Artige borgere skal belønnes med point

Samfundet taber hvert år over en milliard på borgere, der ikke møder op på landets hospitaler, når de skal behandles eller opereres. Diskussionen om, hvad man skal gøre ved det, drejer sig oftest om forskellige muligheder for straf. Skal man opkræve gebyrer, give bøder, lade borgeren betale for behandling i fremtiden?

Nej, det skal man ikke, hvis det står til Anders Lisdorf, der er master studerende på IT Universitetet. I stedet skal borgerne belønnes, når de møder op.

Belønningen består af point, som borgeren efterfølgende kan bruge til at støtte et velgørende formål eller et forskningsprojekt. Hele systemet hedder ”Borgerpoint”.

»På samme måde som dagligvarekæder anvender bonusprogrammer kan vi bruge point til at ændre måden, borgerne bliver motiverede, og dermed på dem til at opføre sig på en måde, der er bedre for samfundet som helhed,« siger Anders Lisdorf, der udover at studere på ITU arbejder med loyalitetsprogrammer hos COOP.

Selv fem procent gør en forskel

Anders Lisdorf er godt klar over, at det er langt fra alle dem, der udebliver fra operationer, som kan motiveres til at ændre adfærd gennem et pointsystem.

Men et studie af loyalitetsprogrammer, udført af professor i adfærd og marketing ved University of Chicagos Booth School of Business, Christopher K. Hsee, har tidligere vist, at omkring 20 procent af en gruppe kan påvirkes til at ændre adfærd, hvis der er point involveret.

Og cirka 20 procent er også, hvad Anders Lisdorf forestiller sig – og håber, at hans idé kan påvirke.

»Jeg tror da ikke, at et positivt incitament kan gøre det alene, men kan man få bare fem eller ti eller femten eller tyve procent ekstra til at overholde deres aftaler, kan det gøre en stor forskel, siger Anders Lisdorf.

»Når det drejer sig om det offentliges økonomi har selv relativt små ændringer en stor indflydelse, og det er filosofien bag det her,« forklarer han.

Belønning og leg er bærende princip

I udviklingen af sin idé har Anders Lisdorf blandt andet ladet sig inspirere af sin datter på 5 år, der skulle have medicin mod en halsbetændelse. Ved at gøre medicineringen til en leg med små belønninger hele tiden, gik medicin-scenariet fra at være med skrig og skrål til total frivillighed. Det er samme princip, Anders Lisdorf ønsker at bruge i det offentlige.

»Når folk møder op til den planlagte behandling får de indsat point på deres konto på borger.dk, og dem kan de bruge på en virtuel markedsplads, hvor de kan vælge mellem for eksempel velgørende formål og forskningsprojekter,« forklarer Anders Lisdorf.

De velgørende formål og forskningsprojekter er på forhånd udvalgt, og midlerne, som borgerne får mulighed for at disponere over med deres point, skal komme fra u-lands bistand og forskningsmidler. På den måde giver ordningen ikke en stigning i udgifter, men et mere direkte demokrati og en følelse af større ejerskab hos den enkelte, mener Anders Lisdorf.

Mulighed for store besparelser

Omkring 200 millioner om året mener Anders Lisdorf samfundet kan spare, hvis bare 20 procent af dem, der udebliver fra operationer, ændrer adfærd. Tallet er baseret på udregninger han selv har lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Udregningerne er baseret på antagelser, for der findes ikke tal for gennemsnitsprisen på en operation. Han understreger dog, at han har lavet meget pessimistiske antagelser for ikke at overvurdere den mulige besparelse.

»I første omgang kan man overføre idéen til alt, der har at gøre med at overholde aftaler med offentlige instanser,« siger Anders Lisdorf.