KORT NYT FRA UDLANDET:
Der går en smule Dirty Harry i den, når unge svenske politimænd bliver lukket ud af skolen. Det viser ny svensk forskning fra Linné Universitetet i Växjö, ifølge Forskning.no.
Den nye undersøgelse viser, at unge svenske politimænd har det med at ændre indstilling til reglerne for blandt andet brug af magt, når de går ud af skolen og møder virkelighedens gerningsmænd.
»Deres indstilling til politirolle, hvad politiet skal tage sig af og hvordan, ændrede sig ikke mens de var på skolen,« siger forskeren bag undersøgelsen Otto Petterson til Forskning.no.
Kort sagt begynder de unge politimænd som idealister men meget tyder på, at de bliver påvirket af kollegaer til at optræde mere ureglementeret, når de nyansatte har været et stykke tid i tjeneste.
Studiet er en kvalitativ undersøgelse af 24 politimænds indstilling til politirollen, før, under uddannelse og efter deres uddannelse.
Forskningsresultatet er udgivet i European Journal of Criminology.
Læs også:
18. maj 1993: Lignende oprør kan rive dig med i en rus
Forsker: Stram reglerne for PET
Politiet skubber ansvar i bandeindsats over på dørmænd
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
Ibp
































