Ældste moderne menneske uden for Afrika fundet
Et 55.000 år gammelt israelsk kranium har vist sig at tilhøre det hidtil ældste moderne menneske, som potentielt er forfader til alle mennesker uden for Afrika. Fundet kaster lys over en afgørende periode i vores historie: Spredningen af moderne mennesker ud af Afrika.

Resterne af det 55.000 år gamle kranium fra Manot-hulen i Israel, set fra forskellige vinkler. (Foto: Israel Hershkovitz, Ofer Marder & Omry Barzilai)

I Manot-hulen i Israel har forskere fundet et 55.000 år gammelt kranium, der for første gang kan give os et direkte blik på de moderne mennesker, der kom ud af Afrika og koloniserede kloden.

»Det er virkelig det første kranium i perioden for 50-60.000 år siden, og fundstedet passer med alle de genetiske og arkæologiske modeller for fremkomsten af moderne mennesker ud af Afrika,« siger antropologen Israel Hershkovitz ved Tel Aviv University i Israel, der har ledet forskningen.

»Det er et rigtig dejligt fund. Et anatomisk moderne menneske på det her sted og på den her tid, er en af de brikker, vi mangler,« siger professor i evolutionsstudier Peter C. Kjærgaard ved Aarhus Universitet, som ikke har deltaget i studiet.

Fundstedet og tidspunktet rammer lige nøjagtig de seneste års genetiske pejlinger, som har afsløret, at vores forfædre mødte neandertalerne i et lille område i Mellemøsten, hvor de fik børn sammen.

Samtidig matcher kraniets form de ældste kranier af moderne mennesker fra istidens Europa, og det gør potentielt Manot-folket til en direkte forfader til de mennesker, der 10.000 år senere overtog Europa fra neandertalerne.

Fundet er netop offentliggjort i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Nature.

Tiden har stået stille i 30.000 år

Manot-hulen blev opdaget i 2008, hvor en bulldozer skrabede gennem en bakke under anlægningen af en ny kloakledning. Tilfældigvis åbnede det et hul i hulens tag på cirka en meter i diameter.

Amatør-huleklatrere fik hurtigt nys om hullet, og da de rappellede sig ned, fandt de en kæmpestor, smuk drypstenshule med 30 meter til loftet. De opdagede også en masse dyreknogler, som de rapporterede til myndighederne.

Manot-hulen, hvor det ældste kranie af en potentiel forfader til moderne mennesker uden for Afrika blev fundet. (Foto: Israel Hershkovitz, Ofer Marder & Omry Barzilai)

Få dage senere firede Hershkovitz og kollegaer sig ned og satte fødderne på hulens gulv. De anede ikke, hvad der ventede, men spærrede øjnene op, da gulvet var strøet med dyreknogler og hundredvis af stenknive, flækker og andre af fortidsmenneskers foretrukne redskaber.

»Det var fantastisk, jeg har aldrig oplevet noget lignende i mit liv,« siger Israel Hershkovitz.

»Det var som at blive taget 30-40-50.000 år tilbage i tiden, fordi alting var frosset i tid. Intet havde bevæget sig i hulen, siden den naturlige indgang kollapsede for mere end 30.000 år siden, og det hele lå stadig, som da de sidste beboere efterlod stedet«

Det tog kun forskerne få minutter, før de vidste, at de stod med en vigtig ny arkæologisk lokalitet.

Mennesket opstod i Afrika

Mellemøsten ligger strategisk centralt i menneskets udviklingshistorie. Det moderne menneske opstod i Afrika for cirka 200.000 år siden, men først omkring for 70.000 år siden lykkedes det mennesker fra en lille kerne i Østafrika at bryde ud og kolonisere hele verden i flere bølger.

Den første spredning fulgte kysten og nåede helt til Australien for mindst 45.000 år siden. En anden bølge gik mod nord og ankom til Mellemøsten for 50-60.000 år siden. Herfra spredtes de senere til Europa og Asien og nåede Amerika som det sidste kontinent for ca. 16.000 år siden

I Mellemøsten mødte de moderne mennesker en anden mennesketype - vores nære slægtning neandertaleren, som længe havde domineret mod nord i Europa og Lilleasien.

Forskerne har masser af neandertalknogler for 50-60.000 år siden, men man har ikke fundet nogen af de moderne mennesker. Så det er en gåde, hvem det egentlig var, som gik ud fra Afrika, koloniserede verden og blev til alle os.

Forskerne er i fuld gang ved udgravningsområde C i Manot-hulen, hvor de har fundet flinteredskaber og knogler i adskillige adskilte jordlag. (Foto: Israel Hershkovitz, Ofer Marder & Omry Barzilai)

Men i et hjørne af hulen lå der dele af et kranium.

Drypsten på issen fastlagde dato

Selvom ansigtet manglede, og de kun fandt kraniets øverste del - kraniekalotten - kunne Israel Hershkovitz snart slå fast, at det var fra et moderne menneske. Han pegede blandt andet på kraniekalottens karakteristiske runding set fra siden og de stejle, lodrette og parallelle tindinger set bagfra, som klart skilte kraniet ud som tilhørende et moderne menneske.

»Det mener jeg heller ikke, der kan være tvivl om,« siger Peter Kjærgaard, som også hæfter sig ved, at dateringen synes at være meget troværdig.

Forskerne bruger en teknik kaldet uran–thorium-datering til at datere isotoper i et tyndt lag drypsten på og i kraniet og finder, at det er omkring 55.000 år gammelt og altså lige præcis fra den tid, hvor vores forfædre er spået at være ankommet fra Afrika.

En omfattende sammenlignende analyse af kraniets form afslørede, at formen var tættest på tidlige mennesker fra Afrika og fra de tidligste europæiske moderne mennesker, mens kraniets form adskilte sig fra nulevende mennesker i Mellemøsten.

Det peger ifølge forskerne på, at Manot-folket er forfædre til, eller tæt beslægtet med, de moderne mennesker, der ankom til Europa for 45-47.000 år siden.

Men her siger Peter Kjærgaard, at man skal passe med at drage for hurtige konklusioner.

»Der er for meget usikkerhed, når vi kun har toppen af et kranium, til at vi kan tegne et familietræ,« siger han.

Mennesker og neandertalere: Naboer i 10.000 år

Kort over Manot-hulen, med markeringer af de forskellige udgravningsområder. Det øverste foto viser kammeret, hvor kraniet blev fundet. Det nederste foto viser jord-profilen fra udgravningsområde C med otte forskellige jordlag. (Foto: Screendump / Israel Hershkovitz, Ofer Marder & Omry Barzilai)

Fundet er dog stadig meget vigtigt og viser blandt andet med sikkerhed, at moderne mennesker har levet i regionen samtidig med neandertalerne.

Hershkovitz peger på, at man kun 50 kilometer fra Manot-hulen har fundet Amud-hulen, hvor der er neandertallevn fra samme periode.

»Vi var praktisk taget naboer,« siger han.

»Levanten er det eneste område, hvor moderne mennesker og neandertalere har levet side om side igennem lang tid.«

De moderne mennesker gik først ind i Europa for 45-47.000 år siden, så det er oplagt at forestille sig, at de har kendt og haft kontakt med neandertalerne i nabolaget.

Neandertal-sex i Manot-hulen?

Genetiske studier har i de seneste få år dokumenteret, at neandertalerne og vores forfædre gjorde mere end bare kommunikere - de fik også børn sammen.

Med kortlægningen af neandertalerens arvemateriale er det nemlig blevet klart, at alle mennesker uden for Afrika bærer nogenlunde samme andel af neandertal-DNA som en del af vores arvemateriale - om man er dansker eller kineser, har man ca. 2 procent neandertal-DNA.

»Vi er nødt til at have samlet de gener op et sted på vejen ude i verden, og modellerne peger på, at det skete for omkring 50-60.000 år siden og i ret lille geografisk område. De fleste peger på Levanten som det mest sandsynlige sted,« siger Israel Hershkovitz.

Et udsnit af Manot-hulens indre. Indgangen til hulen er sammenstyrtet, og indtil nu har ingen forstyrret hulen i over 30.000 år. (Foto: Israel Hershkovitz, Ofer Marder & Omry Barzilai)

Manot-kraniet har faktisk 'neandertal-træk' (for eksempel en occipital bule i baghovedet), men det er ikke til at sige, om blandingen er sket før eller efter Manot-individet.

»Hvis vi er succesfulde med at få DNA ud af materialet, vil vi kunne sige det,« fortæller Hershkovitz og peger på den danske professor Eske Willerslevs gruppe ved Københavns Universitet som en af de grupper i verden, der måske kunne gøre det.

»Willerslev-gruppen er excellente, og de har et ry for at kunne få fossilt DNA ud af selv meget vanskeligt materiale som det i Israel,« siger Hershkovitz.

Kan være en blåstempling af, at Manot-folket er vores direkte forfædre

Forskerne er på mange måder kun lige begyndt og viser os bare de allerførste resultater. Men Israel Hershkovitz forventer, at der vil komme flere individer og meget mere at fortælle i fremtiden.

Han siger, at deres foreløbige undersøgelser viser, at hulen i det hele taget er utroligt rig med arkæologiske lag helt ned til 10-15 meters dybde.

»Modsat kranier uden kontekst har vi det hele her, men vi bliver nødt til at gå langsomt frem, trin for trin, og jeg er sikker på, at vi vil være så heldige at finde flere fossiler i den nærmest fremtid,« siger han.

Det tegner jo meget lovende for, at vi med tiden vil kunne få et meget omfattende billede af, hvem vores tidlige forfædre var, og hvordan de levede, kort efter de brød ud fra Afrika.

Og Hershkovitz  kan da heller ikke dy sig for at give en lille teaser til sidst og røber, at de faktisk allerede har fundet flere menneskeknogler og endda en kunstgenstand.

»Jeg ville rigtig gerne fortælle meget mere om den, men det kan jeg ikke, før den er offentliggjort videnskabeligt. Det er noget helt enestående, som vi aldrig har set før,« siger Hershkovitz men vil ikke røbe mere.

Kreativitet og evnen til at frembringe kunst anses af mange for det moderne menneskes adelsmærke og det, der skiller os ud fra andre tidligere mennesketyper.

Så hvis det holder vand, kan det meget vel være en slags blåstempling af, at Manot-folket er vores direkte forfædre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.