KORT NYT FRA UDLANDET:
Du tænker måske på neanderthalerne som behårede mænd og kvinder med store øjenbryn, der rendte rundt med en kølle i hånden og sagde abe-lignende lyde.
Og sådan en person må da være ret dum.
Ja måske. Men ikke dummere end det moderne menneske homo sapiens – altså dig og mig, viser ny forskning. Faktisk var neanderthalerne lige så kvikke som homo sapiens, ifølge mediet Science Daily.
Resultatet kommer fra University of Colorado Boulder. Her har forskerne Paolo Villa og Wil Roebroeks gennemgået tidligere studier, som konkuderede, at neanderthaleres intelligens var underlegen til homo sapiens.
Resultatet var, at den konklusion byggede på temmelig løse beviser. Flere faktorer peger på, at neanderthalere var lige så udviklede som homo sapiens.
Neanderthalerne havde for eksempel:
- Avancerede jagtteknikker, som kræver, at man kan planlægge og tale med hinanden.
- Okker, som de malede mønstre på kroppen med.
Forskningsresultatet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.
Læs også:
Danskere kortlægger første genom fra fortidsmenneske
Vi var ét med neandertalerne indtil for 1 mio. år siden
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp
































