EM-værtslande burde klare sig bedre

Med et drømmehug i overtiden sendte Tyrkiets Arda Turan i går værtslandet Schweiz ud af EM. Og i aften kæmper det andet værtsland, Østrig, for at holde liv i EM-drømmene.

Efter første rundes 0-1-nederlag til Kroatien skal østrigerne hente point hjem mod Polen, hvis de skal have en chance i den videre turnering.

Schweiz og Østrig har klaret sig skidt ved dette EM, men værtslande klarer sig ellers generelt godt i både EM- og VM-sammenhæng.

Til forskel fra mange tidligere EM hører værterne denne gang ikke til blandt favoritterne. Dermed burde de undgå de kvælningsfornemmelser som hjemmehold kan blive udsat for på eget græs, når det virkelig gælder. »Effekten kaldes for 'home choke' i USA. I flere holdspil er der, i tillæg til fordelene ved at spille hjemme, påvist at hjemmeholdets præstation kan ødelægges af forventningerne som opstår på hjemme-arenaen. Disse fund tyder på, at når det virkelig er vigtig at vinde, så kan hjemmebane-fordelen blive vendt på hovedet.« Det siger forsker Geir Jordet fra Norges idrettshøgskole, som blandt andet har taget en doktorgrad i fodbold og psykologi.

Faldt på straffespark

Værtsnationen har vundet tre ud af tolv europamesterskaber i fodbold; Spanien (1964), Italien (1968) og Frankrig (1984). Og selv med Schweiz' exit i går, er det kun tre gange at værtslandet ikke har nået frem til semifinalen. I semifinalerne er det dog endt med flere nederlag end sejre til værterne. Den ene semifinale-undtagelse stammer fra mesterskabet i år 2000, hvor Holland og Belgien delte arrangørarbejdet. Der nåede førstnævnte godt nok til semifinalen, men belgierne kom ikke videre fra deres gruppe i den indledende runde.

Holland røg så ud mod Italien efter at have brændt to straffespark i ordinær tid, og tre straffespark i straffesparks-konkurrencen. Et godt eksempel på et hold, som bukker under for forventningerne fra et entusiastisk, men krævende hjemmepublikum, mener Jordet.

I 1980, da turneringen havde to grupper i slutspillet, var der ingen semifinale. Gruppevinderne gik direkte i finalen, mens toerne spillede bronzekamp.

Otte semifinale-nederlag

Værtslandene har otte semifinalenederlag gennem EM-historien, som begynder i 1960 i Frankrig, hvor netop Frankrig røg ud på det næstøverste trin. Desuden har værtslandet i et enkelt tilfælde tabt finalen, det skete i Portugal i 2004, hvor Grækenland i de flestes øjne overraskende vandt med 1-0. Men det er ikke kun værtsnationer som kan rammes af hæmmende kvælningsfornemmelser. Også hold som traditionelt har et tungt pres på sig er i højeste grad i farezonen. Akkurat det sidstnævnte er mest aktuelt ved årets EM. »Jeg tror helt klart at 'home choke'-lignende effekter kan spille ind ved årets fodbold-EM. Ikke så meget for arrangørlandene, som ingen tror vinder, men derimod for andre hold som traditionelt slæber rundt på tunge forventninger og stort pres,« siger Jordet.

Selv om der ikke er tale om vores form for fodbold, i de amerikanske undersøgelser som har set på 'hjemmekvælnings'-effekten, så skulle trykket og presset være ganske overførbart til europæisk 'soccer'. De fleste spiller jo, for eksempel, ikke hjemmekamp i Stanley Cup-finalen i hockey uden at føle et vis pres for at vinde ...

England og Spanien

At tabe en finale eller semifinale kan ske for det bedste fodboldhold. Men hvorfor indkasserer værtslandene så mange semifinale-nederlag, når de har en hjemmefordel?

Forklaringen peger imod at forventningspresset kan give negativt udslag når hele nationen intenst kræver guld. England er muligvis i en særstilling hvad angår pres fra opinionen og ikke mindst medierne, tæt fulgt af lande som Italien, Holland og Spanien. »England er egentlig det bedste eksempel på landshold som rammes af forventningspres, men de er ikke med ved dette EM, og så er det naturligt at kigge på Spanien.«

»De er altid med som favoritter og forventningerne blandt spanierne er høje. Det viser sig at de spanske spillerne scorer helt i top på en række stressindikatorer vi har brugt for EM og VM de sidste 30 år, noget som tyder på at de er enormt stresset ved mesterskabet. Jeg tror der er blevet opbygget forventninger over en lang periode, og at disse forhold påvirker deres muligheder for at nå langt i EM,« siger Jordet. Spanien har fået en slags stempel som det bedste hold der altid fejler ved mesterskaber. Landet har, i lighed med Holland, kun vundet EM én gang, og har aldrig nået helt til tops i VM. I så fodboldkrævende et land huskes kvartfinaler, semifinaler og tabte finaler ikke som succeser.

Pres på yngre spillere

Geir Jordet har også en forskerstilling ved Universitetet i Groningen, Holland, og har studeret hollandske landshold på aldersbestemt niveau. »Da de for nylig spillede VM og EM på hjemmebane, fik de unge spillere en masse opmærksomhed. Der var det tydelig at presset var vældig højt. Og det har vist sig, at i U21-mesterskaber - særligt EM - så har hjemmeholdet klaret sig dårligt, selv om det lykkedes Holland at få turneringssejren i hus for U21-landshold sidste år,« siger Jordet. Jordet tror ikke at årets værtsnationer ved fodbold-EM, Østrig og Schweiz, vil opleve noget kvælende pres. »Jeg tror slet og ret ikke at forventningerne er så høje til dem, og at de derfor ikke har noget stort pres på sig om at skulle præstere. Ingen forventer at nogen af disse hold skal spille EM-semifinale. Det ville være meget overraskende hvis de kom så langt,« siger Jordet. Selv tipper han at Frankrig vil kunne overraske og gå langt i år. Det ville ikke være overraskende hvis de blå er ude efter at revanchere finalenederlaget fra VM mod en af ærkerivalerne, Italien - da Zinedine Zidane fik en trist sortie efter en ellers strålende karriere som spiller.

En fordel trods alt...

At spille på hjemmebane har generelt vist sig fordelagtig. Ikke kun ved EM, men også i europacup-kampe, i de nationale ligaer og i VM-sammenhæng. »Hjemmebanefordelen er et robust fænomen. I nationale ligaer tages 62 procent af alle points hjemme. Dette er interessant, eftersom hverken spillere eller trænere arbejder ret meget for at finde ud af, hvad dette skyldes, eller hvordan man kan spille bedre på udebane,« siger Geir Jordet. Hvad er grunden til at det er en fordel med hjemmebane. Spillet er jo det samme hvor end i verden fodbold spilles? »Det har vist sig, at publikums støtte betyder meget, og hjemmeholdet mobiliserer større mængder energi. De kæmper simpelthen lidt mere.« »Desuden har undersøgelser udført på engelske ungdomsspillere faktisk vist, at det er hormonforskelle mellem spillerne på hjemme- og udeholdet. Spillerne på hjemmeholdene havde højere værdier af det mandlige kønshormon, testosteron,« fortæller Jordet. I de nationale ligaer kan desuden rejsen, og hvordan udeholdets stadion ser ud, med for eksempel lysforhold og tribune, have en effekt, mener han.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov