Rygning ødelægger mundens immunforsvar
En ny undersøgelse viser, at rygere danner færre antistoffer mod bakterier i munden. Det øger risikoen for infektioner, og forskerne har mistanke om sammenhæng med kræft.

Rygning giver ikke huller i tænderne, men det svækkede immunforsvar øger risikoen for infektioner og paradentose, hvor der går betændelse i den knogle som tandrødderne sidder fast i. (Foto: Shutterstock)

Rygning giver ikke huller i tænderne, men det svækkede immunforsvar øger risikoen for infektioner og paradentose, hvor der går betændelse i den knogle som tandrødderne sidder fast i. (Foto: Shutterstock)

Rygere danner færre antistoffer over for bakterierne i munden, og det øger risikoen for paradentose og infektioner i tandrødderne. Det viser en ny undersøgelse med dansk deltagelse, der for nyligt udkom i tidsskriftet Cancer Causes & Control.

»Når vi ryger, så bliver vores slimhinde helt anderledes. Der kan ikke gro de samme gode bakterier, og så får man en helt anden flora i munden, og de manglende bakterier svækker vores immunforsvar,« siger Anne Tjønneland, der er overlæge og forskningsleder for Kost, gener og miljø hos Kræftens Bekæmpelse.

Læs også: Overraskende ny forskning: Huller i tænderne mindsker risikoen for halskræft

Forskerne har også mistanke til, at det svækkede immunforsvar i munden kan give en øget risiko for at udvikle kræft, men der skal ifølge Anne Tjønneland flere studier til, før man kan konkludere noget.

»Der er tidligere set en sammenhæng mellem paradentose og udviklingen af kræft i bugspytkirtlen, men det er stadig et meget nyt forskningsområde, og der skal derfor flere studier til, før man kan sige noget konkret om sammenhænge med kræft,« siger hun.

Immunforsvar også svækket hos tidligere rygere

Rygningens negative effekt på immunsystemet er ikke sådan lige at ændre. I studiet viste det sig, at de mennesker, der var holdt op, men tidligere havde røget, også havde et meget lavere antal antistoffer end ikke-rygerne. Faktisk havde de kun en anelse flere, end de deltagere, der stadig røg.

Fakta

Forskerne sammenholdt dannelsen af antistoffer i blodprøver mod 25 forskellige orale bakterier hos 395 kræftfrie forsøgspersoner.

Dannelsen af antistoffer i blodet hos:

Nuværende rygere: 1,677 ng/mL.
Tidligere rygere: 1,697 ng/mL.
Ikke-rygere: 1,960 ng/mL.

Kostvaner og motion spillede ingen rolle i dannelsen af antistofferne hos forsøgsdeltagerne – kun rygningen.

»Man kan sammenligne vores bakterieflora i munden med den vi har i tarmen, og den er ikke sådan lige til at ændre. Vi kan se mindre ændringer, hvis man for eksempel begynder at spise meget A38, men det er meget vanskeligt at ændre sin bakterieflora markant ,« siger Anne Tjønneland.

I studiet har forskerne gennem blodprøver undersøgt dannelsen af antistoffer mod 25 forskellige orale bakterier hos 395 mennesker, der blev delt op i rygere, tidligere rygere, og ikke rygere. Rygerne havde den laveste mængde af antistoffer, men tidligere rygere var ikke meget bedre stillet.

Fremtidig forskning skal opklare om der er kræftrisiko

I fremtiden skal blodprøverne sammenholdes med spytprøver, som kan kigge nærmere på, hvilke bakterier rygerne mangler, og hvordan det hænger sammen med antistofferne.
Det skal også gøre forskerne klogere på, om der er reelt er en kræftrisiko ved at have en ubalance i bakteriefloraen i munden, ligesom man kender det fra tarmfloraen.

Læs også: Din tarmflora er vigtigere end du tror

»Vi har fået midlerne til at gå i gang, og næste år starter vi et projekt ved navn ’Kost, kræft og helbred næste generationer’, hvor der skal indhentes spørgeskemaoplysninger, blodprøver og spytprøver fra omkring 50.000 danskere,« siger Anne Tjønneland.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.