Chefredaktør skrider efter kontroversiel artikel om 9/11
En artikel om sprængstof i World Trade Center blev bragt i et videnskabeligt tidsskrift, uden at chefredaktøren var klar over det. Nu trækker hun sig, fortæller hun til Videnskab.dk.

Folk i New York tog benene på nakken, da støvskyen fra det sammenstyrede World Trade Center fløj gennem gaderne. En kontroversiel artikel om støvet får nu en chefredaktør til at løbe næsten lige stærkt for at komme væk fra sit tidsskrift. (Foto: Remko van Dokkum)

Folk i New York tog benene på nakken, da støvskyen fra det sammenstyrede World Trade Center fløj gennem gaderne. En kontroversiel artikel om støvet får nu en chefredaktør til at løbe næsten lige stærkt for at komme væk fra sit tidsskrift. (Foto: Remko van Dokkum)

Det vakte stor opsigt, overraskelse og mistro, da tidsskriftet The Open Chemical Physics Journal i april offentliggjorde en videnskabelig artikel om rester af nanotermit, der skulle være fundet i store mængder i støvet fra World Trade Center.

Én af de mest overraskede er tilsyneladende chefredaktøren for tidsskriftet. Professor Marie-Paule Pileni hører nemlig først om artiklen, da Videnskab.dk skriver til hende for at bede om hendes professionelle vurdering af artiklens indhold. Mailen får hende til med det samme at smække med døren til tidsskriftet.

»I resign as the editor in chief«, lyder det kortfattede svar i en mail til Videnskab.dk.

Videnskabelig artikel bragt uden tilladelse

Et telefonopkald afslører, at chefredaktør Marie-Paule Pileni aldrig er blevet orienteret om, at artiklen ville blive bragt i The Open Chemical Physics Journal, der bliver udgivet af tidsskriftmastodonten Bentham Science Publishers.

»De har trykt den artikel uden min tilladelelse, så da du skrev til mig, anede jeg ikke, at artiklen var udkommet. Det kan jeg ikke acceptere, og derfor har jeg skrevet til Bentham, at jeg trækker mig fra alle aktiviteter hos dem,« fortæller Marie-Paule Pileni, der til daglig er professor med speciale i nanomaterialer på det velansete Université Pierre et Marie Curie i Frankrig.

Hun føler sig ikke bare snigløbet, men undrer sig også over, at artiklen om støvanalyserne efter terrorangrebet på USA 11. september 2001 overhovedet har fundet vej til The Open Chemical Physics Journal.

»Jeg kan ikke acceptere, at det emne bliver bragt i mit tidsskrift. Den artikel handler slet ikke om fysisk kemi eller kemisk fysik, og jeg kunne godt tro, at der ligger et politisk synspunkt bag offentliggørelsen. Hvis nogen havde spurgt mig, ville jeg sige, at artiklen aldrig burde have været publiceret i det her tidsskrift. Punktum,« konstaterer den tidligere chefredaktør.

Dumpekarakter til tidsskrift

Læs mere om forskningen

Beskrivelse af Niels Harrits videnskabelige artikel: Dansk forsker: Eksplosivt nanomateriale fundet i støvet fra World Trade Center

Uddybende interview med Niels Harrit:Niels Harrit: Videnskabeligt bevis for gammel viden om 9/11

Chefredaktørens dramatiske afgang giver kritikere en ekstra grund til at tvivle på artiklens konklusioner, men Marie-Paule Pilini påpeger, at fordi emnet ligger uden for hendes ekspertise, kan hun heller ikke bedømme, om artiklen i sig selv er god eller dårlig.

Til gengæld får offentliggørelsen hende til at give The Open Chemical Physics Journal dumpekarakter.

»Jeg var faktisk i tvivl om dem i forvejen, for jeg havde flere gange bedt om information om tidsskriftet uden at høre fra dem. Det optræder ikke på listen over internationale tidsskrifter, og det er et dårligt tegn. Nu kan jeg se, at det er, fordi det er et dårligt tidsskrift,« siger Marie-Paule Pileni og fortsætter:

»Der er heller ingen referencer til The Open Chemical Physics Journal i andre artikler. Jeg har to kolleger, som gik med til at offentliggøre en artikel, der heller aldrig er blevet citeret nogen steder. Hvis ingen læser det, er det er dårligt tidsskrift, og der er ikke brug for det,« lyder den hårde dom.

Professoren oplyser, at hun for et par år siden blev inviteret til at være chefredaktør på et tidsskrift, som ville åbne nye muligheder for nye forskere, og fordi hun støtter ideen om åbne tidsskrifter, hvor artiklerne er tilgængelige for alle, sagde hun ja tak.

»Det er vigtigt at lade folk forsøge at få succes, men man skal ikke have lov til alt, og det her er noget decideret sludder. Jeg prøver at være en seriøs forsker, og jeg vil ikke have mit navn forbundet med den slags,« slutter Marie-Paule Pileni.

Ændrer ikke ved undersøgelsen

Chefredaktørens beslutning ærgrer den danske kemiker Niels Harrit, som er én af forfatterne til den kontroversielle artikel om nanotermit i støvet fra World Trade Center.

I en vis forstand kommer der stadig røg fra resterne af World Trade Center, hvor tre bygninger kollapsede i 2001. (Arkivfoto: USA's myndigheder)

»Det overrasker mig selvfølgelig, og det er ærgerligt, hvis det miskrediterer vores arbejde. Men hendes afgang ændrer jo ikke på vores konklusioner, for det er rent personalemæssige ting, hun er sur over. Jeg mener stadig, at vi har lavet kemisk fysik, og hvis der er noget i vejen med vores undersøgelse, må hun meget gerne kritisere os for det,« siger Niels Harrit, lektor på Kemisk Institut på Københavns Universitet.

Det er Niels Harrits medforfatter Steven Jones, som har stået for kontakten til Bentham, og derfor er den danske forsker ikke på stående fod klar over, hvilken ansvarlig underredaktør gruppen har kommunikeret med.

Han kender til gengæld navnene på de to forskere - såkaldt referees - der har bedømt artiklen, men han vil ikke oplyse deres navne, fordi de 'i princippet er anonyme'.

Dansker trak sig fra tidsskriftet

Niels Harrits overordnede på Københavns Universitet Nils O. Andersen har selv været med i puljen af forskere, som kunne blive udpeget som underredaktør - 'editor' - på en artikel, der skulle publiceres i The Open Chemical Physics Journal. Han har for nylig valgt at trække sig fra tidsskriftets 'Editorial Advisory Board'.

Han oplyser til Videnskab.dk, at den beslutning intet har at gøre med Niels Harrits artikel, og at han i øvrigt ikke nåede at gøre sig nogen erfaringer med tidsskriftet, så han kan ikke kaste yderligere lys over, hvordan tidsskriftet arbejder.

»Open access er en spændende udvikling, og som princip skal man prøve ideen af, for der er ingen grund til, at de kommercielle forlag tjener penge på vores arbejde. Men fagligt lå tidsskriftets i kanten af min ekspertise, og da jeg havde takket nej til at være editor på to artikler, besluttede jeg mig for, at jeg hellere ville bruge min tid på noget andet,« fortæller fysiker Nils O. Andersen, dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet og editor på The European Physical Journal D.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Bentham Science Publishers.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk