Sexlegetøj hjalp danske forskere til overraskende opdagelse om huden

Forskere fra Syddansk Universitet har opdaget, at huden 'taler' til leveren.

Den overraskende opdagelse blev gjort på genetisk modificerede laboratoriemus, der er designet, så de mangler et specielt fedtbindende protein, som forskerne ville studere funktionen af. Når proteinet ikke er der, ophober musene fedt i leveren.

I et laboratorieforsøg har forskerne bag opdagelsen smurt de genmanipulerede mus ind i flydende latex, som de købte i en sexshop.

Eksperimentet resulterede i, at musenes levere blev normaliseret, hvilket ifølge forskningslederen bag opdagelsen viser, at der er en eller anden indtil videre ukendt form for kommunikation mellem huden og leveren:

»Resultatet af den nye opdagelse er interessant, da vi aldrig før har vidst, at huden og leveren kommunikerer med hinanden. Der er tale om, at huden påvirker stofskiftet i leveren, og det er meget overraskende og kan have betydning for mennesker, som lever med forskellige former for hudsygdomme. Deres hudsygdom kan måske påvirke deres indre organer også,« fortæller professor Susanne Mandrup fra Institut for Biokemi og Molekylærbiologi ved Syddansk Universitet.

Opdagelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Report.

Brugte genetisk modificerede mus

I deres studie har forskerne undersøgt nogle specielle genmodificerede mus, såkaldte 'knock-out'-mus, der mangler det fedtbindende protein i hele kroppen.

Musene er kendetegnet ved, at de:

• Ophober fedt i leveren. Det betyder, at hele det fedtdannende system i leveren er sat ud af funktion, da leveren tror, at kroppen har fedt nok.
  
• Har særdeles svært ved at blive vænnet fra at få mælk hos deres mor, hvor kosten går fra at være meget fedtholdig modermælk til at være meget kulhydratholdigt foder.
  
• Har en pjusket pels og en utæt hud, der mister mere vand end normalt.

»Det er altså nogle små skravl, der skal have ekstra god pleje for at overleve,« fortæller Susanne Mandrup.

Problemet sidder i huden

For nærmere at undersøge disse mus lavede forskerne nogle andre genetisk modificerede mus, som kun manglede det fedtbindende protein i leveren, mens det var til stede i resten af kroppen.

Det var musene dog øjensynligt ligeglade med, da de fungerede helt normalt og ikke viste tegn på hverken at ophobe fedt i leveren eller at have et defekt fedtproducerende system.

»Det var jo ellers nærliggende at tro, at fejlen lå i netop leveren,« siger Susanne Mandrup.

For at finde ud af, hvad der så kunne forklare ændringerne i leveren, forsøgte forskerne sig med en række andre forsøg. Blandt andet lavede de nogle mus, der kun manglede det fedtbindende protein i huden.

Her fik forskerne sig en overraskelse.

»Disse mus lignede fuldstændig mus, der manglede proteinet i hele kroppen, dvs. de ophobede fedt i leveren og fik det fedtproducerende system sat ud af spil. Samtidig havde de også det karakteristika, at de mistede meget vand gennem huden,« fortæller Susanne Mandrup.

Smurte mus ind i latex

For at gøre sig klogere på lidelsen, smurte forskerne først musene ind i vaseline for at stoppe den øgede fordampning af vand over huden.

Med det samme faldt mængden af fedt i leveren, og det fedtproducerende system vendte tilbage til normalen.

Men da vaseline også indeholder fedt, blev forskerne nødt til at finde en alternativ 'fedt-fri' løsning, for at være sikre i deres sag. Her kom sexshoppen ind i forskningen.

»En af mine studerende kom på ideen med den flydende latex. Så hun troppede op i sexshoppen i Odense for både at købe latexen og for at få at vide, hvordan man smurte den på. Ekspedienten har nok gloet en ekstra gang, da den studerende fortalte, at det var til at smøre hendes mus ind i,« griner Susanne Mandrup, der også morede sig kosteligt over at skulle aflevere en kvittering fra en sexshop til universitetets økonomiafdeling.

Da musene blev smurt ind i den blå latex, havde det samme effekt som med vaselinen – leveren vendte tilbage til normaltilstanden.

Derfor ophobes fedt i leveren

Årsagen, til at leveren blev påvirket, når musene blev smurt ind i flydende latex, kan ifølge Susanne Mandrup være, at musene ud over vand også mister varme over huden – altså at de fryser.

Når kroppen kuldepåvirkes, begynder den at spalte fedt i det hvide fedtvæv, der findes i underhuden og omkring forskellige organer. Det spaltede fedt kan kroppen nemlig forbrænde for at få varmen.

Når kuldefølelsen står på over længere tid, ophobes fedtet til gengæld i leveren, der ikke forbrænder fedtet, og det er sandsynligvis grunden til, at leverens fedtproducerende system slår fra.

»Det er velkendt, at man forbrænder fedt, når man fryser. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Men det er første gang, at nogen viser, at en defekt i huden kan have samme effekt som kuldepåvirkning og derved opregulere spaltningen af fedt i fedtvævet. Det er også første gang, at nogen viser, at en utæt hud kan påvirke leverens stofskifte,« fortæller Susanne Mandrup.

Forskningen fortsætter

Fremover vil Susanne Mandrups kollega professor Nils Færgeman gå videre med resultaterne og undersøge, hvordan hudsygdomme kan have en effekt på de indre organer hos mennesker.

»Forskningen er indtil videre på et meget tidligt stadie. Andre forskere har lavet nogle forskellige undersøgelser, der viser, at kendte hudsygdomme som eksempelvis børneeksem nogle gange følges af såkaldt fedtlever,« siger forskningsleder og professor i biokemi molekylærbiologi ved Syddansk Universitet Nils Færgeman. Han fortsætter:

»Baseret på vores nyeste studier med musene, kan vi muligvis blive klogere på, hvilke biokemiske årsag, der kobler hudsygdomme og stofskiftesygdomme sammen. Perspektivet er, at patienter med hudsygdomme måske også skal være opmærksomme på, at de kan udvikle andre sygdomme, der kan have konsekvenser for deres stofskifte.«

Nils Færgeman suppleres af ph.d. Ditte Neess, der var den studerende, som kom på ideen med den flydende latex og i dag er en del af Nils Færgemans forskningsgruppe.

»Når man har de her hudsygdomme, får man nogle tilfælde øget fedt i leveren, men man forstår ikke fuldstændigt hvorfor, det sker. Vi er forsigtige med at udtale os om, hvorvidt vores opdagelse kommer til at betyde noget for mennesker med disse hudsygdomme, men vores mål er indtil videre at blive klogere de mekanismer, der ligger til grund for sygdommene,« siger hun.