Vores tarme er dobbelt så syge som østeuropæernes

Et stort studie med data fra 10 millioner mennesker peger på en hidtil ubeskrevet tendens.

Tarmsygdomme Crohns sygdom og colitis ulcerosa er dobbelt så udbredte i Vesteuropa som i Østeuropa.

Bag studiet står en gruppe forskere fra Gastroenheden på Herlev Hospital.

»Vi er så frække at påstå, at der ikke findes noget andet studie af tilsvarende størrelse,« siger Johan Burisch, der er læge og phd-studerende med speciale i inflammatoriske tarmsygdomme ved Herlev Hospital.

Unikt kæmpestudie

Johan Burisch er hovedforfatter på projektet og har arbejdet på det i syv år. Det blev offentliggjort i tidsskriftet GUT i april.

Forskerne har indsamlet oplysninger om patienter med colitis ulcerosa og Crohns via 31 mave-tarmcentre fra godt 20 lande spredt rundt i Europa. Centrene dækkede tilsammen over 10 millioner mennesker.

»Hele humlen ved at lave et projekt af denne type er, at vi skal have alle med. Vi har henvendt os til så mange aktører, der har med de her patienter at gøre, som overhovedet muligt,« siger han.

I østen steg antallet af syge

Årsagen til, at Johan Burisch fandt det interessant at undersøge hyppigheden af de to sygdomme, var, at antallet af patienter begyndte at stige i Østeuropa, herunder Ungarn og Kroatien.

»Vi så stigningen og besluttede os for at se på, om vi kunne finde nogle sammenhænge, som pegede i retning af en årsag,« siger Johan Burisch.

Det viste sig, at sygdommene var dobbelt så hyppige i vest som i øst.

Forklaringen mangler stadig

En oplagt årsag til forskellen kunne være, at vi i Vesteuropa er bedre til at udrede og diagnosticere, og der derfor gemmer sig et mørketal i Østeuropa.

»Men de er dygtige til at diagnosticere på de centre, vi har set i Østeuropa. Det viste sig faktisk, at de følger de internationale guidelines lidt bedre, end vi gør,« siger han.

Generelt er de østeuropæiske lande for eksempel bedre til at lave fulde kikkertundersøgelser.

Vores mad gør måske immunforsvaret slapt

En alternativ forklaring er, at immunforsvaret kan blive dovent, når levestandarden bliver bedre.

»I Vesteuropa lever vi med høj hygeijne og får en masse kontrollerede og bearbejdede fødevarer, som måske kan gøre vores immunforsvar forvirret og slapt,« siger Johan Burisch.

Det er dog foreløbig kun gætterier, understreger han.

Nogle slipper med diarré - andre skal have stomi

Crohns sygdom og colitis ulcerosa varierer begge meget i, hvor alvorlige og invaliderende de er. Den mest almindelige komplikation er diarré.

Sygdommene giver indvendige betændelsestilstande i tarmene. Det kan gøre ondt, og man kan få blod i afføringen på grund af sår i tarmen.

Ofte rammes yngre mennesker mellem 25 og 35 år. De kan som regel behandles med medicin, mens nogle få må have stomi, fordi dele af deres tarm skal opereres væk.

Det er svært at indhente præcise tal

Videnskab.dk har forelagt studiet for professor Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, der er forskningsleder på medicinsk gastroenterologi ved Odense Universitetshospital.

Han var ikke involveret i projektet, men hans afdeling deltog i undersøgelsen og indrapporterede data for nogle af de 123 fynske patienter.

»Jeg har blandt andet hæftet mig ved, at der er en stor forskel nationalt i Danmark. For eksempel er hyppigheden dobbelt så høj på Fyn som på Amager. Det antyder, at det ikke er helt let at få præcise tal for sådan noget,« siger han.

Diagnosticeringsforskelle skal opklares

Professoren peger på, at det ville styrke undersøgelsen, hvis man kontrollerede forskellene på diagnosticering mellem øst og vest ved at sammenligne med en anden sygdom.

»Man kunne tjekke efter ved at se på, hvor gode de er til at diagnosticere en anden sygdom,« siger Ove B. Schaffalitzky de Muckadell.

Han vurderer, at de overordnede konklusioner virker pålidelige, selvom et studie af denne type har en del usikkerheder.

Professor: Brug pengene på at finde forklaringer

Ove B. Schaffalitzky de Muckadell er dog skeptisk omkring, hvad man kan bruge undersøgelsens konklusioner til.

Han mener, at man hellere skulle kaste pengene efter at forske i eventuelle genetiske sammenhænge.

»Det er imponerende, at de har kunnet gennemføre det, men det er et kæmpe apparat at sætte i værk for en relativt lille akademisk bonus, for det fortæller ikke rigtig noget om årsagssammenhængene,« siger han.