Angst for matematik kan ses i hjernen
Talskræk er ikke ren indbildning. Forskere har i en ny undersøgelse set tydelige forskelle i hjernerne på børn med og uden angst for matematik.

At være bange for matematik er en reel angst, der faktisk kan ses på hjerneskanninger. (Foto: Colourbox)

At være bange for matematik er en reel angst, der faktisk kan ses på hjerneskanninger. (Foto: Colourbox)

Er regnestykker morsomme gåder, som du glæder dig til at løse? Eller giver tallene dig ondt i maven og svedige håndflader?

Hører du til den sidste kategori, kan du have angst for matematik – en speciel form for angst, der knytter sig til netop behandling af tal og ligninger, og som angiveligt rammer tæt ved 60 procent af befolkningen.

Og nu mener amerikanske forskere, at angsten for tal er en helt håndgribelig form for angst.

Efter at have fMRI-skannet46 børn, som løste plus- og minusopgaver, konkluderede forskerne, at hjernen hos dem med angst for matematik viste helt specielle aktivitetsmønstre.

»Den samme del af hjernen, som reagerer på skræmmende situationer, så som at se en edderkop eller en slange, viser også en øget respons hos børn med meget angst for matematik,« siger Vinod Menon i en pressemeddelelse fra Stanford University.

Kun en begrænset mængde af viden

Vinod Menon og hans kolleger mener, at der har været alt for lidt forskning i angst for tal.

»Det er forunderligt, at til trods for at fænomenet blev identificeret for over 50 år siden, så har ingen gidet spørge, hvordan angst for matematik manifesterer sig i form af neurologisk aktivitet,« siger han.

For at finde ud af dette, rekrutterede Vinod Menon 28 drenge og 18 piger i syv- til niårsalderen. Børnene skulle svare på et tilpasset spørgeskema, som var lavet for at afsløre, hvad slags forhold de havde til matematik.

Så blev børnene delt ind i grupper efter hvor bange de følte sig i mødet med tal og regnestykker.

Medlemmerne i grupperne for høj og lav angst for matematik scorede ellers lige højt i IQ-tests, arbejdshukommelse, læsefærdigheder, regnefærdigheder og generel angst.

Forskellig aktivitet i angstcentret

Da børnene blev hjerneskannet, viste det sig derimod, at hjernerne hos forskellige børn reagerede forskelligt på de matematikopgaver, de blev sat til at løse.

De, der havde scoret højt på angst for matematik, havde højere aktivitet i amygdala, hjernens hovedcenter for angst. Det samme galt for en del af hippokampus, som styrer indlæring af ny viden.

Samtidigt sank aktiviteten i flere hjerneregioner, som har at gøre med arbejdshukommelsen og behandling af tal.

Det så faktisk ud som om det netop var den høje aktivitet i angstcentret, der slog hjernens problemløsningsfunktioner ud.

Konsekvenser der rækker langt ud over skolealderen

Måske forstærker problemerne hinanden: Angsten for matematik gør dig dårligere rustet til at løse regnestykker, noget som igen giver dig større grund til at frygte tal og ligninger.

»Du kan ikke bare ønske dette væk, som om det ikke eksisterede. Vores fund stadfæster angst for matematik som en reel type stimulus- og situationsspecifik angst,« siger Vinod Menon.

Han og kollegerne mener, det er vigtigt at kunne opdage og forsøge at behandle denne form for angst i en tidlig alder.

»Forskning har vist, at angst for matematik har en negativ effekt på matematikfærdigheder, noget som har en uheldig indvirkning på karrierevalg, beskæftigelse og professionel succes,« skriver forskerne i Psychological Science.
 

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk