Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Sukkerindustrien betalte forskere for at sløre sukkers negative sundhedseffekter

Annonce:

I 1960’erne betalte sukkerindustrien for, at forskere skulle sløre sukkers negative påvirkning på hjerte-kar-systemet. Det skriver theguardian.com.

En ny rapport publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Internal Medicine slår på baggrund af historiske dokumenter fast, at sukkerindustrien fik forskere til at fremstille fedt som årsagen til blodpropper i hjertet, ikke sukker.

Dokumenterne bag rapporten kommer fra University of San Francisco, hvor de for nyligt blev fundet i et arkiv af postdocen Cristin Kearns.

Dokumenterne afslører, at forskere fra Sugar Research Foundation (SRF), i dag kendt som the Sugar Association, i 1967 betalte forskere for at udfærdige et litteraturreview, der overså sukkers rolle i forbindelse med hjertesygdomme.

\ Læs mere

Og det foregår til dels stadig, fortæller en professor i fødevarer.

»I dag er det næsten umuligt at få et overblik over de fødevarevirksomheder, der sponsorerer forskning, hvis resultater ofte er gunstige for sponsorernes interesser,« siger Marion Nestle, der forsker i ernæring og fødevarer ved New York University, til theguardian.com og fortsætter:

»Fødevarevirksomhedernes sponsorater er, om det er intentionen eller ej, med til at manipulere med og undergrave befolkningens tillid til ernæringsvidenskaben. Det er med til at skabe en forvirring om, hvad man skal spise, og sætter kostrådene over styr,« siger han til theguardian.com.

Annonce:

\ Læs mere

The Sugar Association har ifølge theguardian.com sagt, at de dengang skulle have været mere åbne om, hvad de forskede i, men de beskylder også forskerne for i dag at have en anti-sukkeragenda.

De forskere, som dengang blev betalt af sukkerindustrien, er ikke længere i live. Det samme gælder de folk, som arbejdede hos The Sugar Research Foundation.

aml