Dansk forsker: Eksplosivt nanomateriale fundet i støvet fra World Trade Center

Det var tilsyneladende ikke kun kontormaterialer, vægge og lofter, som blev pulveriseret og spredt ud over store dele af Manhattan, da World Trade Center i 2001 blev ramt af to fly under et voldsomt terrorangreb mod USA.

Støvet indeholdt ifølge en videnskabelig artikel også rester af vellavet nanotermit – et specialfremstillet materiale med så meget energi, at det kan udvikle enorm varme og være decideret eksplosivt (se boks i bunden af artiklen).

Den kemiske reaktion danner flydende metal, der med temperaturer på omkring 2.500 grader celsius kan have smeltet de stålbjælker, som var kernen i tårnene i World Trade Center.

»Eksplosiver i World Trade Center«

Den aktive nanotermit – også kaldet supertermit – er fundet af en international gruppe gennem grundige analyser af fire forskellige støvprøver, som blev samlet sammen på Manhattan i New York i timerne og dagene efter terrorangrebet 11. september 2001.

De opsigtsvækkende resultater er netop offentliggjort i The Open Chemical Physics Journal – et peer-reviewed tidsskrift, som er frit tilgængeligt på nettet. Peer-review betyder, at analyser og resultater i artiklen er gennemgået og blåstemplet af professionelle fagfolk.

\ Læs mere

Chefredaktør skrider efter kontroversiel artikel om 9/11

Én af artiklens ni forfattere er Niels Harrit, lektor på Kemisk Institut på Københavns Universitet.

»Det her er et gennembrud rent fagligt. Det er første gang, nogen påviser på højeste videnskabelige plan, at der var eksplosiver i World Trade Center,« siger Niels Harrit til videnskab.dk.

Kontrolleret nedrivning

Ifølge Niels Harrit passer fundet godt til optagelser fra 11. september af flydende metal, som løber ud af tårnene umiddelbart inden, de styrter sammen. Og det forklarer, hvorfor der mange uger senere stadig var søer af smeltet jern i ruinerne af tårnene.

Samtidig tilbyder opdagelsen en logisk forklaring på, hvorfor de 400 meter høje tårne kunne styrte lodret sammen med en hastighed tæt på frit fald, selvom de normalt blev holdt oppe af solide stålkonstruktioner, der var bygget til at modstå f.eks. kolliderende fly.

»Observationerne indikerer, at der er blandt andet er brugt nanotermit, og resultaterne fra vores analyser er helt i overensstemmelse med, at der var tale om en kontrolleret nedrivning af tårnene,« siger Niels Harrit og tilføjer, at den sprængstoflignende blanding må have været plantet i selve bygningerne.

»Termitten kan ikke være kommet fra de to fly. Nanotermit skal ligesom andre sprængstoffer placeres ordentligt og tæt på de bærende stålbjælker, mens selve sprængningen kan styres elektronisk,« lyder det fra Niels Harrit.

Spor af mange tons termit

Den største officielle undersøgelse af angrebet på tårnene 11. september har ikke analyseret ruiner eller støv for rester af termit eller sprængstoffer.

National Institute of Standards and Technology konkluderer i stedet i sin rapport, at det smeltede metal er blandt andet aluminium fra de to fly, og at der i øvrigt ikke er grund til at tro, at der var nogen former for sprængstoffer eller lignende i de to tårne.

Ifølge forfatterne er virkeligheden en anden. I den videnskabelige artikel fortæller de, at en støvprøve renset for synlige stykker glas og beton gemte på 0,1% nanotermit. Forfatterne understreger, at der skal flere prøver til, før de kan sætte sikre tal på det samlede indhold i støvet fra World Trade Center – men ifølge Niels Harrit ser det ud til, at »mange tons ureageret termit« er blevet spredt rundt i New Yorks gader og lejligheder efter de to tårnes kollaps.

Godt til at ødelægge materiel

Inden for det danske forsvar har man et indgående kendskab til normal termit. Chef for ammunitionsrydningstjenesten, Michael Krogh, kalder det for »lidt af et levn fra Den kolde Krig«. Han fortæller, at termit er godt – og bliver brugt – til at ødelægge materiel, inden det falder i fjendens hænder.

Michael Krogh kender ikke nano-versionen, men han kan umiddelbart godt forestille sig, at den kunne bruges til at rive en bygning ned. »Termit brænder let gennem jern og beton med nogle tusinde graders temperatur. Det svære er at få den til at brænde vandret, for det er tyngdekraften, der styrer bevægelsen. Men hvis man kan få den til at brænde skråt ned igennem, kunne man nok få jerndragere til at glide og på den måde ødelægge strukturen,« vurderer Michael Krogh.

»Så kunne man få sat lidt dynamik i bygningen, så den bevæger sig, lidt på den måde som Twin Towers styrtede sammen på. Når der først kommer gang i nogle konstruktionsdele, så fortsætter den bare med at kollapse. Jeg kunne forestille mig, det kunne være sådan noget,« lyder det fra Michael Krogh – vel at mærke inden han bliver gjort opmærksom på, at samtalen handler om netop tvillingetårnene og 11. september.

Michael Krogh tilføjer, at det er så omfattende et projekt, at man plejer at bruge små, indborede ladninger af sprængstoffer for at få sat processen i gang.

Svært at holde hemmeligt

Terrorforsker Martin Harrow interesserer sig blandt andet for den tekniske del af terrorhandlinger. Han fortæller, at terrorangreb stort set altid bliver udført med sprængstof af »meget dårlig kvalitet«, og at det som regel enten er hjemmelavet eller billigt og kommercielt. Avancerede sprængstoffer er svære at få fat i, er meget dyre og bliver som regel kun brugt i miner eller ved militæret. Derfor er han skeptisk, da han får beskrevet nanotermit og får at vide, at det skulle være brugt i forbindelse med 9/11.

»Man eksponerer sig selv enormt meget, når man laver den slags ting. Når man tænker på, hvor meget en organisation gør for at holde sådan en operation hemmelig i forvejen, så bliver det kun sværere, hvis vi taler avancerede sprængstoffer,« konstaterer Martin Harrow.

Efter han har tænkt konsekvenserne lidt igennem, fortsætter han:

»Når man tænker på de foregående terrorangreb fra al-Qaeda, lyder det mærkeligt, at de pludselig skulle bruge mange tons avanceret sprængstof. Hvis man alternativt forestiller sig, at en efterretningstjeneste skulle løbe risikoen for at blive opdaget, mens den smugler flere hundrede tons sprængstoffer ind… Nej, det lyder mærkeligt på alle mulige måder,« mener Martin Harrow, ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier.

»Kan være normalt støv«

Videnskab.dk har forsøgt at tjekke artiklens indhold hos uafhængige forskere, som arbejder med nanoteknologi. Professor i uorganisk kemi Jens Ulstrup fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kender ligesom de øvrige kilder ikke til nanotermit, men han har skimmet artiklen igennem og vurderer, at analyserne er lavet på baggrund af »meget velegnede« tests efter gældende normer.

Det samme gør hans kollega på DTU, professor i mikroskopi Andy Horsewell. Efter en hurtig gennemlæsning tvivler Andy Horsewell til gengæld på, at artiklen påviser nanotermit i støvet.

Vi har fundet ‘the loaded gun’

Niels Harrit

»Forfatterne viser et indhold af ganske almindelige mineraler som aluminium og jernoxid, som ikke er overraskende i støv fra en bygningsbrand. Jeg vil ikke være overrasket, hvis de målte kemiske sammensætninger kom fra en hvilken som helst brandtomt, men jeg kan tage fejl, for jeg skal understrege, at jeg ikke ved noget om hverken termit eller nanotermit,« siger Andy Horsewell, som er medredaktør på det ansete tidsskrift Materials Science and Technology.

Andy Horsewell tilføjer, at han ikke bliver klog på termitter af at læse artiklen, fordi den ikke uddyber målingerne eller får uvildige internationale eksperter til at forholde sig til emnet.

Kendte skeptikere

Niels Harrit og de otte medforfattere er kendt som kritikere af de officielle rapporter om, hvad der fik de to tårne og den mere ukendte Bygning 7 ved siden af til at styrte sammen efter angrebet 11. september. Niels Harrit mener, at det kan gøre kritikken af artiklens konklusioner værre end normalt. »Det vil kritikerne naturligvis bruge mod os. Hvis man ikke kan spille bolden, må man angribe manden. Men vi har foretaget en kriminalteknisk undersøgelse på videnskabeligt niveau, og resultaterne kan indgå som tekniske beviser, hvis og når der kommer en retssag,« mener Niels Harrit.

»Vi har fundet nanotermitter, og hvis de ikke er brugt til at rive tårnene ned, må nogen kunne fortælle, hvorfor og hvordan de så er havnet der,« siger han.

Videnskab.dk har talt med en række kilder i professionelle danske nedrivningsselskaber, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut og Force Technology; en teknologisk materialeproducent – men ingen kender til nanotermit. Force oplyser, at man typisk bruger termit til at svejse jernbaneskinner, men har intet bud på, hvorfor det skulle være at finde i en bygning.

Splinter fra nanotermit fundet i støv fra WTC

I nanotermit er partiklerne meget små, på den længste led i mikroskala, på den mindste i nanoskala. Jo mindre partikler i et gram stof, des større overflade har det, og des hurtigere reagerer det og frigiver på den måde endnu mere intens varme.

Ifølge oplysninger fra Det Kongelige Bibliotek/Københavns Universitetsbibliotek har nanotermit endnu ingen særlige praktiske anvendelser, men bliver fremstillet og studeret, så man kan forstå reaktionen bedre. Forskere samarbejder endda med det amerikanske militær for at bruge nanotermit i kampen mod kræft.

Analyserne i den omtalte videnskabelige artikel er lavet med hjælp af Differential Scanning Calorimetry (DSC), Scanning Electron Microscopy (SEM) og røntgenemission kaldet X-ray Energy Dispersive Spectroscopy (XEDS). De afslører, at splinterne udvikler en større mængde varme end konventionelle sprængstoffer.

Forfatterne pointerer, at de ikke kan bestemme, præcis hvilken slags nanotermit de taler om, før der er lavet flere prøver – men de understreger, at der er fundet spor af præcist de samme røde splinter i alle fire støvprøver.

Den røde del af splinterne indeholder kulstof, oxygen, aluminium, silicium og jern, mens det grå kun indeholder jern og oxygen. Splinterne er magnetiske.

De fire støvprøver blev indsamlet fra gader og lejligheder på Manhattan fra ti minutter efter det andet tårn faldt og frem til en uges tid senere, hvor en beboer indsamlede en posefuld, da hun fik lov at komme tilbage til sin bolig tæt på World Trade Center.