70erne genopstår i Århus

Det er ikke alt historieforskning, der ender som støvede artikler på et universitetsbibliotek. Noget af det resulterer rent faktisk i historie, vi kan se, røre ved, dufte til og smage på.

På museet Den Gamle By i Århus kan museumsgæster gå rundt mellem gæs i brostensbelagte gader, som de så ud i Danmark i 1600-, 1700- og 1800tallet.

Nu er museet gået i gang med at bygge en bydel, som skal repræsentere 1900-tallets byhistorie med nedslag i årstallene 1927 og 1974.

Publikum vil i bydelen kunne sanse, hvordan det i vores nære fortid føltes at være i datidens boghandel, radioforretning, bladkiosk, et minimarked og i en rigtig brun 70er bagerforretning.

Et puslespil at bringe historien til live

Museet tilstræber, at gæsternes oplevelser tager udgangspunkt i et så korrekt billede af fortiden som muligt. Derfor har de hyret en række historikere, som cand.mag. Berit Guldmann Andersen, der har speciale i købstadshistorie og skal granske detailhandlens historie i 1900-tallet.

»Formålet er, at vi skal få kvalificeret viden, om det vi laver: Hvilke butikker skal der være og hvordan har facaderne og inventaret typisk set ud? Det er et stort puslespil,« siger hun om sit projekt, som udover butikkernes udseende også skal dokumentere handelslivets udvikling i perioden.

Historikeren fortæller, at der ikke findes forskning i Danmark, som giver et bredt overblik over detailhandlens udvikling i de danske købstæder fra begyndelsen af 1900-tallet og frem.

Derfor har hun selv måttet dykke ned i kilder som for eksempel vejvisere, erhvervstællinger, billedarkiver og interviews med ældre butiksejere for at finde ud af, hvordan handelslivet udviklede sig, og hvordan byerne så ud.

Billeder er den bedste kilde til den brun/orange 70’er-gade

Billeder har været den mest pålidelige type kildemateriale til den del af forskningen, som handler om at finde ud af, hvordan der rent faktisk så ud i butikker og gadebillede for 40 eller 80 år siden. Ældre butiksejere kan nemlig ofte have svært ved at huske helt rigtigt. De kommer ofte med modstridende oplysninger, fordi det er svært for os mennesker at huske små detaljer om hvilket år vi satte klinker op eller skiftede facadeskilte.

Berit Guldmann Andersen siger, at når man har set ti til 15 billeder af inventaret i bageri-udsalg fra 70erne, så har man et godt billede af, hvordan det så ud.

»Jeg siger dig, det bliver skønt at se på. Det inventar, vi har båret rundt på, har været virkelig brunt,« siger Berit Guldmann Andersen med et glimt i øjet om det bageri, hvor Den Gamle Bys gæster om få år vil kunne købe typiske kager fra 70erne.

Det brun/orange interiør som typisk også bestod af træmøbler passer måske ikke ind i den gode smag i år 2010. Men indretningen skal give de besøgende en så ægte fornemmelse af fortiden som muligt.

Industrialisering førte til en omvæltning

Tidsrejsen for de besøgende i Den Gamle By slutter indtil videre i 1800-tallets købstad, hvor danskerne stadig skulle gå til træskomageren for at få lavet et par træsko.

Når museets nye bydel er færdig vil publikum kunne opleve, hvordan det har forandret sig, når vi kommer til 1927. De mange nye fabrikker fra 1800-tallet og frem kunne nemlig fremstille standardvarer i massevis. Når skomageren havde lavet et par træsko, så havde de lavet ti helt ens par på fabrikken, fortæller Berit Guldmann Andersen.

»Skomageren har jo så tænkt: Hvad gør jeg så? Jamen, så laver jeg min egen lille butik, køber sko hjem billigt og sælger dem til en højere pris. Og på den måde blev håndværkerne detailhandlere i stedet,« siger hun, og tilføjer, at håndværkerne især fik denne idé i slutningen af 1920erne og 1930erne, hvor der var økonomisk krise.

Detailhandel samlede sig i stormagasiner

Udviklingen i 1900-tallets handelsliv bliver dog mest markant fra 1950erne og frem, hvor især dagligvarebutikkerne gennemgår en kæmpe forvandling. Fra 1900 til 1950 havde de øvrige detailhandel butikker ført an i udviklingen.

Manufakturhandleren solgte i begyndelsen alt fra tøj til spænder og lærred, men butikkerne skilte sig sidenhen ud i dame-, børne- og herretøjsbutikker. De blev samlet igen i stormagasiner i slutningen af perioden.

Berit Guldmann Andersen fortæller, hvordan fødevarehandlen tog føringen fra 1950erne og frem.

Dagligvarehandlen førte an i udviklingen

»Den første selvbetjeningsbutik får vi i 1949, supermarkedet kommer i 1953 og i 1960 får vi det første dobbelte supermarked, Føtex, i Guldsmedegade i Århus,« siger Berit Guldmann Andersen, og fortæller at et dobbelt supermarked både havde fødevarer og tøj.

I 1970 er Århus igen foran i udviklingen og landets første Bilka blev opført i Tilst, som en stor del af familien Danmark nu kan køre til i de biler, som de havde erhvervet i løbet af 60erne.

Jeg siger dig, det bliver skønt at se på. De møbler vi har båret rundt på har været virkelig brunt.

Historiker Berit Guldmann Andersen

Denne eksplosive udvikling indenfor detailhandlen har mange forklaringer, siger Berit Guldmann Andersen. Det økonomiske opsving, bilismens udbredelse og det at kvinder kom ud på arbejdsmarkedet er nogle af de centrale årsager til udviklingen.

Stort arbejde at indsamle gammelt emballage

Bilka bliver ikke en del af Den Gamle By. Til gengæld bliver en af de mere væsentlige satsninger et minimarked fra 1974. Her skal publikum møde den lille, selvstændige købmand, som må arbejde hårdt for at få butikken til at løbe rundt i konkurrencen med de store kæder.

Denne butik er meget arbejdskrævende for museet at etablere, da indsamling, datering og genskabelse af de mange tidstypiske emballager er både vanskelig og bekostelig.

Publikum kan også besøge en gammeldags isenkræmmer, hvor de kan købe beslag til deres arvestykker derhjemme, og der vil for eksempel også være en forløber til vor tids Matas nemlig en gammeldags sæbebutik fra 1927, hvor museumsgæsterne kan se en vinduesudstilling med søber, kamme og spænder m.m.

Butikker skal være interessante for publikum

»Det skal også være butikker, som folk synes er spændende at se,« siger Berit Gulmann Andersen om de butikker, som skal være en del af museets moderne bydel.

Hun pointerer dog, at Den Gamle By er meget bevidste om at undgå det, de selv kalder en ‘tivolisering’, hvor man for at tilfredsstille publikums ønsker om en hyggelig oplevelse giver køb på at formidle et historisk korrekt billede af fortiden.

Berit Gulmann Andersen siger, at de på museerne udfører solid forskning, som kører parallelt med den historieskrivning, som foregår på universiteterne. Den forskning, som Den Gamle By udfører i forbindelse med etableringen af 1900-tals bykvarteret skiller sig dog ud ved, at resultaterne hurtigt skal bruges til helt konkret formidling i fysisk form.