Så vigtig er næsen for et smukt ansigt
Næsen er tidligere blevet overset i studier om ansigtet, og hvilke træk vi finder tiltrækkende og flotte ved hinanden. Nu viser nye undersøgelser, at næsen er helt central i vores opfattelse af et smukt ansigt.

Det er mest tiltrækkende med en lige næse, der sidder centralt i ansigtet. (Foto: Shutterstock)

Det er mest tiltrækkende med en lige næse, der sidder centralt i ansigtet. (Foto: Shutterstock)

 

Sammenlignet med andre menneskeaber er vores næser store og skrøbelige.

Næsen er den kropsdel, der oftest kommer til skade, og de mest almindelige ansigtsskader forekommer, ikke overraskende, i og på næsen.

Forskere har tidligere fremført teorien om, at vores hænder er tilpasset vold, og det kan virke som om, at en nævekamp er et særegent fænomen for mennesket. Under sådan en kamp, bliver næsen et let mål.

Hvorfor har næsen så udviklet sig på den måde, når den så ofte kommer til skade?

LÆS OGSÅ: Har du et ansigt, som kvinderne kan lide?

Næsen har samme effekt som prydsfjer

Åse Kristine Rognmo Mialsen, Ivar Folstad, Bruno Laeng og Nigel G. Yoccoz ville undersøge, om vores fremtrædende næse har en signaleffekt, og om næsetippens position har en betydning for, hvor smukt ansigtet opfattes.

Ivar Folstad er evolutionsbiolog ved UiT Norges arktiske universitet og har arbejdet på det nye studie. Han forklarer, at næsen kan have en effekt, der minder om musvittens prydfjer.

»Musvitter har nogle hvide fjer på siden af hovedet, som knækker utrolig let. Når hannerne slås, går de efter disse fjer, og da fjerene under er sorte, bliver skaderne meget synlige. Hannerne bliver mindre attraktive med knækkede fjer.«

For at undersøge næsehypotesen, satte forskerne gang i et eksperiment. 

LÆS OGSÅ: Sådan ser den ideelle kvindes ansigt ud

Lige næsetippe var mest attraktive

Billederne viser forskellige manipulationer af næsen - hvilken synes du er mest attraktiv? (Billedet til højre er det skæveste)

En række mandlige og kvindelige forsøgspersoner blev bedt om at bedømme, hvor attraktivt et ansigt var ud fra nogle billeder.

Portrætbillederne var manipulerede, hvor næsespidsen enten var rettet op og central, manipuleret til ikke at være i midten, eller slet ikke manipuleret overhovedet.

Derefter skulle de rangordne efter, hvor pæne, de syntes, ansigtsbillederne var.

Vi har længe vidst, at mere symmetriske ansigter bliver opfattet som kønnere.

Forskerne lavede en kontrolgruppe, hvor de flyttede munden lige så meget som næsespidsen på billederne for at se, om det ville give en lignende effekt.

Forskerne opdagede, at billeder, hvor næsespidsen var helt centreret, var mest attraktive. De oplevede ikke den samme effekt, når det gjaldt mundens placering.

Efter den lige næsespids var det det umanipulerede billede, der var det mest attraktive.

»Vi blev lidt overraskede, da vi så, hvor kraftige effekterne var,« siger Ivar Folstad til forskning.no.

 

Næsen bliver overset

Det tog 9 år og 15 indsendelsesforsøg til tidsskrifter, før studiet blev publiceret, og Ivar Folstad fortæller, at det er noget, som de har puslet lidt med ved siden af andet arbejde. Men han mener, at næsen er blevet overset i ansigtsforskningen.

»Mange, der arbejder med ansigter, føler sig måske taget ved næsen, hvis jeg må bruge sådan et udtryk i denne sammenhæng.«

Billederne viser ansigter, hvor munden er flyttet.

»Hvis jeg havde arbejdet med undersøgelser af, hvad der gør ansigter attraktive i mange år uden rigtigt at have taget hensyn til næsen, ville jeg være lidt flov.«

Eftersom næsen befinder sig midt i ansigtet, vil den have en stor betydning for ansigtets symmetri.

I et andet studie undersøgte Ivar Folstad, hvordan folk opfatter symmetri i ansigtslignende figurer, og folk opdagede hurtigt, hvis symmetrien var forstyrret i næseregionen.

»Hvis den vertikale symmetri bliver ødelagt på grund af en skæv næsespids, bliver ansigtet måske mindre tiltrækkende, da symmetri er attraktivt.«

Vores fremtrædende og skrøbelige næse er derfor måske blevet til gennem seksuel selektion.

Samtidig giver forskernes teori et nyt perspektiv på næsen end andre teorier om, hvorfor den er, som den er.

»Den fysiologiske forklaring går på, at næsen har sit udseende, fordi den er tilpasset et tørt klima, og den filtrerer og gør luften fugtigere, når vi trækker vejret ind.«

»Jeg tror ikke, der findes andre gode forklaringsmodeller på, hvorfor næsen er bygget, som den er,« afslutter Ivar Folstad.

©forskning.no Oversat af Anna Bestle

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk