Erythritol, som findes i alt fra proteinbarer til energidrikke, er længe blevet betragtet som et sikkert alternativ til sukker.
Men ny forskning peger på, at det meget brugte sødemiddel i al stilhed kan undergrave en af kroppens vigtigste beskyttelsesbarrierer med potentielt alvorlige konsekvenser for hjertesundhed og risikoen for slagtilfælde.
Et nyt studie fra University of Colorado peger på, at erythritol kan skade celler i blod-hjerne-barrieren, som har stor fysiologisk betydning ved at fastholde en konstant kemisk sammensætning i hjernen ved at holde skadelige stoffer ude, mens næringsstoffer får lov at passere.
Resultaterne føjer sig til rækken af tidligere observationsstudier, der har koblet indtag af erythritol til øget forekomst af hjerteanfald og slagtilfælde.
I det nye studie udsatte forskerne celler fra blod-hjerne-barrieren for erythritol-niveauer, som typisk ses efter at have drukket en sodavand sødet med stoffet.
De observerede en kædereaktion af celleskader, der kan gøre hjernen mere sårbar over for blodpropper, som er én af de primære årsager til slagtilfælde.
\ EU's fødevare-agentur advarer mod erythritol
Sødemidlet erythritol kan give diarré og ubalance i kroppen ved længerevarende brug.
Fødevarer tilsat erythritol skal derfor fortsat være mærket med en advarsel. Det konkluderer EFSA i en revurdering af sødemidlet.
Erythritol er naturligt forekommende sukkeralkohol, der typisk fremstilles ved fermentering af glukose.
Sødemidlet erythritol (E 968) er omkring 70 procent så sødt som almindelig sukker.
Erythritol kaldes også sukrin og bruges som et kaloriefrit alternativ til almindelig sukker.
(Kilde: DTU Fødevareinstituttet)
Erythritol udløste såkaldt 'oxidativt stress', hvor cellerne bliver oversvømmet af skadelige, meget reaktive molekyler kendt som frie radikaler, samtidig med at kroppens naturlige antioxidantforsvar svækkes.
Denne dobbelte belastning skadede cellernes funktionsevne og tog i visse tilfælde helt livet af dem.
Endnu mere bekymrende var erythritols effekt på blodkarrenes evne til at regulere blodgennemstrømningen.
Normalt fungerer sunde blodkar som en slags trafikregulering: De udvider sig, når organer har brug for mere blod – for eksempel under træning – og trækker sig sammen, når behovet er mindre.
Kendt advarselstegn
Denne fine balance styres hovedsageligt af to molekyler: nitrogenoxid, som afslapper blodkarrene, og endothelin-1, som trækker dem sammen.
Studiet viste, at erythritol forstyrrede dette kritiske system ved at reducere produktionen af nitrogenoxid og samtidig øge endothelin-1.
Resultatet kan være blodkar, der forbliver farligt sammentrukne og dermed risikerer at sulte hjernen for ilt og næringsstoffer. Denne ubalance er et kendt advarselstegn på iskæmisk slagtilfælde, der opstår, når blodpropper blokerer blodkar i hjernen.
Endnu mere alarmerende var det, at erythritol tilsyneladende saboterede kroppens naturlige forsvar mod blodpropper. Normalt frigiver cellerne et 'prop-opløsningsmiddel' kaldet vævsplasminogenaktivator (tPA), hvis der dannes blodpropper i blodkarrene, så blokeringen opløses, før den kan forårsage slagtilfælde.
Men sødemidlet blokerede denne beskyttelsesmekanisme, hvilket potentielt kan resultere i, at blodpropperne gør alvorlig skade.
Foruroligende evidens
Laboratoriefund stemmer overens med foruroligende evidens fra menneskestudier.
Flere omfattende observationsstudier har vist, at personer, der regelmæssigt indtager erythritol, har markant højere risiko for hjerte-kar-sygdomme, blandt andet hjerteanfald og slagtilfælde.
Et stort studie, der fulgte tusindvis af deltagere, fandt, at personer med de højeste niveauer af erythritol i blodet havde omtrent dobbelt så stor risiko for at opleve en alvorlig hjertesygdom.
Forskningen har dog sine begrænsninger.
Eksperimenterne blev ikke udført på hele blodkar, men på isolerede celler i laboratoriet, hvilket betyder, at cellerne muligvis ikke opfører sig helt som i den menneskekrop.
Forskerne erkender, at mere avancerede tests, som for eksempel 'blodkar-på-en-chip'-systemer, der er bedre til at efterligne den virkelige fysiologi, er nødvendige for at bekræfte effekterne.
Resultaterne har især stor betydning, fordi erythritol indtager en unik position blandt sødemidler.
I modsætning til kunstige sødemidler som aspartam eller sucralose er erythritol teknisk set en sukkeralkohol – en naturligt forekommende forbindelse, som kroppen selv producerer i små mængder.
Denne klassificering gør, at erythritol ikke blev inkluderet i Verdenssundhedsorganisationens nylige retningslinjer, der fraråder brugen af kunstige sødemidler til vægtkontrol.
Erythritol er også blevet populært blandt fødevareproducenter, fordi det opfører sig mere som sukker end andre alternativer.
Mens sucralose er 320 gange sødere end sukker, giver erythritol kun omkring 80 procent af sukkerets sødme, hvilket gør det lettere at bruge i opskrifter uden at skabe en overdreven sød smag. Det findes nu i tusindvis af produkter, især i mange 'sukkerfri' og 'keto-venlige' fødevarer.
Fordele kommer med en høj pris
Reguleringsmyndigheder, herunder Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og den amerikanske FDA, har godkendt erythritol som sikkert at indtage.
Men den nye forskning føjer sig til en voksende mængde evidens, der peger på, at selv 'naturlige' sukkererstatninger kan medføre uventede sundhedsrisici.
For forbrugerne rejser resultaterne svære spørgsmål om afvejningen ved sukkererstatning.
Sødemidler som erythritol kan være nyttige redksaber til vægtkontrol og forebyggelse af diabetes, da de hjælper med at reducere kalorieindtaget og kontrollere blodsukkerstigninger.
Men hvis regelmæssigt indtag potentielt svækker hjernens beskyttelsesbarrierer og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, kommer fordelene med en høj pris.
Forskningen understreger en bredere udfordring i ernæringsvidenskaben: At forstå de langsigtede effekter af relativt nye tilsætningsstoffer, der er blevet allestedsnærværende i den moderne kost.
Mens erythritol kan hjælpe med at afværge de umiddelbare skader ved for meget sukker, tyder effekten på blod-hjerne-barrieren på, at hyppig brug stille og roligt kan være til fare for beskyttelsen af hjernen over tid.
Mens forskere fortsætter med at undersøge disse bekymrende sammenhænge, bør forbrugerne genoverveje deres forhold til dette tilsyneladende uskyldige sødemiddel og måske spørge sig selv, om der overhovedet findes en helt risikofri erstatning for almindelig sukker.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.


































