Endelig slipper botanikere for latin
Indtil for nyligt var det ikke nok at finde en ny planteart. Forskeren måtte også kunne nok latin til at beskrive væksten. Nu er reglerne endelig ændret.

Skovjordbær. Tegningen blev sandsynligvis lavet af Conrad Gesner engang mellem 1555 og 1565, men blev ikke publiceret før 1750. (Foto: Roland zh)

I slutningen af 1800-tallet svedte forfatteren Kiellands karakter Lille Marius over de latinske gloser. Og nogle har været nødt til at fortsætte med det helt til nu.

Indtil 1. januar 2012 var verdens botanikere nemlig nødt til at forholde sig til et krav, som har eksisteret siden Carl von Linnés tid: Skal du præsentere en ny planteart for videnskaben, skal beskrivelsen være på latin.

Beskrivelse kunne være en halv sides latin

»Det kan være tekster af varierende længde. Nogle gange kan beskrivelsen opsummeres til ti ord, men som oftest er der snak om cirka en halv side,« siger Kristian Hassel, botaniker ved NTNU, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim.

»Teksten beskriver morfologien – altså opbygningen af planten – og lidt om økologien; hvor den vokser og måske hvilke andre organismer, den lever sammen med.«

Men stadig færre forskere har været i stand til at læse og skrive disse beskrivelser på latin.

Botanikere havde brug for hjælp

»Botanikere er nok blevet tvunget til at lære sig nogle gloser for at kunne forstå beskrivelserne,« fortæller Kristian Hassel. »Men i praksis har vi måttet gå til nogle, som kunne latin for at få hjælp til at lave tekster om nye arter.«

Hvis beskrivelserne var mangelfulde, kunne man risikere, at publiceringen af den nye art blev dømt ugyldig.

Den latinske beskrivelse af mosset Cinclidium latifolium, beskrevet af S. O. Lindberg. (Foto: Kristian Hassel)

Dengang kravet om latin kom, var hensigten at sikre, at alle arter blev beskrevet på et universelt sprog, som alle kunne forstå. Men i dag er der ingen fordele ved at holde på latin, mener Kristian Hassel.

Forskerne lagde selv pres på

I senere tid har praksissen nok bare været holdt i hævd for gammel vanes skyld, tror forskeren.

Andre felter af biologien – for eksempel zoologien – har for længst droppet latinkravet. Og nu er tiden altså endelig kommet for planteforskerne også.

Fra og med årsskiftet har botanikere kunnet beskrive nye arter på almindeligt engelsk.

»Dette var et resultat af diskussioner på den attende International Botanical Congress i Melbourne i fjor. Der har nok været et mildt pres fra forskerne,« smiler Kristian Hassel.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.