Boost til grønlandsk forskning kræver boliger og professorater

Tine Pars, rektor på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), har en plan:

Universitetet skal vokse, spille en større rolle i samfundsdebatten og uddanne flere forskere, der bliver i Grønland, når eksamensbeviset er i hus.

Midlet til at nå de ambitiøse mål er blandt andet at:

• indgå flere strategiske partnerskaber
• skabe en ph.d.-skole, som kan øge kvaliteten i den grønlandske forskning
• få flere forskere til at slå sig ned i Grønland permanent

»En af de bedste muligheder for at gøre mere for forskningen i Grønland er på ph.d.-niveau. Vi arbejder for tiden med at lave en ph.d.-skole med eget sekretariat og et reelt kursusudbud, så de studerende ikke behøver forlade landet for at modtage undervisningen, som de hidtil har været tvunget til,« siger Tine Pars.

Projektet skal løbes i gang inden for den givne økonomiske ramme, men på sigt skal der findes en mere bæredygtig finansieringsform, ligesom en række andre udfordringer skal løses.

Ingen økonomisk støtte fra Danmark

I bestræbelserne på at sikre finansiering af ambitionerne for Ilisimatusarfik vil Tine Pars også »rette fokus mod Ulla Tørnæs.«

Videnskab.dk har derfor spurgt den danske forskningsminister, om hun kan lokkes til at hjælpe Grønland med ekstra penge til forskning. Hun gæster Grønland fra den 7. til 10. juni, hvor hun blandt andet skal besøge Ilisimatusarfik.

Svaret fra ministeren er dog nedslående for de grønlandske forskningsambitioner.

Selvom Rigsfællesskabet fortsat binder Danmark og Grønland tæt sammen, skal Tine Pars og Ilisimatusarfik nemlig ikke regne med, at den danske forskningsminister sender flere penge:

»Forskningsområdet er hjemtaget af selvstyret. Derfor er det Grønland selv, der definerer ambitionerne for den grønlandske forskning. Det er vigtigt for mig at understrege,« siger den danske minister, der ikke har nogle pengegaver med til Grønland, når hun besøger landet i juni.

Tørnæs: Grønlandske forskere kan selv søge forskningsmidler

Ulla Tørnæs henviser i stedet de grønlandske forskere til at søge forskningsmidler i konkurrence med de danske forskere:

»Vi har ikke aktuelle forskningsprogrammer, som er målrettet arktisk samfundsforskning, men de har jo mulighed for at søge forskningsmidler i fri konkurrence, både hos Det Frie Forskningsråd, Innovationsfonden og andre steder. Det kan jeg da kun opfordre til. Andre muligheder har jeg faktisk ikke.«

»Når det så er sagt, ser jeg et stort potentiale for et samarbejde mellem Grønland og Danmark inden for forskning om Grønland og arktiske forhold.«

Tine Pars: Tørnæs' økonomiske ramme er kæmpestor

Trods Ulla Tørnæs' afvisning af at øge forskningsstøtten, hælder Tine Pars ikke sådan lige den mulighed ned ad brættet:

»Den danske ministers økonomiske ramme er kæmpestor. Hun har vel nogle knapper at trykke på.«

Til gengæld har Tine Pars ikke de store forventninger til, at det grønlandske Selvstyre øger forskningsmidlerne:

»Grønland har ikke råd, medmindre man nedprioriterer andre områder.«

Professorater skal løbe projektet i gang

Mulighederne for at finansiere en forskningsekspansion ved at søge forskningsmidler kender Tine Pars godt, men på nuværende tidspunkt er det grønlandske universitet ikke rustet til for alvor at blande sig i kampen om støttekronerne.

Ilisimatusarfik har brug for nogle faglige fyrtårne for fremover at gøre sig gældende i kampen om de konkurrenceudsatte forskningsmidler, der er nødvendige for at opfylde ambitionerne om en ph.d.-skole og mere grønlandsk forskning:

»Vi er ikke der, hvor vi kan tiltrække kæmpestore forskningsmidler. Vi har også brug for et par professorater til at sætte skub i udviklingen. Nogen, der kan brande universitetet og trække forskningsmidler hjem,« siger Tine Pars.

Fælles dansk-grønlandsk strategi for arktisk forskning

Selvom Ulla Tørnæs altså ikke er parat til at give Grønland penge til en øget forskningsindsats, er der andre initiativer på vej.

Danmark og Grønland arbejder netop nu på en fælles indsats for den arktiske forskning, forklarer ministeren:

»Vi er netop nu i gang med at arbejde på en strategi for arktisk forskning. Formålet med strategien er at styrke Danmarks og Rigsfællesskabets forskning i og om Arktis.«

Den arktiske strategi bliver offentliggjort til november.

»Det er vigtigt for Danmark, fordi arktisk forskning udvider vores forståelse for hele kloden og giver os vigtig viden om blandt andet globale klimaudfordringer. Derfor er øget viden om Arktis afgørende for, at vi kan skabe en rigere og mere bæredygtig verden,« siger Ulla Tørnæs.

Møde i juni skal sikre fremtidigt samarbejde

Samarbejdet mellem Grønland og Danmark på forskningsområdet er allerede i fuld gang.

Den grønlandske minister for forskning, Nivi Olsen (Demokraatit), håber, at de to lande i juni kan blive enige om, hvordan samarbejdet skal fungere fremadrettet:

»Naalakkersusisut (Grønlands regering, red.) mener, at samarbejdet med Danmark går fint. Og sådan håber jeg, at det fortsætter fremover,« siger Nivi Olsen, der er naalakkersuisoq (minister, red.) for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke og uddyber:

»Et godt eksempel er samarbejdet om klimaforskningscenteret, hvor vi i juni underskriver en forlængelse af samarbejdsaftalen med den danske uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs.«

En forskningsstrategi betyder ikke flere penge

På trods af den politiske enighed mellem Grønland og Danmark, ser Tine Pars ridsen i lakken.

Uden flere penge batter en ny strategi ikke meget, mener hun. Forelagt Ulla Tørnæs’ visioner om samarbejde, siger hun:

»Der kommer ikke flere penge, selvom de laver en fælles forskningsstrategi.«

Boost til grønlandsk forskning kræver samlet plan

Og penge er der brug for.

Skal det lykkes Ilisimatusarfik at løbe en ph.d.-skole i gang, er det ikke nok med forskningsbevillinger. Mens ønsket om mere forskning herhjemme primært handler om flere penge, er udfordringerne i Grønland mere komplekse.

Skal forskningen for alvor løftes, kræver det en helhedsplan med bedre indkvarteringsmuligheder, fornuftig beskæftigelse for forskernes partnere, flere flyafgange og gode skoler, lyder analysen fra Tine Pars:

»Hvis der for alvor skal ske noget, kræver det en samlet plan. Det kræver, at børn og partnere og alt det, der følger med, også har lyst til at være her. Det kræver gode folkeskoler og job til konen,« siger Tine Pars.