Der findes dem, der vil forbyde forbrugergenetik fuldstændigt. Der findes også dem, der mener, at alle danskere skal DNA-skannes, og data lagres i en fælles database. Debatten raser.
Begge sider har stærke agendaer med klart definerede fordele: Beskyttelse af privatlivet versus forbedring af sundhedssystemet og dansk forskning.
Men også ulemper: Indgriben i privatpersoners ret til nysgerrighed versus risiko for læk af følsomme personoplysninger. Meningerne krydses og er mange.
Men hvad kan du egentlig få ud af at vide noget om dit eget genom? Vil du for eksempel vide, hvor dine forfædre kommer fra? Hvor mange procent neandertal, du har i dit DNA? Eller om du har genet for at kunne lugte asparges i dit tis?
Eller hvad med langt mere alvorligere ting, som for eksempel din egen genetiske sygdomsprofil? Hvad kan vi få ud af det, rent medicinsk?
Måske en rask lille udregning af hvor stor din genetiske risiko for at få et slagtilfælde er? Eller vil du faktisk have at vide, hvis du er den uheldige indehaver af et gen, som næsten helt sikkert ville give dig tidlig Alzheimers? Den risiko eksisterer faktisk.
Dit DNA har betydning for alt i dit liv
Her kommer to udsagn som faktisk er vanvittigt svære at forklare, men som er helt grundlæggende for alle de her overvejelser.
De skal illustrere, hvorfor der let opstår uenigheder, og hvorfor der er behov for mere indsigt, når debatten handler om DNA.
Den første er, at dit DNA er involveret i stort set alting, som handler om dig. Det er sandt.
\ Forstå dit DNA. En guide
Lasse Folkersens nye bog 'Forstå dit DNA. En guide' sætter forbrugergenetikkens kulørte grafer i perspektiv og gør dig i stand til at gennemskue, hvad der er op og ned i mediernes overskrifter.
Bogen er skrevet til den brede befolkning og er et indspark til dagens debat om, hvad vi som samfund kan og vil med medicinsk genetik. Den er udgivet af forlaget FILO.
Læs mere og køb bogen her.
For det andet bestemmer dit DNA stort set aldrig de ting alene. Det er også sandt.
Den første påstand er egentlig let nok både at forklare og forsvare. Selvfølgelig er dit DNA involveret i alting, som handler om dig; hvis du havde haft noget andet DNA, havde du været et helt andet menneske.
Alting er arveligt, i større eller mindre grad. Nogle gange i meget mindre grad. Din risiko for at få en virusinfektion for eksempel kræver selvfølgelig, at du bliver udsat for en virus. Men samtidig findes der faktisk mennesker, som har medfødt resistens mod infektioner, og så er vi jo tilbage i genetikkens verden.
At være født til at få en bestemt sygdom er undtagelsen
Påstand nummer to synes umiddelbart at gå stik imod dette. Men det er faktisk kun ganske sjældent, at dit DNA har fuldstændig magt over noget i dit liv.
DNA er ikke nødvendigvis det samme, som at alt er bestemt fra fødslen, altså determinisme.
Der findes selvfølgelig mennesker, som er født med genetiske lidelser. Fra det øjeblik man finder en muteret DNA-kode, så ved man med sikkerhed, at vedkommende får en af disse lidelser. De har eksotisk-klingende navne: Familiær hyperkolesterolæmi, fenylketonuri, Niemann Pick, Tay Sachs og mange flere.
Fælles for dem er, at de er sjældne. De er undtagelserne. Evolutionsbiologer kan sikkert sige en hel del om, hvorfor de er undtagelser.
DNA og miljø er i samspil med hinanden
Men hvad så med alle de sygdomme, som de fleste kender, og mange endda ender med at lide af? Slagtilfælde, blodpropper, kræft, sukkersyge, leddegigt. Eller de mentale lidelser som skizofreni og depression? De er hyppigt forekommende sygdomme, desværre, og ja – du kan godt være født med en rigtig uheldig genetisk sammensætning i forhold til din risiko for at få dem.
Men her bliver påstand nummer to vigtig. Her bestemmer dit DNA nemlig i samspil med de ting, du gør og udsættes for gennem livet. Altså dit 'miljø', som vi genetikere ynder at kalde det.
Figuren nedenfor viser arveligheden af forskellige sygdomme (og højde). Jo længere en given blok er, desto større indflydelse har den faktor på den specifikke sygdom eller din højde. Den 'ukendte' faktor i den lidt lysere mørkeblå er også genetisk betinget, vi har bare endnu ikke fundet ud af hvordan, det hænger sammen der.
Arv og miljø eksisterer altså i et samspil. Det er tilfældet for langt de fleste træk; både sygdomme men også hvordan vi er, tænker og ser ud.
Når den ellers topsunde maratonløber falder om af et slagtilfælde som 45-årig, eller når storrygeren fejrer 105 års fødselsdag, er det sandsynligvis genetikken, der trækker i den modsatte retning.
Det er rigtigt vigtigt at kunne forstå det her samspil, hvis man vil måle sin genetik.
\ Læs mere
Nysgerrigheden er større end frygten
At måle sin genetik er let og ligetil i dag. Det er dét, som er det nye. Du kan endda gøre det for dig selv. Der findes mange firmaer, der tilbyder den slags online. Ofte kan du endda gøre det, hvis det, du i sin tid købte, som egentlig 'bare' var en slægtskabsprøve, og du så senere bliver mere nysgerrig.
For i en måling af dit genom kommer det hele med, hvad end du vil det eller ej – spørgsmålet er blot, om du selv vil se det eller ej.
Det er klart, der er mange meninger om, hvorvidt den slags egentlig er en god ide.
Det kommer nok til at ske alligevel, hvad end kloge mennesker måtte mene om det. For det bliver blot billigere og nemmere hver dag, og folk er nysgerrige.
Viden kan give en mere optimal behandling
Samtidig er der faktisk rigtigt mange spændende ting at lære fra vores genom. Brugbare endda, også udover det der med neandertal-procenten og genet for at kunne lugte asparges-tis.
Mange af de spændende ting, der sker inden for genetisk medicin i dag, handler nemlig også om at gøre det brugbart: Der kommer mere fokus på det, man kan gøre noget ved – eksempelvis at finde den mest optimale behandling af en sygdom ud fra en DNA-måling.
Forskningen er i rivende udvikling inden for dette område, som kaldes præcisions- eller personlig medicin.
Hvad skal vi så bruge det til?
Derfor er det en rigtig god ide at uddanne sig selv, inden man kaster sig ud i personlig genetik – særligt personlig forbrugergenetik. Det er netop det, som er mit ærinde, både med her at forsøge at forklare noget så pokkers kompliceret som forskellen i arvelighed mellem forskellige sygdomme.
Men også med at skrive en bog som gennemgår alle de her koncepter. De er komplicerede ja, men du får brug for at kende til dem, hvis du åbner op for dit eget DNA.
Måske er det dét, som gør garvede læger nervøse ved en fremtid, hvor lettilgængelige DNA-målinger er hvermandseje. Det er en fair pointe.
Samtidig mener jeg dog, at det ville være ærgerligt, hvis vi smed fordele og indsigter ud med badevandet på grund af noget så simpelt som en frygt for misforståelser.
For misforståelser kan heldigvis opklares, og folk er ofte ret fornuftige, når det gælder dem selv. Det tror jeg i hvert fald på. Og det er dét, som er grunden til, jeg har skrevet denne artikel og en hel bog om, hvordan du forstår dit DNA.
