Nogle kunstige sødestoffer ser ud til at have negativ effekt på dit blodsukker
Hvis du spiser eller drikker sukkerfri produkter, risikerer du, at dit blodsukker bliver påvirket - men effekten varierer formentlig meget fra person til person.
sødestoffer sukkerfri blodsukker effekt

Studiet fandt en påvirkning af blodsukkeret for sødemidlerne sakkarin og sukralose (som findes i bl.a. Harboe Cola Light, Harboe Topform Light, sukkerholdig Pepsi og visse typer sukkerfri slik). Studiet fandt ingen effekt på blodsukkeret for stevia og aspartam (aspartam er det, der bruges i Coca Cola Zero og Pepsi Max). Du kan se på fødevarernes etiketter, hvilke sødemidler de indeholder. (Foto: Shutterstock)

Studiet fandt en påvirkning af blodsukkeret for sødemidlerne sakkarin og sukralose (som findes i bl.a. Harboe Cola Light, Harboe Topform Light, sukkerholdig Pepsi og visse typer sukkerfri slik). Studiet fandt ingen effekt på blodsukkeret for stevia og aspartam (aspartam er det, der bruges i Coca Cola Zero og Pepsi Max). Du kan se på fødevarernes etiketter, hvilke sødemidler de indeholder. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

RCT: Studiet er et lodtrækningsforsøg - et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT). Metoden er den bedste
til at teste, om et lægemiddel har effekt.

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Mere: 

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

Sødestoffer er jo en erstatning for sukker. Derfor påvirker de ikke dit blodsukker, tænker du nok.

Nu viser et nyt videnskabeligt studie imidlertid, at det modsatte er tilfældet. I hvert fald når det gælder sødestofferne sakkarin og sukralose. Der lader dog til at være forskel på, hvor lille eller hvor stor indflydelse sødestofferne har på os hver især.

Forskere fra Weizmann Institute of Science i Israel og det tyske kræftforskningscenter DKFZ undersøgte i 2014 sødestoffers effekt på blodsukkeret hos mus.

De så dengang en tydelig påvirkning af blodsukkeret hos mus, der havde indtaget sødestoffer gennem en periode.

Nu har forskerholdet taget næste skridt og undersøgt effekten hos mennesker.

Her er tendensen den samme for sakkarin og sukralose.

Sakkarin og sukralose


Sakkarin (saccharin) er cirka 300 gange så sødt som sukker. Det anvendes i sodavand, slik, medicin, tandpasta og en lang række andre produkter.

Sukralose (sucralose) er et meget stabilt sødestof. Derfor bruges det i for eksempel is og bagværk samt drikkevarer og tyggegummi.

»Hos forsøgspersoner, der indtog sødestoffer, kunne vi identificere meget tydelige ændringer i sammensætningen af tarmens mikroorganismer og de molekyler, de udskiller i perifert blod,« udtaler professor Eran Elinav, som er studiets hovedforfatter, i en pressemeddelelse.

»Dette antyder, at mikroorganismer i den menneskelige tarm er temmelig påvirkelige over for disse sødestoffer,« forklarer professoren.

Det hidtil sikreste bevis

I bund og grund siger det nye studie noget om, hvilken indflydelse sødestoffer har på, hvor hurtigt dit blodsukker stiger, efter at du har spist noget.

Denne viden kan for eksempel bruges til at vurdere, hvor stor en risiko du har for at udvikle type 2-diabetes. Dit blodsukker skal helst ikke svinge alt for voldsomt, når du har spist et måltid. Det gælder for os alle.

Tine Rask Licht er professor og viceinstitutleder på Fødevareinstituttet under DTU. Hun har læst det nye studie på opfordring fra Videnskab.dk og kalder det for »imponerende og veludført«.

»De stoffer, som, vi troede, overhovedet ikke havde nogen interaktion med vores kropsfunktion, viser sig alligevel at have en effekt på vores krop. Den viser sig at være negativ. I hvert fald for sakkarin og sukraloses vedkommende. Det har ikke tidligere været vist så sikkert som i dette studie,« siger hun og føjer til:

»Effekten viser sig allerede i løbet af den første uge, hvor man indtager disse stoffer. Til gengæld går den også ret hurtigt væk igen, når vi holder op med at spise dem.«

For alle de fire undersøgte stoffer fik forsøgspersonerne maksimalt 0,25 gram af sødestoffet om dagen.

Det blev tildelt deltagerne som små breve, som også indeholdt fem gram glucose som fyld, fordelt på tre daglige breve. Indholdet af brevene skulle forsøgspersonerne opløse i varmt vand.

Mus og mennesker reagerede ens


Forskerne fandt en sammenhæng mellem indtagelsen af  sødestoffer og kroppens reaktion på at indtage for eksempel et måltid. Det vil sige, hvor hurtigt dit blodsukker reagerer, efter at du har spist:

Sødestoffer burde egentlig ryge ud af os, uden at de kunne nå at påvirke os. Grunden til, at der sker en påvirkning, er måske, at der findes mikroorganismer i vores tarmsystem, som er i stand til at fordøje sødestofferne. Derfor kan sødestofferne påvirke sammensætningen og aktiviteten af mikroorganismer i tarmen. Vi ved, at mikroorganismerne udskiller en række stoffer, som kan påvirke os.

Forskerne overførte afføringsprøver fra de personer, der deltog i studiet, til bakteriefri mus - altså mus, der ikke selv havde bakterier i deres fordøjelsessystem.

Når forskerne derefter målte blodsukkerets reaktion hos musene, viste det sig at ligne reaktionen hos det menneske, bakterierne var taget fra.

Hos de forsøgsdeltagere, hvor sødestoffer havde mindst indflydelse på blodsukkeret, var forskerne derfor ikke altid i stand til at måle en ændret reaktion hos musene. Dette tyder ifølge forskerne på, at påvirkningen af sødestoffer kan variere meget fra person til person, alt efter den enkeltes tarmbakterier.

Kilde: Cell

Årsagen findes hos vores tarmbakterier

Som grundlag for studiet har forskerne nøje udvalgt 120 personer ud fra det kriterium, at de helt undgår at indtage sødestoffer i det daglige.

Forsøgspersonerne blev delt ind i to kontrolgrupper og fire grupper, som deltog ved at indtage begrænsede mængder sødestoffer - enten aspartam, sakkarin, stevia eller sukralose.

Faktisk var mængderne mindre end det maksimalt anbefalede indtag fra den amerikanske fødevaremyndighed, FDA.

Alligevel var det altså tilstrækkeligt til, at sakkarin og sukralose havde en negativ effekt på forsøgspersonerne blodsukker.

»Det ser ud til, at effekten skyldes disse stoffers påvirkning af tarmens bakterier. Sødestofferne er ufordøjelige for os selv. Det er også en af grundene til, at de ikke har nogen kalorieværdi for os. Men mange af de ting, som vi ikke selv kan fordøje, kan nogle af vores tarmbakterier godt omsætte,« forklarer Tine Rask Licht og fortsætter:

»De har et helt andet panel af fordøjelsesenzymer til rådighed, end vi selv har. Derfor kan bakteriernes aktivitet påvirkes af sødestofferne, og vi ved, at vores krop også påvirkes af bakteriernes aktivitet.«

Studiet fandt dog ikke en effekt på blodsukkeret blandt forsøgspersonerne, der fik aspartam eller stevia.

I forbindelse med offentliggørelsen af studiet påpeger professor Eran Elinav, at han vurderer, at virkningerne af sødestoffer formentlig varierer meget fra person til person.

Simpelthen fordi sammensætningen af bakterier i vores fordøjelsessystem er meget individuel.

Derudover bemærker han, at han personligt mener, at man bør droppe at drikke sukkerfri sodavand og i stedet nøjes med vand.

Studiet er netop i august 2022 blevet udgivet i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Cell.

Tilføjelse 19. august kl. 17.51: Sætningen 'Studiet fandt dog ikke en effekt på blodsukkeret blandt forsøgspersonerne, der fik aspartam eller stevia' samt ordene 'Nogle kunstige' i overskriften er blevet tilføjet for at understrege, at effekten på blodsukkeret kun blev fundet for to af de fire sødestoffer.

For at tydeliggøre pointen om, at studiet kun fandt effekten for to af sødestofferne og dermed kun visse typer sukkerfri fødevarer, er det også tilføjet til billedteksten 22. august kl. 10.17.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk