Studie: Udendørs leg nedsætter risikoen for nærsynethed hos børn
Kilde: 
07 november 2018

Hvis du ofte lader dit barn lege udenfor, gør du det formentlig en stor tjeneste.

Risikoen for at et barn bliver nærsynet senere i livet mindskes muligvis, hvis barnet har brugt mange timer udendørs, viser et engelsk studie.

Det skriver The Guardian.

Nærsynede personer har svært ved at fokusere på ting langt væk, og andelen af personer med den lidelse stiger markant verden over.

Ifølge forskerne bag studiet spiller genetik en stor rolle i forhold til synet, men der tegner sig et billede af, at miljøfaktorer også spiller en stor rolle.

»Der er ikke meget, du kan gøre, når dit barn først er født, men lange perioder indendørs øger risikoen for nærsynethed,« siger Katie Williams, en af forskerne bag studiet.

Forskerne anvendte data fra tvillinger født i England og Wales mellem 1994 og 1996. De undersøgte deres genetik, udvikling, adfærd og uddannelse gennem test og spørgeskemaer.

Her fandt de, at følgende faktorer kan påvirke udviklingen af synet, udover udendørsaktiviteter:

  • Hvis børnene spiller meget computer, påvirker det synet negativt, formentlig fordi det stjæler tid fra udendørsaktiviteter.
  • De, der er født i sommermånederne, havde næsten dobbelt så stor risiko for at blive nærsynet, hvilket kan skyldes, at de starter tidligere i skole og dermed udsættes for mindre sollys.
  • Derudover kan børn, der har en veluddannet mor, også have øget tendens til nærsynethed, enten fordi der er en genetisk forbindelse mellem intelligens og nærsynethed, eller fordi der er genetiske eller sociale faktorer, der spiller ind, herunder klasse og rigdom.
  • Derudover fandt forskerne også en øget forekomst af nærsynethed hos børn, der var kommet til ved hjælp af fertilitetsbehandling.

De fire faktorer havde dog kun betydning for tilsammen 4,4 procent af den samlede gruppe, der var nærsynede, og derfor rettes fokus særligt mod de antal timer, børn bruger udendørs.

»Vi ved fra tidligere studier, at genetik spiller en stor rolle (for nærsynethed, red.), men genetik kan ikke forklare, hvorfor nærsynethed bliver mere almindeligt, fordi gener ikke kan forandres i løbet af et par generationer, så det må være den moderne børneopvækst, der forårsager en stigning i forekomsten,« siger Katie Williams, som forsker i øjensygdomme ved King's College London, til The Guardian.

En dansk forsker, Videnskab.dk har talt med i artiklen ’Får jeg dårligere øjne, når jeg ikke vil gå med briller?’, bakker op om konklusionerne.

»Det, der betyder noget, er at være udenfor og få sollysets effekt på nethinden. Man har tidligere ment, at det var på grund af det her fokusskift med at se langt væk og tæt på, men det har man hverken kunnet bekræfte eller afkræfte,« forklarer Kristian Lundberg, der er øjenlæge på Odense Universitetshospital, og fortsætter:

»Lys er den stærkeste miljømæssige faktor. Det er den, der i størst grad kan styre øjets vækst. Det får øjet til at frigive dopamin, som bremser øjets aldring og vækst.«

Studiet er publiceret i The British Journal of Ophthalmology.

viw

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.