Dansk skattemodel kan modarbejde grønt erhvervsliv
Ny forskning fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet viser, at den foretrukne danske skattemodel kan modarbejde et CO2-lavt erhvervsliv og ligefrem forhindre klimavenlige virksomheder i at få fodfæste på markedet.

Det kræver nytænkning af skattemodellen, hvis den skal støtte virksomhedernes udvikling af klimavenlig produktion. (Foto: Colourbox )

Når dansk erhvervsliv bruger mange ressourcer på at skabe en CO2-lav produktion, får de ikke det optimale ud af deres anstrengelser.

Ifølge et nyt dansk-tysk forskningsresultat fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og SWP - German Institute for International and Security Affairs i Berlin, så kræver det nytænkning af skattemodellen, for at den kan understøtte virksomhedernes bestræbelser på at udvikle en klimavenlig produktion.

Det hænger sammen med, at den såkaldte værdiskat, som er det mest udbredte skatteværktøj verden over, sender langt den største del af skatteregningen til virksomheden og kun en mindre del til forbrugerne

Uheldige konsekvenser

Ifølge Professor Philipp Schröder og hans tyske kollega dr. Susanne Dröge medfører de traditionelle værdiskatter en række uheldige konsekvenser i forhold til at udvikle et mere klimavenligt dansk erhvervsliv:

»Først og fremmest har små virksomheder svært ved at etablere sig på markedet, når det er forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Det betyder, at erhvervslivet må undvære en række idérige spillere, og dermed vinker Danmark farvel til mange innovative klimaprodukter. Den kendsgerning påvirker også vores muligheder for at eksportere ny klimateknologi af den simple grund, at vi ikke udvikler så meget, når mange små og innovative virksomheder ikke kan overleve på markedet på grund af værdiskatten.«

Forskerne er de første i verden, der dokumenterer værdiskattens uheldige belastning af erhvervslivet. Men i samme rapport dokumenterer holdet også, at den såkaldte stykskat klart vil være at foretrække, hvis Danmark vil understøtte erhvervslivets klimaanstrengelser på den mest effektive måde.

Fakta

VIDSTE DU

Værdiskat:
Er en procentvis skat/afgift, der baseres på produktets pris. Her betaler virksomheden den største del af beskatningen, og forbrugeren slipper billigt. Det rammer små og økonomisk svage virksomheder hårdt. Derudover fremmer det billig masseproduktion og modvirker højteknologisk produktion. De højteknologiske og innovative produkter vil typisk være dyrere end almindelige varer, og derfor rammes virksomhederne bag den slags specialprodukter særligt hårdt.

Stykskat:
Er en fast skat/afgift, der følger et produkt som fx en brændeovn eller en bil. Definerer man en brændeovn som et styk uanset om, den er højteknologisk og kun forurener lidt, eller den er af ældre dato og forurener meget, kan stykskatten understøtte højteknologiske og innovative virksomheder, da den nye brændeovn vil være forholdsmæssigt billigst.

Det skyldes, at stykskatten bl.a. kan understøtte klimavenlige og højteknologiske produkter og deler skatteregningen mere ligeligt mellem virksomhederne og forbrugerne. Derfor vil forbrugerne dog stadig kunne drage fordel af stykskatten i sidste ende.

»Hvis vi indførte stykskat på de klimarelevante områder i Danmark, vil det på bundlinjen gavne hele samfundet mere end værdiskatten. Det skyldes at stykskatten vil medføre en større økonomisk ligevægt i samfundet, og økonomisk set er det altid de samfund med størst ligevægt, der er de mest succesfulde.«

»Så på den måde vil det også være en fordel for forbrugerne. Men derudover ville skiftet også være et historisk opgør med vores - for at sige det lidt provokerende - nedarvede skattereligion,« lyder det fra Philipp Schröder.

Genialt til klima

Han forklarer, at stykskatten traditionelt set kræver langt mere administration end værdiskatten. Det skyldes, at der i forbindelse med stykskatten ligger et stort arbejde i at definere, hvad et styk er. I tøjbranchen skal man fx til at sammenligne strømper, skjorter, tørklæder, bukser og derefter definere en fælles standard for et styk.

»Men lige nøjagtigt på klimaområdet medfører stykskatten ikke de problemer, da der her er bred enighed om, at vi opgør et styk i energi, CO2 eller en vis mængde spildevand. Her skal skattekommissionen i øvrigt have ros for at indføre flere stykskatter på netop de tre områder, men det kan blive bedre. På hele forbrugssiden, der fx relaterer til produkter som biler, brændeovne og strøm, er det stadig virksomhederne, der betaler en uforholdsmæssig stor del af skatteregningen via værdiskatter. Her vil både klimaet, erhvervslivets innovationsevne og forbrugerne have gavn af en overgang til stykskatter, og det kan også foregå på en temmelig smertefri måde,« siger professor Philipp Schröder.

Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.