Dansk arkæolog vil opklare mysteriet om Tycho Brahes død

Hvad døde den berømte danske astronom Tycho Brahe af for lidt over 400 år siden?

Gåden er endnu ikke blevet løst, selv om der op igennem tiderne ikke har skortet med spekulationer, myter og teorier om, hvad der egentlig skete.

Ifølge en flere hundrede år gammel myte døde han af blæresprængning, fordi han af ren høflighed holdt vandet under et fint middagsselskab hos sin gode ven Peter Vok.

Andre påstår hårdnakket, at årsagen var en blærebetændelse. Og så er der endelig dem, der mener, at han døde pga. en kviksølvforgiftning - enten fordi han selv brugte meget store mængder kviksølv som medicin, eller fordi en fjende brugte det som et giftmiddel til at slå ham ihjel.

Svaret på gåden om hans død blæser altså stadig i vinden, men ikke så meget længere, hvis det står til lektor Jens Vellev på Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet.

Allerede i 2001 meldte Jens Vellev offentligt ud, at han havde konkrete planer om at genåbne Tycho Brahes grav i Prag for at lede efter svaret. Udmeldingen kom på en stor kongres i Prag, hvor forskere fra hele verden fejrede 400 året for Tycho Brahes død. Der lød et sus i den stopfyldte kongressal. Og lige siden er Jens Vellevs idé blevet mødt med overvældende stor interesse og opmærksomhed.

Alt er på plads

Igennem de sidste år har han planlagt en genåbning i alle detaljer, og han er nu kommet så langt i processen, at han ved at være klar til at tage det sidste afgørende skridt - at ansøge de tjekkiske myndigheder om lov til at genåbne graven. Således har han netop været på besøg i Prag, hvor han har talt med de mennesker, der i sidste ende skal give ham grønt lys til at realisere hans store drøm.

»Mødet gik godt og det hele ser meget lovende ud. Jeg tror på, at vi får den tilladelse. Flere institutioner i Prag var interesserede i genåbningen. Det gælder især folkene på Prags Bymuseum, en antropolog på det tjekkiske Nationalmuseum og ikke mindst sognepræsten ved Teinkirken, hvor Tycho Brahe og hans hustru ligger begravet,« siger lektor Jens Vellev.

På mødet i Prag fortalte Jens Vellev alle parter om sine konkrete planer med projektet. Og han præsenterede det hold af danske forskere, som han har håndplukket til opgaven, og som vil komme til at arbejde sammen med tjekkiske forskere om gravåbningen. Den danske del af teamet består af arkæologer, læger, konservatorer og kemikere, der har specialiseret sig i at fravriste flere hundrede år gamle knogler og klæderester deres hemmeligheder.

Planen er, at Jens Vellevs team skal udforske og kortlægge selve gravkammeret og de to individer ved hjælp af de nyeste scanningsteknologier og dna-analyser.

»Ud over at opmåle, beskrive og fotografere gravkammeret vil vi CT-scanne skeletterne. Derudover vil vi lave en kopi af Tycho Brahes klædedragt ud fra de stof-fragmenter, som vi håber på, findes i graven. Sidst men ikke mindst vil vi måle kviksølvkoncentrationen i skelettet for at finde ud af, om Tycho Brahe virkelig døde af en kviksølvforgiftning,« siger Jens Vellev. Den person, der får ansvaret for at bestemme kviksølvindholdet i Tycho Brahes knogler, er lektor i kemi Kaare Lund Rasmussen fra Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet. Han har specialiseret sig i at måle kviksølvindholdet i knogler fra Middelalder-grave rundt om i Danmark og har fundet en måde at gøre det på, som er meget præcis.

»Vi arbejder netop med at måle kviksølv i arkæologisk knoglemateriale og finder at Jens Vellev projekt er særdeles spændende,« siger han, hvorefter han understreger, at han selv er dybt fascineret af Tycho Brahe og at han selvfølgelig i den grad håber på, at projektet bliver til noget.

»Vi vil kunne bestemme kviksølvindholdet i Tycho Brahes knogler og resultatet vil med relativ stor sikkerhed kunne sige noget om, hvorvidt han døde af kviksølvforgiftning. Tycho interesserede sig i høj grad for kemi og medicin, og i flere af hans selvkomponerede recepter indgår der kviksølvpræparater. Sandsynligheden for, at Tycho Brahe er kommet til at indtage store mængder kviksølv, er store,« siger han.

Nyt syn på gammel viden

I modsætning til analyser af skæghår, der giver oplysning om kviksølvbelastningen i de sidste dage af Brahes liv, så vil analyser af knoglematerialet give oplysninger om kviksølvbelastningen i de sidste 5-10 år af hans liv. Så analyserne af hår og knogler supplerer hinanden.

For at kunne måle kviksølvindholdet, vil Kaare Lund Rasmussen udtage en lille prøve fra en af Tycho Brahes knogler. Han får dog ikke selv lov til at vælge hvilke knogler, der skal analyseres. Den opgave er overladt til de antropologer og læger, som er med til at åbne graven.

»Personligt håber jeg på at få lov til at lave testen på lårbenet. Denne knogle indeholder nemlig ret meget massivt væv, og det giver det mest nøjagtige resultat. Det kunne også være en fodrodsknogle, som også har meget kompetent knoglemateriale i sig. Den lille prøve på ca. 100 mg tager vi så og opløser i syre, og så kan vi udtrække kviksølvet og bestemme koncentrationen ved hjælp af såkaldt atomabsorptions-spektroskopi,« siger han.

Kaare Lund Rasmussen vil dog ikke komme med noget præcist tal på, hvor stor kviksølv-koncentrationen skal være, før man kan sige, at den har været dødelig. Det afhænger af mange faktorer, som de først kender, når de har studeret individerne nærmere, understreger han. Men jo højere koncentrationen er, des større er sandsynligheden selvfølgelig for, at det var et indtag af kviksølv, der var den egentlige dødsårsag.

»For nogle år siden fandt vi en 19 årig pige fra Renæsancen med et meget højt kviksølvindhold i knoglerne - væriden lød på 3600 nanogram per gram knogle. Det normale kviksølvindhold i knoglerne på den tid var ca. 20 nanogram per gram knogle. Her kunne det være kviksølvet, der har været dødsårsagen,« siger Kaare Lund Rasmussen.

Men det er ikke kun Tycho Brahes skelet, der vil være i fokus. Også sporene efter Tycho Brahes kunstige næse vil blive nøje studeret. Tycho mistede sin næse i en fægteduel, og fik efterfølgende en protese. Da graven blev åbnet i 1901, opdagede man grønne farvespor i næseregionen, der stammer fra protesen. Dem vil Jens Vellev og hans forskerteam kunne undersøge nu og finde den kemiske sammensætning af farvestofferne. Forskerne håber på, at farvesporene vil kunne fortælle nyt om, hvad næsen bestod af.

Vil genskabe hans klædedragt

Men forskerne tager ikke kun ned til graven for at finde årsagen til Tycho Brahes død. De kommer også for at udforske gravkammeret og blive klogere på datidens begravelsesskikke. Blandt andet drømmer Jens Vellev og hans team om at kunne genskabe Tycho Brahes klædedragt ud fra hvad de finder af stoffragmenter i gravkammeret. Denne del af projektet vil blive løftet af den danske tekstilkonservator Irene Skals, der til daglig arbejder på Nationalmuseet. Hun forudser, at det bliver en stor udfordring, fordi Tycho Brahes dragt med sikkerhed ikke længere er intakt.

Hun har kigget på de fragmenter af hans klædedragt, som stammer fra den sidste åbning af graven i 1901, og som de er i besiddelse af her på museet. Dette stof er velbevaret, men det er små fragmenter, og der skal mange stumper til, før man vil være i stand til at genskabe en hel dragt.

»Ud fra det stof, jeg har set, kan jeg kun sige så meget, at der er tale om et silkestof som er ensfarvet med det såkaldte granatæble-mønster, som var meget udbredt dengang - dette mønster er lavet med en bestemt type vævning, der gør, at lyset spiller på en bestemt måde, så man får et mønster, selvom stoffet er ensfarvet,« siger hun.

Hendes håb er, at der stadig er klæderester tilbage i graven, som tilsammen vil give hende et indtryk af, hvordan dragten har set ud.

»Det, der er rigtigt ærgerligt, er, at man under sidste åbning tilsyneladende har klippet stykker af Tycho Brahes dragt. Det er i hvert fald en mistanke vi har - for hans fløjlssko, silkestrømper og hue, som er opmagasineret i Prag er stadig intakte. Så dragten har formentlig også været intakt, da man åbnede graven den første gang, men der er øjensynligt blevet klippet stykker af den - spørgsmålet er, om der er noget tilbage endnu, det håber vi selvfølgelig på,« siger hun.

Planter fjernede liglugt

Hvis det viser sig, at graven stadig indeholder klædefragmenter, vil det kunne give forskerne et billede af datidens begravelsesskikke, pointerer hun.

»En genåbning af graven ville være enestående, for det ville give os en fantastisk mulighed for at få noget mere at vide om datidens begravelsesskik - pt ved vi kun lidt om den danske begravelsesskik, men intet om, hvordan skikkene var i Prag. Eksempelvis vil vi kunne se, om det er en dragt, som er syet specielt til begravelsen, eller om han blev begravet i klæder, som han rent faktisk gik rundt i, dengang han levede,« siger hun.

En helt anden ting, som forskerne gerne vil undersøge, er, hvordan man forhindrede ligstanken i at brede sig i krypten, så kirkens menighed kunne holde ud at opholde sig i kirken.

»I Danmark brugte man dengang planter, der duftede godt og som var i stand til at hæmme bakterievækst i krypterne - det gælder eksempelvis humle og rosmarin - lignende planter har man formentlig også brugt i Prag. Vi håber derfor på at kunne finde planterester i graven, som kan fortælle os, hvilke planter, de brugte,« siger hun.

Forskerne venter i spænding på den endelige godkendelse. Får de den, regner de med at gennemføre gravåbningen i slutningen af 2009 eller i begyndelsen af 2010.