Barsel og pension kan gøre det lettere for sexarbejdere at sige nej til ubehagelige kunder

»Jeg har aldrig hørt om barsel til sexarbejdere før. Det må næsten være historisk.«

Sådan lyder reaktionen fra Christian Groes, der er antropolog og gæsteforsker i køn og mangfoldighed på Roskilde Universitet, da Videnskab.dk ringer for at fortælle om en ny lov, der skal sikre flere rettigheder til sexarbejdere i Belgien.

Loven giver blandt andet sexarbejdere ret til barselsorlov, pension, understøttelse og sundhedsforsikring. Og så skal arbejdsforholdene være i orden – der skal være rene lagener, adgang til kondomer og en nødknap i tilfælde af grænseoverskridende adfærd.

Loven er den første i historien, der sikrer sexarbejdere så omfattende rettigheder.

»Overordnet set synes jeg, loven virker som et rigtig positivt tiltag,« siger Theresa Dyrvig Henriksen, der undersøger prostitution som seniorforsker på Det Nationale Center for Velfærd (VIVE).

Eksempelvis forestiller hun sig, at loven vil kunne give sexarbejdere i Belgien et boost i forhold til at kunne sige fra over for kunder, der er grænseoverskridende.

»Nu har man som belgisk sexarbejder en lov i ryggen, der bekræfter, at man ikke bare kan blive behandlet dårligt af sine kunder. Man har rettigheder og må godt sige fra,« uddyber Theresa Dyrvig Henriksen.

Rigtig mange sexarbejdere oplever overfald og trusler på arbejdet, viser forskning.

»Men næsten ingen anmelder det – for selvom man var gået med til at have sex, så må man godt sige nej til specifikke ting? Det kan være svært at forstå, at det må man godt,« forklarer Theresa Dyrvig Henriksen.

Med den nye lov anerkender man, at det her er et reelt arbejde, pointerer også Sine Plambech, der er seniorforsker med stor viden om menneskehandel og prostitution hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Det er klart, at det betyder noget, at du har staten i ryggen. Det vil formentlig gøre det lettere at sige nej til noget, man ikke har lyst til at gøre med en kunde. For hvis du ikke har noget system, der kan gribe dig, bliver du hurtigt meget alene, og kunden får al magten,« siger hun.

Kunne godt fungere i DK

Et andet positivt aspekt af loven er, at arbejdsgiveren - eksempelvis en ejer af et bordel - skal kunne dokumentere, at vedkommende ikke har tidligere domme for eksempelvis seksuelle overfald eller menneskehandel bag sig, mener Christian Groes.

»Det synes jeg, er virkelig godt, for det giver en form for kontrol med de arbejdsforhold, sexarbejderne arbejder under,« siger han.

De tre forskere er desuden enige i, at loven også er interessant i et dansk perspektiv.

»Jeg mener helt klart, man bør tænke over at indføre den her type rettigheder i Danmark også,« lyder det fra Sine Plambech.

Vi dømmer sexarbejdere

Herhjemme er lovgivningen om prostitution i en »gråzone«, forklarer Theresa Dyrvig Henriksen.

På den ene side er det lovligt at købe og sælge sex, hvis man er over 18 år. På den anden side er erhvervet ikke anerkendt som et reelt erhverv.

»Vi har en grundtanke om, at vi ikke vil kriminalisere personer, der sælger sex. Det er rigtigt godt. Samtidig er det ikke anerkendt som erhverv. Det er en svær dobbelthed,« siger Theresa Dyrvig Henriksen.

Der er ifølge hende et »kæmpe stigma« af personer, der arbejder med at sælge seksuelle ydelser, selvom de betaler skat af deres arbejde.

Mange banker ønsker heller ikke at have sexarbejdere som kunder og giver dem på den måde ikke adgang til en selvstændig erhvervskonto, som ellers er et tilbud, der er.

»Det skyldes en frygt for hvidvask af sorte penge, fordi der er mange kontanter involveret i sexsalg. Og man kan ikke bare overføre penge til hinanden via MobilePay, for så bliver ens konto lukket, fordi man ikke kan redegøre for alle de penge, der kommer ind,« forklarer Theresa Dyrvig Henriksen.

En glidebane?

Hvis man legaliserer og accepterer sexarbejde som et reelt erhverv i Danmark, som man har gjort i Belgien, Tyskland og Holland, vil man muligvis kunne fjerne noget af den moralske fordømmelse, der foregår, påpeger hun videre.

»Men i Danmark har der endnu ikke været politisk flertal til at ændre lovgivningen. Det kan muligvis skyldes, at man fra politisk side er bange for, at det bliver en glidebane, og mange flere vil blive sexarbejdere, men det, mener jeg, er en fejlvurdering,« fortæller Theresa Dyrvig Henriksen.

Hun henviser til et studie fra 2009, der eksempelvis konkluderer, at antallet af sexarbejdere i New Zealand ikke er steget, efter at landet legaliserede prostitution i 2003.

Det at legalisere eller give flere rettigheder til sexarbejdere fører ikke til, at flere bliver sexarbejdere, lyder det også fra Sine Plambech.

»Det hænger slet ikke sådan sammen,« siger hun.

Hjælper ikke alle sexarbejdere

Men selvom vi i Danmark valgte at legalisere salg af sex og indføre rettigheder a la de belgiske, vil det ikke gavne de mest udsatte sexsælgere, lyder det fra forskerne.

»Loven vil ikke komme til at betyde noget for immigranter, der arbejder med at sælge sex,« forklarer Christian Groes.

70 procent af kvindelige sexarbejdere i vestlige lande er migranter, der ikke har opholds- og arbejdstilladelse, lyder det blandt andet i en forskningsartikel fra 2016.

»I og med at de her kvinder, som blandt andet kommer fra Afrika og Asien, er her illegalt, er de ikke omfattet af de her rettigheder,« siger Christian Groes.

Men faktisk er sexarbejderne, der opholder sig illegalt i Europa, de allermest udsatte, lyder det fra Sine Plambech.

»Mange af de her sexarbejdere bor på gaden og skylder mange penge til alle mulige. De vil ikke få gavn af det her,« siger hun og tilføjer:

»Men bare fordi det ikke gavner alle, betyder det ikke, at man ikke skal kigge på den danske lovgivning og lade sig inspirere af Belgien. Det synes jeg klart, vi bør gøre.«