Forskere har i langt højere grad end resten af befolkningen en baggrund i det, man kan kalde den kulturelle overklasse. Det viser den hidtil største kortlægning af danske forskeres baggrund.
»Der er en ekstrem stor skævhed i forskeres baggrund i forhold til resten af befolkningen. Det gør sig allerede gældende på de lange videregående uddannelser, men bliver yderligere forstærket hos dem der bliver forskere. Det, som bonner ud, er, om man kommer fra en vidensmæssig elite eller ej,« siger professor Heine Andersen fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
Han står bag undersøgelsen ’Forskere – rekruttering, karriere og social baggrund’ som er offentliggjort i tidsskriftet Dansk Sociologi.
Omkring 20 procent af landets forskere kommer fra akademiske hjem. For danskere generelt er tallet 2,4 procent. Omvendt har hver fjerde dansker ufaglærte forældre, mens kun 5 procent af forskerne kommer fra ufaglærte hjem.
Eliteforskere kommer fra eliten
\ Fakta
Undersøgelsen af forskeres baggrund er den hidtil mest omfattende herhjemme og bygger på et meget stort datamateriale: 1. Alle forskere (8.161) der i 2000-2002 var ansat ved danske universiteter. 2. Alle ansøgere (7.891) der ansøgte danske forskningsråd i perioden 2000-2006. 3. Alle med lange videregående uddannelser i 2002 (204.663).
Der findes forskellige teorier for, hvorfor folk med en stærk kulturel baggrund klarer sig bedre i universitetsmiljøet. Undersøgelsens resultater peger mest i retning af det, Heine Andersen kalder 'socialt betinget selvselektion'.
»Forskerverdenen er meget usikker. De fleste skal helt op i midten af 40’erne, før de kan skimte en nogenlunde fast ansættelse. Indtil da er man ansat på korttidskontrakt,« siger han og fortsætter:
»Hvis man har en baggrund, hvor man kender til universitetsverdenen, kan den risiko måske synes mindre, fordi man oplevede, at ens forældre trivedes fint med den tilværelse. Men det kan også tænkes, at der er tale om forskelle i, hvordan man vurderer, hvor interessante og værdifulde forskellige typer af livsgerning er.«
Det umiddelbart problematiske ved forskernes skæve rekruttering er, at selvom vi i princippet ifølge fremherskende opfattelser burde have lige adgang til alt i samfundet, så fungerer det ikke sådan i praksis. Men der er intet, der tyder på, at unge med akademikerbaggrund bliver favoriseret alene i kraft af deres baggrund.
Elitære netværk kan spille rolle ved elitepris
\ Fakta
Tallene viser, at omkring 20 procent af forskerne i gruppe 1 og 2 (se første faktaboks) kommer fra en akademisk baggrund, hvor faren eller moren er akademikere. For befolkningen med lang videregående uddannelse gælder det for 12,6 procent, mens det kun gælder for 2,4 procent af befolkningen generelt. Omvendt har hver fjerde dansker ufaglærte forældre, mens det kun gælder for 5-6 procent af forskerne og 7 procent af højtuddannede.
I forhold til eliteforskningsprisen er billedet dog anderledes.
Her bliver unge forskere udvalgt af forskningsrådene blandt alle unge forskere, der søger, og tallene for prismodtagere af eliteprisen med en akademisk baggrund er meget høj, også i forhold til andre forskere, der søger forskningsråd. 36 procent af prismodtagerne har forældre fra kulturel overklasse.
»Man kan ikke udelukke, at kontakt til elitære netværk via nedarvet social og symbolsk kapital kan spille en rolle i dette tilfælde, hvor der er tale om en meget snæver kreds af personer.«
»Man skal være opmærksom på, at det formelle grundlag til bedømmelse af ansøgernes kvalifikationer ved disse eliteforskerpriser er ret spinkelt begrænset til CV, projektbeskrivelse, eksamenspapirer og eventuelt medsendte anbefalinger og udtalelser, mens for eksempel læsning af ansøgeres videnskabelige produktion ikke indgår og heller ikke nomineringer baseret på fagkyndige indstillinger,« bemærker Heine Andersen.
Arbejderefterkommere klarer sig bedst
\ Fakta
Forskernes baggrund afviger på en række markante områder: En større del af befolkningen end forskere kommer fra en baggrund af små selvstændigt erhvervsdrivende, landmand/fisker, lavere funktionær og faglært arbejder. Langt over halvdelen af forskernes forældre er enten ledere i store virksomheder, i akademiske erhverv eller er mellemfunktionærer i den private og offentlige forvaltning.
Der gemmer sig en uventet detalje i tallene. Heine Andersen har blandt andet undersøgt baggrunden for de forskere, der ansøger forskningsråd om bevillinger til stipendier.
Her viser det sig, at forskere med en arbejderklasse-baggrund faktisk klarer sig bedst. Selv om de er ganske få, har de ud fra statistikkerne 50 procent bedre chance for at få en bevilling til deres projekt end andre forskere.
»Det kan skyldes, at forskere, der har en arbejderklasse-baggrund, har skullet kæmpe mere gennem hele deres uddannelsesforløb. Hvis man ser det som en slags darwinistisk selektion, så har forskere med arbejderklasse-baggrund sejret i et udskillelsesløb, hvor kun de bedste eller mest dedikerede med den baggrund er gået hele vejen,« siger Heine Andersen.
Han har ikke undersøgt om forskere med baggrund i arbejderklassen forsker i andre emner eller med andre vinkler end mere typiske forskere, men umiddelbart vurderer han, at de har gennemgået en høj grad af socialisering gennem hele deres uddannelsesforløb, så forskellene bliver udvisket.
»Men det er svært at sige, for vores baggrund har en stærk indflydelse på os, og det kan hænge ved,« siger han.
