krav, som har eksisteret siden Carl von Linnés tid: Skal du præsentere en ny planteart for videnskaben, skal beskrivelsen være på latin.

Beskrivelse kunne være en halv sides latin

»Det kan være tekster af varierende længde. Nogle gange kan beskrivelsen opsummeres til ti ord, men som oftest er der snak om cirka en halv side,« siger Kristian Hassel, botaniker ved NTNU, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim.

»Teksten beskriver morfologien – altså opbygningen af planten – og lidt om økologien; hvor den vokser og måske hvilke andre organismer, den lever sammen med.«

Men stadig færre forskere har været i stand til at læse og skrive disse beskrivelser på latin.

Botanikere havde brug for hjælp

»Botanikere er nok blevet tvunget til at lære sig nogle gloser for at kunne forstå beskrivelserne,« fortæller Kristian Hassel. »Men i praksis har vi måttet gå til nogle, som kunne latin for at få hjælp til at lave tekster om nye arter.«

Hvis beskrivelserne var mangelfulde, kunne man risikere, at publiceringen af den nye art blev dømt ugyldig.

Den latinske beskrivelse af mosset Cinclidium latifolium, beskrevet af S. O. Lindberg. (Foto: Kristian Hassel)

Dengang kravet om latin kom, var hensigten at sikre, at alle arter blev beskrevet på et universelt sprog, som alle kunne forstå. Men i dag er der ingen fordele ved at holde på latin, mener Kristian Hassel.

Forskerne lagde selv pres på

I senere tid har praksissen nok bare været holdt i hævd for gammel vanes skyld, tror forskeren.

Andre felter af biologien – for eksempel zoologien – har for længst droppet latinkravet. Og nu er tiden altså endelig kommet for planteforskerne også.

Fra og med årsskiftet har botanikere kunnet beskrive nye arter på almindeligt engelsk.

»Dette var et resultat af diskussioner på den attende International Botanical Congress i Melbourne i fjor. Der har nok været et mildt pres fra forskerne,« smiler Kristian Hassel.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk