Personlighed er meget mere end at være introvert eller ekstrovert
Mediernes store fokus på, at vores personlighed er defineret af, om vi er introverte eller ekstroverte, kan overskygge andre væsentlige personlighedstræk og centrale måder at beskrive et menneske på.

Personer, der scorer højt på Ekstroversion, er følelsesmæssigt varme, deltagende, snakkesaglige, aktive, forlystelsessyge og passionerede. De lavt-scorende introverte individer er omvendt reserverede, indadvendte, stille, seriøse og følelsesmæssigt afdæmpede.
(Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-145913753/stock-photo-attractive-quirky-... target="_Blank">Shutterstock</a>)

 

Er der videnskabeligt belæg for at skelne mellem introverte og ekstroverte personlighedstyper, hvilke fordele og ulemper er der ved introverte tendenser, og hvilke andre væsentlige personlighedsfaktorers har betydning for vores liv?

I denne artikel argumenterer vi for, at den menneskelige personlighed er kompleks og ikke kan forstås til bunds ud fra en kategorisering i én af to typer. Det ensidige mediefokus på forskellen mellem introverte og ekstroverte personlighedstyper kan potentielt medvirke til at overskygge andre væsentlige personlighedstræk og det faktum, at personligheden bedre beskrives på dimensioner end i typer.

Ekstroversion/Introversion er blot én af fem overordnede personlighedsdimensioner, der er kendt som The Big Five. Et givent individs personlighed vil således afspejles i kombinationen af scores på alle fem dimensioner og deres underliggende facetter.

Kreative og anerkendte personer kan være introverte

I medierne og den populær-psykologiske litteratur har der i de senere år været stor fokus på, at en del af os er introverte, og at det er både almindeligt og helt normalt. Bøger som den internationale bestseller 'Quiet – The Power of Introvert in a world that can’t stop talking' af Susan Cain har været stærkt medvirkende hertil. 

Cain påpeger ikke alene vanskelighederne ved at være introvert, men også, at der rent faktisk er fordele herved. Faktisk er nogle af menneskehedens mest kreative og anerkendte personer introverte. Det gælder for eksempel notabiliteter som Charles Darwin, J.K. Rowling, Albert Einstein og Mahatma Gandhi.

Det har vakt genklang hos mange, der har kunnet nikke genkendende til de introverte kendetegn. Pludselig forstår de, at der er andre end dem selv som har vanskeligt ved at honorere omgivelsernes krav om konstant social deltagelse og selskabelighed

Ekstroversion, introversion og det indimellem - de ambiverte

Den introverte personlighed blev navngivet af C.G. Jung i et værk om personlighedstyper fra 1921. Selvom betegnelsen på daværende tidspunkt var ny, kan beskrivelser af introverte personkarakteristika føres helt tilbage til antikkens græske filosoffer, såsom Hippokrates og Galen.

For at forstå den videnskabelige baggrund for de introverte tendenser, er vi nødt til at beskæftige os med personlighedsfaktoren Ekstroversion. Hans Eysenck publicerede i 1947 en egentlig personlighedsteori, hvor individuelle forskelle i personlighed blev beskrevet på to dimensioner, nemlig Ekstroversion og Neuroticisme, og udviklede i forlængelse heraf personlighedstesten Eysenck Personality Inventory.

Ekstroversion er i dag en af de bedst dokumenterede fænomener inden for personlighedspsykologien. Ekstroversion kan måles med standardiserede personlighedstest, hvor den såkaldte NEO-PI R er den hyppigst anvendte. Sådanne test er baseret på selvrapportering i forhold til en række udsagn, der bestemmer graden af ekstroversion for den der tager testen.

Der er altså tale om en dimension, hvor man kan være mere eller mindre ekstrovert og dermed også mere eller mindre introvert, idet de der scorer meget lavt på Ekstroversion kan betegnes som introverte. Personer der scorer højt på Ekstroversion er følelsesmæssigt varme, deltagende, snaksaglige, aktive, forlystelsessyge og passionerede. De lavt-scorende introverte individer er omvendt reserverede, indadvendte, stille, seriøse og følelsesmæssigt afdæmpede.

Det er imidlertid vigtigt at forstå, at langt de fleste individer hverken er stærkt ekstroverte eller stærkt introverte, men snarere placerer sig et sted mellem de to yderpunkter. Disse individer kaldes også ambiverte. To tredjedele af alle kan betegnes som såkaldt ambiverte, mens blot en sjettedel kan betegnes som decideret introverte.

Introvertes styrker og svagheder

Den introverte personlighed blev navngivet af C.G. Jung i et værk om personlighedstyper fra 1921. Selvom betegnelsen på daværende tidspunkt var ny, kan beskrivelser af introverte personkarakteristika føres helt tilbage til antikkens græske filosoffer, såsom Hippokrates og Galen.

Ulemperne ved at være introvert i en verden, der værdsætter social adfærd og selskabelighed er åbenlyse. Hvis man som introvert følger sin natur, lever man ikke op til samfundets ideal og vil let blive oplevet som en asocial særling.

Hvis man alligevel forsøger at leve op til samfundets forventninger, medfører det ofte stress og ubehag. Introvert adfærd vil desuden ofte vanskeliggøre kortsigtet succes med det at finde en partner, mindske chancerne for at skabe sociale allierede og at tilegne viden om den omgivende verden.

Der er på den anden side også fordele ved at være introvert. Det har vist sig, at introverte er:

 

  • mere eftertænksomme
  • mindre tilbøjelige til at udvise risikabel adfærd og derfor
  • mindre udsatte for diverse farer. 

Desuden er det lettere for introverte at etablere stabile relationer til den nærmeste familie og nære venner. Når der skal bruges mindre tid på overfladiske bekendtskaber, bliver der simpelthen mere tid til at opretholde kvaliteten af de nære relationer. 

 

Et OCEAN af personlighed

Det ensidige medie-fokus på Ekstroversion versus Introversion kan potentielt medvirke til at overskygge andre væsentlige personligheds-dimensioner. Extroversion/Introversion er blot én af fem overordnede personlighedsdimensioner, der er kendt som The Big Five.

Nutidens toneangivende personlighedsforskere Paul T. Costa og Robert R. McCrae opererer i deres såkaldte 'Fem Faktor Model' med følgende dimensioner, der kan forkortes OCEAN. Forkortelsen står for:

 

  • Openness to new experiences (på dansk Åbenhed),
  • Conscientiousness (på dansk Samvittighedsfuldhed),
  • Extraversion (på dansk Extroversion),
  • Agreeableness (på dansk Venlighed) og
  • Neuroticism (på dansk Neuroticisme).

Et givent individs personlighed vil således afspejles i kombinationen af scores på alle fem dimensioner og ikke kun i, hvorvidt denne person er mere eller mindre introvert.

Endelig skal det bemærkes, at hver af de fem faktorer har seks facetter, som indeholder mere deltaljeret information om forskellige aspekter af de overordnede personlighedsdimensioner. Dette niveau, der indeholder vigtig supplerende information om et individs personlighed, glemmes til tider, når der fokuseres så meget på de overordnede dimensioner.

 

Fremtidens populærvidenskabelige dækning af personlighedsforskningen

På den ene side har de senere års medieomtale haft en positiv effekt med hensyn til at synliggøre introversion og påpege, at det ingenlunde er unormalt at være introvert, men på den anden side er det vigtigt, at fremtidig populær formidling af videnskabelig viden om personlighed også indbefatter det dimensionelle aspekt, de øvrige væsentlige personlighedsdimensioner, de underliggende facetter og deres indbyrdes balance.

Enkle psykologiske teorier er lette at formidle og dragende fordi alle kan forstå dem. Den menneskelige personlighed er imidlertid kompleks og kan ikke forstås ud fra en kategorisering i én af to typer.

Et nuanceret billede af personlighed tegnes således bedre med nuancer af gråt, end i sort eller hvidt.

Videnskab.dk's manifest

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning


Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.