Dansk bunkerguide til historie-interesserede
Det vrimler med tyske bunkere fra 2. Verdenskrig langs den jyske vestkyst. Men også inde i landet, godt gemt væk i skove og klitter, ligger der mange bunkere.

Museumscenter Hanstholm er det største bunkermuseum i Danmark. De største kanoner i stillingen havde kanonrør med en længde på 19 meter og kunne skyde op til 55 kilometer. (Foto: highways.dk)

Museumscenter Hanstholm er det største bunkermuseum i Danmark. De største kanoner i stillingen havde kanonrør med en længde på 19 meter og kunne skyde op til 55 kilometer. (Foto: highways.dk)

Her kan du få tips til, hvilke af bunkermuseerne der er de bedste, og hvilken historie de forskellige bunkermuseer fortæller.

Der findes ikke mindre end otte bunkermuseer i Jylland, fra Skagen i nord til Billund i syd, og fra Blåvand i vest til Skanderborg i øst.

Men bunkermuseerne er ikke identiske, og fortæller vidt forskellige historier, forklarer redaktør Henrik Lange fra Highways.dk.

Otte bunkermuseer

Kronjuvelen ligger i Hanstholm.

Danmarks ubestridt bedste og største bunkermuseum er bunkermuseet i Hanstholm, Museumscenter Hanstholm.

Her får du den mest komplette introduktion til Atlantvolden, det tyske forsvarsanlæg langs den jyske vestkyst, der skulle beskytte Jylland mod en allieret invasion.

I Hanstholm kan du f.eks. se et 19 meter langt kanonrør, lig med dem, der sad fastmonteret på de oprindelige kanoner på stedet.

Kanonen kunne skyde op til 55 kilometer. Du kan også tage hele familien med ud at køre med ammunitionstoget, der kører ind gennem nogle af bunkerne i området.

Ægte kanoner i Frederikshavn

Bangsbo Fort ved Frederikshavn står kanonerne stadig i bunkerne.

Det er ganske enkelt for svært at fjerne dem. Ud over at se bunkere og kanoner kan du på Bangsbo Fort også komme i forhør hos Gestapo – eller som frihedskæmper få en mission uden at tyskerne opdager dig.

Missionen skal udføres i en mørkelagt bunker udstyret med elektronik. Bangsbo Fort har også en "børnebunker", der fortæller om krigen i børnehøjde. 

Bunkere i skoven ved Silkeborg

De færreste ved, at den tyske generalstab i Danmark fra slutningen af 1943 og frem til befrielsen i maj 1945 havde hovedkvarter syd for Silkeborg.

Herfra styrede man slagets gang i Danmark fra bunkere placeret overalt i skovbunden ved Silkeborg Bad.

Som det eneste sted i Danmark, så står de oprindelige kanoner stadig i bunkerne ved Bangsbo Fort syd for Frederikshavn. (Foto: highways.dk)

I dag kræver det en guidet tur at komme ind i de aflåste bunkere. Alternativt kan du besøge Silkeborg Bunker Museum og få et indtryk af området. 

Bunkere ved Skanderborg Sø

Også i Skanderborg forstod tyskerne at indrette sig i naturskønne omgivelser.

Her byggede Luftwaffe deres hovedkvarter i Danmark ved bredden af Skanderborg Sø.

I dag er to af de tidligere mandskabsbunkere indrettet til det seværdige Skanderborg Frihedsmuseum, der bl.a. har en meget sjælden tysk Enigma kodemaskine i samlingen – koden der var næsten umulig at bryde for de allierede.

Frilandsmuseum i Hirtshals

Bunkermuseet Hirtshals er et friluftsmuseum ved Hirtshals Fyr, hvor man har fritlagt 54 bunkere og kanonstillinger, der oprindeligt udgjorde 10. batteri – et af de sværest befæstede bunkeranlæg langs den jyske vestkyst.

Du kan gå rundt på egen hånd, men vil du ind i de aflåste bunkere, skal du på en guidet rundvisning, som bl.a. byder på mulighed for at se vægmalerier malet af tyske soldater på vagt i Hirtshals.

Tripitz kanonstillingen i Blåvand

I Blåvand finder du Tirpitz kanonstillingen, der aldrig nåede at blive færdig inden befrielsen i maj 1945.

Men bunkeren ligger der stadigvæk og er indrettet til museum – med en stor glaskuppel over den gamle kanonbrønd.

Oplev atomsikret Nato-bunker i Vandel

I Vandel ved Billund kan du komme ind i en atomsikret Nato-bunker fra 1993, der blev bygget mens Vandel Flyvestation stadig eksisterede.

Da flyvestationen lukkede i 2003, flyttede det private Vandel Bunker Museum ind i Nato-bunkeren, og her fortælles historien om Vandel Flyveplads – både under krigen, og mens den var flyvestation.

Farverigt bunkermuseum i Skagen

På toppen af Danmark ligger Skagen Bunkermuseum, endnu et privat bunkermuseum, der med høj cigarføring og farverig stil fortæller om 2. verdenskrig set fra Skagen.

Museet er ikke stort, men har til gengæld den bedste placering af alle danske bunkermuseer: Lige der hvor alle skal forbi, for at komme ud på spidsen af Grenen.

God fornøjelse.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk