Analsex: Disse tre teknikker giver større nydelse, fortæller kvinder
Glem penetration for et øjeblik - analsex handler nemlig om meget mere end det.
sex anal stimulans anus kvinder nydelse surfacing shallowing pairing

Tusindvis af kvinder deler i et nyt studie ud af deres erfaringer med, hvordan de kan lide at have analsex. Penetration med penis fylder meget lidt. (Foto: Shutterstock)

Tusindvis af kvinder deler i et nyt studie ud af deres erfaringer med, hvordan de kan lide at have analsex. Penetration med penis fylder meget lidt. (Foto: Shutterstock)

Hvilke oplevelser har kvinder med analsex, og hvordan kan vi bruge deres erfaringer til at gøre analsex mere nydelsesfuldt?

Ifølge et nyt studie, baseret på tusindvis af kvinders seksuelle erfaringer, kan vi til en start stoppe med at tænke på anus som en indgang, der skal penetreres. 

Hvis det virkelig skal slå gnister, kan det betale sig at begynde på overfladen. Og måske blive der, alt efter smag og behag.

Flere end 3.000 kvinder i alderen 18 til 93 år har i et spørgeskema forholdt sig til tre berøringsteknikker, der skulle øge nydelsen for kvinder, der har analsex. 

Teknikkerne er svære at oversætte til dansk, men her kan du se, hvad de engelske navne dækker over, og hvor stor en procentdel af de adspurgte, der nyder dem:

  • 40 procent af kvinderne finder ‘anal surfacing’ behageligt (Det vil sige berøring på og omkring (ikke i) anus med fingre, penis og sexlegetøj)
  • 35 procent af kvinderne finder ‘anal shallowing’ behageligt (Berøring med fingre, penis eller sexlegetøj lige inden for anus og ikke dybere end en fingerspids eller en kno)
  • 40 procent af kvinderne finder ‘anal pairing’ behageligt (Berøring på eller i anus samtidig med vaginal penetration eller berøring af klitoris)

Du kan se teknikkerne illustreret i bunden af artiklen og i studiet, der er udgivet i PLOS ONE.

Jo større stimulans, jo større storm

At kvindernes erfaringer peger forskerne i retning af mere overfladisk berøring giver god mening, ifølge Astrid Højgaard, ledende overlæge ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet.

»Der er vanvittigt mange nerver mellem skedeåbningen og ringmusklen, og det signal, de udsender, når de bliver stimuleret, sendes til det samme center, som når det er klitoris, der stimuleres,« siger hun.

Til gengæld er der ingen følenerver i selve tarmen.

»Man kan mærke, hvis den bliver udspilet, men ellers er den ikke specielt følsom,« forklarer Astrid Højgaard.

Derfor er hun også helt enig i pointen om at fokusere mindre på anus som en indgang og mere på området omkring anus. 

Det er nemlig påvirkningen af følenerverne, der kan omsættes til en orgasme, og »jo større stimulansen er, jo større storm opstår der i hjernen«. 

Derfor, forklarer hun, kan stimulering af ringmusklens overflade give et meget kraftigt signal, som nogle finder behageligt. Som Astrid Højgaard påpeger, er det ikke alle, der bryder sig om så kraftigt et signal.

Hvad den kvindelige erfaring gemmer på

Forskerne bag det nye studie kommer fra Indiana University og sex-research-firmaet For Goodness Sake.

Firma bag nyt studie 

Forskerne bag studiet er tilknyttet virksomheden For Goodness Sake LLC, som ifølge sin hjemmeside laver forskning i vores sexliv i samarbejde med forskere fra blandt andet Indiana University.

Resultaterne bliver til gode sexråd til kvinder, lagt bag en betalingsmur på Omgyes.com, der bliver omtalt som firmaets »flagskib«.

Annamaria Giraldi er ikke bekymret for, at økonomiske interesser skal have påvirket resultaterne.

Det kan ellers være en klassisk fare, når der er penge involveret. Det kan du læse mere om i artiklen Manifest: Læg mærke til, hvor pengene kommer fra.

»De har fokus på seksuel uddannelse og en agenda, der går ud på at afdække, hvordan får kvinder bedre sex, og det giver de et bud på her,« konstaterer Annamaria Giraldi.​​​​​​

Før de kunne udspørge 3.000 kvinder om de tre specifikke teknikker, skulle de spores ind på, at metoderne overhovedet findes.

Det blev de ved at spørge kvinderne selv. 

4.270 kvinder har leveret detaljerede svar på, hvordan de oplever det at blive berørt indeni og udenpå anus, med hvilke remedier - fingre, sexlegetøj eller penis - og hvilken dybde, de finder behagelig ved penetration.

Analyse af deres svar samt interviews med 1.000 kvinder har åbenbaret, at flere kvinder bruger - og nyder - de samme tre former for anal stimulans.

Vi har manglet ord for, hvad der føles godt

Ved at give teknikkerne navne er håbet, at kvinder får nemmere ved at forklare deres partnere, hvad der føles godt. Det er også lettere at lære en ny metode, når den er afprøvet, beskrevet og navngivet.

Samme forskergruppe har tidligere udgivet et studie om teknikker, der øger nydelsen ved vaginalt samleje. Det kan du læse om i artiklen ‘Sex: 4 simple teknikker giver kvinder mere nydelse’.

I den forbindelse talte Videnskab.dk med Annamaria Giraldi, der er overlæge på Sexologisk Klinik og professor ved Københavns Universitet.

Dengang bifaldt hun, at der kommer flere studier, der kigger på kvinders tilfredshed med deres seksualitet, og at »det er en god agenda at ville give kvinder et sprog for deres nydelse.«

Det gør sig også gældende for det nye studie, siger hun. 

Studiet lægger sig fint på linje med den fortsatte afsøgning af, hvad der føles behageligt for kvinder, og hvordan vi taler om det. 

Fokus på nydelse

Indtil nu har forskningslitteraturen, sundhedsmyndigheder og populærkultur, for eksempel film, haft fokus på bekymringer forbundet med analsex, skriver forskerne i studiet

De nævner kønssygdomme, smerte og skader på kroppen.

Det har desuden været normalt at tale om analsex, som noget, kvinder ikke nyder, og som de skal overtales til.

Forskernes håb er, at vi kan udvide vores forståelse for, hvad analsex er, og tale mere om kvinders nydelse.

Herunder kan du se, hvordan forskerne har illustreret teknikkerne:

sex anal stimulans anus kvinder nydelse surfacing shallowing pairing

(Grafik: Women’s techniques for pleasure from anal touch: Results from a U.S. probability sample of women ages 18–93, Plos One, (2022) https://doi.org/10.1371/journal.pone.0268785)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk