Pas på Doktor Google: Søgeresultater præges af tvivlsomme behandlinger og »charlataner, der vil tjene penge«

Pludselig flimrer det for dine øjne. Kort tid efter mærker du en stærk, pulserende hovedpine i den ene side af hovedet.

Hvad gør du?

Mange af os griber telefonen og søger på Google, før vi ringer til lægen. Det fortæller Thien Phu Do, der er læge og ph.d.-studerende på Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk Klinik på Rigshospitalet.

»Det er veldokumenteret, at størstedelen af patienter går på nettet, før de kommer til lægen. Det er i sig selv ikke et problem, men de risikerer at støde på behandlinger, der ikke virker, og som udskyder deres besøg til lægen,« siger han.

I tre nye studier har han undersøgt, hvilken information man møder, når man søger på migræne på nettet - blandt andet på Google og YouTube.

»Nogle af behandlingerne er fine og evidensbaserede, men der var også flere behandlinger, som slet ikke har hold i virkeligheden. Og det kan være svært for patienterne at gennemskue, hvilke af de her informationer, der er lødige,« siger han.

Studierne er netop udgivet i de videnskabelige tidsskrifter Headache og Cephalgia.

77 behandlinger på 73 hjemmesider

I studiet om Google fandt forskerne frem til hele 77 forskellige behandlinger fordelt på de 73 øverste hjemmesider på Google, når de søgte på de fem mest anvendte søgeord relateret til migræne.

En større del af siderne havnede i kategorien E-commerce (22 procent), altså salg på nettet.

Alt fra ingefær til marihuana og essentielle olier var blandt behandlingerne.

»Det er alle mulige mærkelige ting, man finder. Migræne er en folkesygdom, og ti procent af den voksne befolkning lider af det. Derfor er der et kæmpe marked for at sælge behandlinger,« siger Jakob Møller Hansen, der er leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine og medforfatter på de nye studier.

Salget af produkter, der hævder at virke mod migræne, er især problematisk i lande, hvor det koster penge at gå til lægen. Men det er også et problem herhjemme. Jakob Møller Hansen påpeger, at det mest er danskere med lange uddannelser der kontakter lægen først.

»Andre foretrækker måske at gå på nettet i første omgang. Der skal også være plads til, at folk kan afprøve forskellige behandlinger, for det samme virker ikke altid for alle, men det bekymrer os, at mennesker med migræne risikerer at købe slangeolie af en charlatan, der vil tjene penge.«

\ Læs mere

Stjerneforsker: Derfor hopper vi på Gwyneth Paltrows sundhedsshow

Jakob Møller Hansen: Sundhedsorganisationerne skal op på dupperne

Udover de mange tvivlsomme behandlinger på Google, så fandt forskerne i et andet studie om YouTube, at 44 procent af de mest sete videoer omhandlede alternativ behandling.

Men Jakob Møller Hansen mener bestemt ikke, at det er dårligt, at patienterne selv opsøger behandlinger på nettet. Han advarer mod at tro, at situationen kan forbedres ved at forsøge at regulere, hvad der kan postes på Google og YouTube.

I stedet er det sundhedsorganisationerne selv, der skal fokusere mere på at blive synlige på nettet.

»Man skal ikke begrænse menneskers nysgerrighed. Men sundhedssektoren er nødt til at få øjnene op for, at det her en bane, der skal spilles på. Der er ikke nogen fra det offentlige sundhedssystem, som har en kanal på YouTube. Det er vores opgave, at nå bredt ud med den viden sundhedsvæsenet har opbygget. Vi bør ligge øverst i Google-søgningerne, og det skal vi gøre med letforståelig viden, som folk kan bruge til noget,« siger han.

I medierne er migræne en hvid, midaldrende kvinde

Ifølge Jakob Møller Hansen og Thien Phu Do er der mange mennesker, der lider af migræne, som ikke har været hos lægen og i stedet søger råd på nettet, fordi det er en stigmatiseret lidelse.

»Dem, der lider af migræne, har ikke lyst til at sige det til chefen. Og fordi det er en usynlig lidelse, og andre ikke nødvendigvis kan se, at man har ondt, så er der nok også mange, der tænker, at det er ynk. Det skal vi have gjort noget ved,« siger Jakob Møller Hansen.

Men hvordan ser migræne egentlig ud?

I det tredje af de nye studier har forskerne undersøgt, hvordan migræne skildres rent visuelt på nettet ved at gennemgå billeder i store billeddatabaser som Shutterstock og Google Images.

Og der tegner sig et tydeligt mønster. Billedet på migræne er typisk en hvid, midaldrende, slank kvinde med lukkede øjne, der tager sig til tindingen. Her må vi på Videnskab.dk også selv erklære os skyldige i den portrættering hidtil.

Men det stemmer hverken overens med, hvem der får migræne, eller hvordan lidelsen kommer til udtryk, fortæller Jakob Møller Hansen:

»Der er en overvægt af kvinder, der får migræne, men alle kan få det, og det har intet med etnicitet eller kropstype at gøre. Derudover giver migræne kraftig hovedpine, kvalme, mange kaster op og får røde øjne. Man lægger sig typisk i sin seng, fordi man ikke kan samle sig om andet. De billeder man ser på nettet ser ikke så slemme ud, så måske er det med til at stigmatisere lidelsen.«

Vincent Hendricks: Kommercielle sider har en fordel på nettet

Spørger man Vincent F. Hendricks, der er leder og professor på Center for Informations og Boblestudier (CIBS) på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i misinformation på nettet, så er de tre studier »Desværre ikke overraskende.«

»Men det gør det ikke mindre begrædeligt. Misinformation skal opfattes som en global udfordring, der kan pille ved vores beslutningsgrundlag og dygtighed. Så det her er meget vigtig forskning, selv om det ikke overrasker,« siger han.

Han har også et bud på, hvorfor der i studiet viste sig at være flere butikker i toppen af Google-søgningen, end offentlige myndigheder i studiet.

»Offentlige og videnskabelige organer har sværere ved at komme bredt ud med deres information end sælgere, der kan bruge penge på at reklamere mere offensivt. Sundhedsstyrelsen og andre officielle organer har ikke ret til at reklamere på samme måde,« siger han.

Vincent F. Hendricks er til dels enig med Jakob Møller Hansen om, at myndighederne godt kan kommunikere bedre på nettet, og peger på et positivt eksempel, hvor Odense Universitetshospital - Svendborg Sygehus lagde et billede op på Facebook af en håndkirurg 28. december 2016 med overskriften ‘Det her er Søren. Ham vil du ikke holde nytår med.’

»Den gik viralt, men sådan noget er svært at gøre ofte. I stedet tror jeg, at løsningen skal findes i samarbejde mellem myndigheder og sociale medier,« siger Vincent Hendricks.

Efter corona-udbruddet i begyndelsen af 2020 indgik Facebook og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) for eksempel et samarbejde, hvor man via Facebooks Messenger-app kunne stille spørgsmål til en chatbot fra WHO vedrørende coronavirus.

\ Læs mere

Vincent Hendricks: Det er på tide, vi vinder vores selvstændighed tilbage!