Arven efter Apollo
Det kostede USA 25,4 milliarder dollar at anbringe et menneske på månen. Var det det værd?

Apollo-teknologi blev brugt til at udvikle MRI-apparater, et uvurderligt hjælpemiddel for dagens sundhedsvæsen. Dette MRI-billede viser et knæ. (Foto: Test21).

Apollo-teknologi blev brugt til at udvikle MRI-apparater, et uvurderligt hjælpemiddel for dagens sundhedsvæsen. Dette MRI-billede viser et knæ. (Foto: Test21).

Billetten til Månen var dyr. I vore dages penge svarer de 25,4 milliarder dollar til mindst 135 milliarder dollar, og det er svært at vide, om resultaterne var denne investering værd i et rent omkostnings- og nytteværdi-perspektiv.

Mange har i eftertiden været meget kritiske og mener, at Apollo markerede afslutningen, ikke begyndelsen, på drømmene om menneskets udforskning af rummet.

Flere af kritikerne mener, at det eneste formål med Apollo var at slå russerne. Der fandtes ingen reelle ambitioner ud over dette.

Apollo var for dyr, sammenlignet med robotbaserede rumrejser, og publikums interesse faldt som en sten efter blot nogle få månelandinger. Vi har ikke været der siden, og Armstrongs kæmpeskridt for menneskeheden blev aldrig til mere end det ene. Vi stoppede op.

Havde konsekvenser

Vores sundhed har også nydt godt af CAT-scanner-apparater, som også er baseret på Apollo-teknologi.

Månerejserne havde alligevel en effekt, og de har efterladt sig en arv, både for USA som nation og for resten af verden. Apollo-programmet beskæftigede på den ene eller anden led 376.000 mennesker i en periode på 11 år.

20.000 industrivirksomheder var involveret sammen med 200 universiteter og højskoler. Den kreativitet, som blev udvist i disse år, har været næsten uden sidestykke i historien.

Med Apollo vandt USA rumkapløbet mod Sovjetunionen. Tabt prestige og selvrespekt blev genvundet.

Samtidig var Apollo-programmet og månelandingerne et lyspunkt i en turbulent tid for USA. Raceoptøjer, Vietnam-krig og politiske mord prægede avisoverskrifterne i disse år.

Alles månefærd

Frysetørrede madvarer blev opfundet, således at astronauterne kunne tage forsyninger med sig, som vejede mindst muligt. Denne frysetørrede flødeis blev derimod ikke videre populær. (Foto: Rodney Smith)

Da Apollo 11-astronauterne vendte hjem fra Månen, drog de efterhånden ud på en rejse til store dele af verden, nærmest som forfattere på en signerings-tourné.

Astronauten Michael Collins har udtalt, at alle, de mødte, følte, at astronauterne repræsenterede dem og menneskeheden, og ikke kun USA.

»De sagde altid, 'vi klarede det', aldrig 'I klarede det',« siger Collins i dokumentarfilmen 'In the Shadow of the Moon'.

Den teknologi, som blev udviklet, førte også frem til en lang række biprodukter som menigmand fik glæde af. I rumfartsindustrien kaldes dette gerne for 'spinoffs'.

Lille og let: Et transportabelt vand-rensningsanlæg. Teknologien er kommet godt med, også på landjorden. (Foto: NASA)

I sin norske bog 'Romalderen' beskriver Erik Tandberg en række af disse biprodukter: Teknologi og udstyr til behandling af digitale månebilleder muliggjorde CAT (Computer-Aided Tomography og MRI (Magnetic Resonance Imaging). Disse teknologier er i dag uvurderlige hjælpemidler inden for medicin. Industrielle versioner af CAT-scannere til at opdage fabrikationsfejl, blandt andet i støbegods. Nyre-dialysemaskiner er blevet udviklet som et resultat af en renseproces opfundet af NASA. Teknologi brugt til at holde temperaturen nede hos astronauter, der skulle arbejde på Månen, blev senere benyttet i kommercielle køledragter. Batteridrevet, ledningsløst værktøj. Frysetørrede fødevarer. Brandsikre tekstiler. Filtrerings- og renseudstyr til bedre vandkvalitet. Programmerbare pacemakere. Kvartskrystaller for mere stabile ure. Overvågningsu dstyr for kritisk syge mennesker.

Computeren blev mindre

Tandberg lægger også vægt på, at udviklingen af computere også accelererede som en følge af Apollo. Fra at være på størrelse med små huse, skulle de store datamaskiner formindskes for at kunne anvendes i rumfartøjer. Samtidig skulle kapaciteten, regnehastigheden og pålideligheden forøges.

En tidlig udgave af militærindustriens programstyringskoncept blev også anvendt i Apollo-programmet. Det var absolut nødvendigt med et system, som tillod centraliseret styring af planlægning, produktion, afprøvning, logistik og træning.

© forskning.no og Norsk Romsenter. Oversat af Johnny Oreskov

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk