»Uetisk«: WHO kritiserer dansk vaccineforsøg med babyer

Et dansk studie af vaccineeffekter er blevet genstand for international kritik.

I en nylig meddelelse kalder sundhedsorganisationen WHO et planlagt forsøg med hepatitis B-vaccinen for »uetisk«.

»WHO har betydelige bekymringer vedrørende studiets videnskabelige begrundelse,« lyder det blandt andet.

Kritikken er rettet mod en forskergruppe fra Syddansk Universitet og deres planer om et studie af vacciner til nyfødte børn i det afrikanske land Guinea-Bissau.

Der er tale om et såkaldt lodtrækningsforsøg, som vil undersøge hepatitis B-vaccinens »bredere effekter på helbredet«. Forsøget inddeler omkring 14.000 spædbørn i to grupper. Den ene gruppe vil få vaccinen ved fødslen, mens en anden gruppe først vil få den efter seks uger - og det er især det, som WHO og flere vaccineforskere finder kritisabelt.

Som WHO skriver:

»Et studie, der giver hepatitis B-vaccinen, en dokumenteret livreddende intervention, til nogle ved fødslen, men undlader at give den til andre studiedeltagere, udsætter nyfødte for alvorlig og potentielt uoprettelig skade.«

Christine Stabell Benn svarer nu på kritikken. Hun er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet og leder af det såkaldte Bandim Health Project, som står bag det planlagte studie i Guinea-Bissau.

»Det er meget vigtigt at understrege, at ingen børn i studiet ville modtage færre vacciner end i den nuværende nationale vaccinationsplan i Guinea-Bissau,« skriver hun i en mail til Videnskab.dk.

I skrivende stund har de lokale myndigheder dog sat forsøget i bero. Det sker »med henblik på yderligere teknisk og etisk gennemgang,« tilføjer Stabell Benn.

Dansk vaccinestudie med amerikanske støttemidler

Debatten om det danske vaccinestudie har floreret siden december 2025.

Først skrev magasinet Science, at de amerikanske sundhedsmyndigheder havde bevilget 1,6 millioner dollar (cirka 6,3 millioner kroner) til projektet - uden om de vante procedurer for den slags støtte.

Både danske og amerikanske forskere samt lokale stemmer i Guinea-Bissau har kritiseret planerne for studiet. Som landets tidligere sundhedsminister Magda Robalo har sagt i en artikel om studiet til Nature:

»Det er ikke acceptabelt, og det bør ikke blive sat igang.«

Og som det lyder fra landets nuværende sundhedsminister i samme Nature-artikel, så sker det heller ikke foreløbig. Studiet er nemlig blevet »suspenderet« på ubestemt tid, meddeler han.

Hepatitis B-virus er især udbredt i Amerika, Asien og Afrika. For at imødegå truslen mod folkesundheden har man derfor besluttet at indføre den ved fødsler i Guinea-Bissau fra år 2028.

Inden det sker, vil forskerholdet fra SDU derfor gerne undersøge mulige uspecifikke effekter.

Som Christine Stabell Benn formulerer det:

»Når en ny vaccinepolitik skal implementeres nationalt, er det relevant at styrke evidensgrundlaget for de samlede befolkningseffekter.«

Kennedys kritik af hepatitis B-vaccinen

Hepatitis B-vaccinen er ikke en fast del af det danske børnevaccinationsprogram, men den er blevet anvendt i årtier, og den indgår i programmer for vaccination i 115 forskellige lande, skriver WHO.

Men vaccinen er også under mistanke for mulige negative effekter, især i USA.

Den amerikanske sundhedsminister Robert F. Kennedy har længe sat spørgsmålstegn ved forskellige vacciner, og under et interview i 2023 fremførte han påstand om mulige risici ved hepatitis B-vaccinen og kaldte en dosis til nyfødte for et »profitmotiv«.

I september 2025 kom vaccinen så igen i fokus. Et sundhedsråd, som Kennedy har været med til at udpege, anbefalede nemlig imod at give en dosis ved fødslen. Bekymringen går på, at det kan give nyfødte hidtil oversete komplikationer.

Og det er netop de mulige komplikationer, som Christine Stabell Benn og kollegaerne i Bandim Health Project gerne vil undersøge nærmere.

De afviser dog, at der skulle være en forbindelse mellem de to interesser, sådan som flere amerikanske medier har antydet. Magasinet Rolling Stone har blandt andet afdækket en mailkorrespondance mellem Christine Stabell-Benn og embedsfolk med forbindelse til Robert F. Kennedy i det amerikanske sundhedsministerium.

Men det kritiserede studie i Guinea-Bissau udspringer ikke af en forbindelse til Kennedy. Studiets design er heller ikke påvirket af de instanser, som har støttet projektet finansielt, lyder det på forskergruppens hjemmeside.

»Vi anfægter ikke vaccinens dokumenterede effekt mod hepatitis B-infektion,« skriver Stabell Benn i sit svar til Videnskab.dk.

»Formålet er at undersøge de bredere helbredseffekter ved at indføre fødselsdosis samtidig med BCG (mæslingevaccine, red.) og oral polio-vaccine - et spørgsmål, der ikke tidligere er undersøgt i randomiserede studier.«

»Forsøget udnytter en sårbar befolkning«

Men WHO ser ingen »troværdig evidens«, som giver god grund til at lave det planlagte studie.

Det samme har flere vaccineforskere sagt til forskellige medier, både danske og internationale. Som Anders Hviid, vaccineforsker ved Statens Serum Institut, formulerer problemet:

»Forsøget udnytter en sårbar befolknings manglende adgang til en effektiv vaccine til at teste kontroversielle idéer om vacciner.«

WHO hæfter sig især ved, at større studier ikke har kunnet konstatere nogen væsentlige skadevirkninger ved hepatitis B-vaccinen. Omvendt har man netop dokumenteret en beskyttende effekt ved at give den nyfødte.

Vaccinen er med til »at forhindre 70 til 95 procent af alle tilfælde«, hvor en smittet mor overfører smitte til sit barn, skriver WHO.

Videnskab.dk har bedt Christine Stabell Benn om at vedhæfte dokumentation for studiets videnskabelige berettigelse.

Her henviser professoren til hendes gruppes tidligere forskning i 'uspecifikke effekter' af vacciner, særligt i forhold til, hvornår de bliver givet, og i hvordan de bliver kombineret.

Hun henviser ikke til et konkret studie, som antyder særlige risici ved hepatitis B-vaccinen, men peger på, at man ikke tidligere har undersøgt netop den kombination af vacciner, som der er lagt op til at indføre i Guinnea-Bissau fra år 2028.

»Det er derfor videnskabeligt relevant at undersøge de samlede helbredseffekter,« siger hun.

Christine Stabell Benn fremhæver også flere gange, at ingen børn i studiet vil få færre vacciner, end de ellers ville have fået som en del af landets nuværende vaccinationsprogram. 

Her får man nemlig allerede tre doser af vaccinen, det sker bare først »når barnet er 6, 10 og 14 uger, som i de fleste andre afrikanske lande syd for Sahara,« skriver hun.

»Studiet vil sammenligne denne praksis med det at give en ekstra dosis ved fødslen udover de tre vacciner ved 6, 10 og 14 uger,« forklarer Stabell-Benn.

Men WHO ser stadig etiske problemer ved studiet.

Som forsker er man nemlig etisk forpligtet til at »minimere risiko og sikre en udsigt til fordele ved at deltage«, lyder det fra organisationen.

Screening af mødre til børn i risiko

Vaccinestudies fremtid er fortsat usikker. Som Stabell-Benn skriver:

»Vi er i dialog med både WHO og nationale myndigheder og afventer fortsat den endelige afklaring fra de relevante myndigheder i Guinea-Bissau.«

WHO erklærer sig omvendt »klar til at støtte Guinea‑Bissau«, mens man overvejer »en vej fremad« for vaccinestudiet.

Som et eksempel foreslår organisationen, at studiet tester for hepatitis B hos mødre til de børn, som ikke vil få vaccinen. På den måde vil man opdage smitte, man vil få mulighed for alligevel at give deres børn en vaccine og dermed undgå, at studiet udsætter dem for risiko.

Men igen henviser Bandim Health-gruppen til de aktuelle forhold i Guinea-Bissau.

Her er screening nemlig ikke er en del af landets nuværende vaccinationsprogram - og studiet er derfor ikke tiltænkt »at ændre på denne situation«, lyder det.