Danskerne er glade for sig selv
Hver tredje dansker mener, at verden ville være et bedre sted, hvis folk i andre lande var som dem. Én ud af fem nordmænd og svenskere mener det samme.

Danskerne er det mest chauvinistiske folkefærd i Skandinavien. (Foto: Shutterstock)

Generelt er skandinaverne stolte af deres nationalitet. Men de fleste mener alligevel ikke, at deres nationalitet er bedre end andres.

Der er dog forskel på de skandinaviske lande, viser en ny rapport fra Stiftelsen Kirkeforskning (KIFO).

For mens én ud af tre danskere mener, at verden ville være et bedre sted, hvis mennesker i andre land var som dem, er det kun én ud af fem nordmænd og svenskere, som mener det samme, viser rapporten.

Danmark skiller sig også ud i indvandrerdebatten

I debatten om indvandring er der også ganske stor enighed blandt de skandinaviske lande, men igen skiller Danmark sig ud:

Vi er lidt mere skeptiske end vores naboer - særligt når det gælder spørgsmål om indvandreres bidrag til økonomi og arbejdsliv.

I Norge er der til sammenligning flere, der mener, at indvandrere er gode for økonomien, og undersøgelsen viser, at det kun er få nordmænd, som mener, at indvandrerne tager arbejde fra de, der er født i landet.

»Det er naturligt at forbinde forskellene i holdninger med ulighederne på arbejdsmarkedet og arbejdsløshed i de skandinaviske lande,« skriver forskerne Pål Ketil Botvar og Olaf Aagedal ved KIFO.

Nordmændene er mindst chauvinistiske

Norge er samtidig det mindst chauvinistiske land Skandinavien, viser undersøgelsen, baseret på, hvor enige de adspurgte er i typiske chauvinistiske påstande som ’folk bør støtte deres land, selvom det gør noget forkert’.

Fakta

Rapporten bygger på en omfattende spørgeundersøgelse om nationale symboler, der er foretaget i Danmark, Sverige og Norge.

Formålet med projektet var at opnå viden om, hvilken betydning den norske grundlov fra 1814 har for skandinavernes nationalfølelse og national identitet.

Forskerne er overraskede over, at Sverige viste sig at ligge højere på chauvinismeskalaen end Norge. Men de påpeger, at der ikke er så store forskelle mellem landene.

Med den norske fejring af nationaldagen d. 17. maj, som størstedelen af den norske befolkning støtter op om, kunne man ellers forvente, at nordmændene ville udmærke sig som meget mere patriotiske end Danmark og Sverige. 

Nordmændene er vilde med deres nationaldag

Til gengæld er der næppe noget land i verden, der har et så stærkt forhold til nationaldagen som nordmændene, mener Olaf Aagedal, der er forsker ved KIFO.

Ni ud af ti nordmænd siger, at de fejrer dagen, og hele 70 procent af befolkningen deltager offentligt i 17. maj, fortæller han.

Kun ti procent af de norske deltagere i spørgeundersøgelsen mener, at nationaldagsfejringen i Norge er overdrevet.

Opbakningen til den svenske nationaldag d. 6. juni (Svenske flaggans dag) er godt nok fordoblet siden 1998, hvor en tilsvarende undersøgelse blev udført.

Fordoblingen af opbakningen hænger formentlig sammen med, at den svenske rigsdag først besluttede i 2005, at 6. juni skulle være en fridag, tror forskerne. Men det er fortsat kun 15 procent, der siger, at de deltager i offentlig fejring af dagen.

Til sammenligning er der i Danmark kun seks procent, der siger, at de fejrer Grundlovsdag d. 5. juni.

Skt. Hans er størst i Danmark og Sverige

På trods af at national arrogance er mere udbredt i Danmark end resten af Skandinavien, er vi det folk, der går mindst op i vores nationaldag. (Foto: Shutterstock</a>)

Både i Danmark og Sverige er Skt. Hans eller Midsommer derimod de dage, der er størst opbakning til i befolkningen. I begge lande er opbakningen markant forøget siden 1998, men specielt i Sverige. 

I Norge er tilslutningen til Skt. Hans dalende og væsentligt mindre end i de to andre skandinaviske lande. Her er og bliver fejringen af nationaldagen størst, selv om Olaf Aagedal medgiver, at den 17. maj måske allermest er en vellykket fejring af foråret og årstiden og i mindre grad en fejring af den norske grundlov.

»Men jeg tror ikke, det er en tilstrækkelig forklaring. Grundloven udgør fortsat fundamentet i vores fejring. Når det kommer til kriser som for eksempel bombetruslen med racistiske trusler mod Sagene skole i 1983 eller flere debatter om indvandrernes plads i 17. majkomiteer, er grundlovens inkluderende aspekter blevet brugt som argument for, at alle skal deltage i fejringen,« siger han.

Indvandrerne deltager på lige fod med resten af befolkningen

Tilslutningen til den norske nationaldagsfejring er lige så stor blandt indvandrere i Norge som blandt etniske nordmænd. Godt halvdelen af befolkningen har en konkret opgave i forbindelse med 17. maj.

»Mere overraskende er det også, at blandt indvandrerne har omtrent halvdelen udført en praktisk opgave,« siger Olaf Aagedal.

Forskerne mener, dette hænger sammen med skolens centrale rolle i fejringen.

Norge er i øvrigt det land i Skandinavien, hvor flest mener, det er helt i orden, at indvandrere bruger flaget.

 © forskning.no Oversat af Anna Bestle

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.