Overvægtige hjertepatienter er stærkere

Normalt er der ikke noget godt sundhedsmæssigt at sige om at være overvægtig. Der er dog en undtagelse. Nye undersøgelser viser nemlig, at det faktisk kan være godt for hjertepatienter at have lidt ekstra sul på kroppen.

Den nye og overraskende viden er offentliggjort i American Journal of Cardiology og omtalt i Newswise.

Forskere fra David Geffen School of Medicine ved University of California, Los Angeles (UCLA) Health Science har sammenlignet data fra 2.718 patienter, der blev behandlet for alvorlige hjertelidelser fra 1983 til 2011. Alle fik målt deres BMI (Body Mass Index), og 469 personer fik også målt deres talje ved begyndelsen af deres behandling.

Overraskende nok viste det sig, at det gik markant bedst – bl.a. i forhold til dødelighed – for de pateinter, der havde et lidt højt BMI og et stort taljemål.

Forskerne ved UCLA har som nogle af de første også undersøgt, om der var forskel på mænd og kvinder – blandt andet fordi de har forskellig fordeling af fedtdepoterne.

»Undersøgelsen giver os mere indsigt i, hvordan begge køn reagerer på 'fedmeparadokset'. Og ved hjertesygdom vil det nok vise sig - som undtagelsen fra helbredsreglerne - at det generelt er godt at have lidt ekstra fedt på kroppen,« siger Dr. Tamara Horwich, lektor i hjertesygdomme ved David Geffen School of Medicine UCLA til netnyhedsmediet Newswise.

Størst risiko for normalvægtige kvinder

Patienterne blev vurderet som overvægtige/fede, når mænd havde et taljemål større end 102 cm og kvinder større end 88 cm.

Ved en opfølgende undersøgelse, to år efter patienterne var blevet behandlet, viste det sig, at de overvægtige mænd og kvinder havde klaret sig bedst – både i forhold til dødelighed, behov for operation eller tilstand efter et nyt hjerte:

• Mænd med et normalt taljemål havde dobbelt så stor risiko for et dårligt udfald, mens risikoen blev tredoblet for kvinder
• Mænd med normalt BMI havde 34 procent større risiko for et dårligt resultat og kvinder 38 procent

»Vi vidste ikke inden denne undersøgelse, om lidt overvægt ville beskytte både mænd og kvinder. Men vores antagelse holdt stik,« udtaler Horwich til Newswise.

Ny dansk undersøgelse af hjertepatienter peger i samme retning

En ny dansk undersøgelse - lavet af ph.d. Michelle Schmiegelow på Gentofte Hospital - har fokuseret på patienter med problemer i kranspulsårene. Det er de to pulsårer, der ligger omkring hjertet og forsyner hjertemusklen med blod og ilt.

De foreløbige resultater af den undersøgelse ser ud til at støtte de nye amerikanske resultater. Resultaterne af den nye danske undersøgelse er sendt ind til tidsskriftet American Journal of Cardiology.

I det danske studie har man undersøgt og fulgt, hvordan det går patienter, som har haft en blodprop i hjertet og fået en såkaldt ballonudvidelse.

»Det viser sig, at noget overvægt giver mindre risiko for at få en ny blodprop og dermed for at dø,« siger overlæge Jan Kyst Madsen fra hjerteafdelingen på Gentofte Hospital.

Den danske undersøgelse skal nu følges op, også på Gentofte.

Stort fald i antal danskere med akut behov for en ballonudvidelse

Antallet af danskere, som hvert år får foretaget en ballonudvidelse efter en blodprop, ligger på 3.000, mens der for syv år tilbage var tale om 4.000.

»Det er et opsigtsvækkende fald. Desuden kan vi se, at tidligere havde mange af disse patienter store blodpropper - og derfor var dødeligheden også større dengang. I dag 'nøjes' flere patienter med at komme ind med mindre blodpropper,« siger Jan Kyst Madsen.

Han mener, at det positive fald skyldes flere faktorer: Tidlig behandling med kolesterolsænkende medicin, brug af hjertemagnyler, færre rygere - og en større bevidsthed omkring en sund livsførelse.

Overvægtige er i tidligt stadie af sygdommen

En del af forklaringen er også, at hjertepatienter ved godt huld er i et tidligt stadie af deres sygdomsforløb - altså kommer tidligere ind i behandlingssystemet og derfor har størst chance for et positivt resultat.

»Det er en meget vigtig faktor, som man ikke skal se bort fra. Det at komme tidligt i behandling giver en klart bedre prognose,« siger Jan Kyst Madsen.

Han fortæller, at hjertepatienter, som klarer sig dårligt – og kommer sent i behandling – ofte er eller bliver meget tynde.

»Inden denne nye amerikanske undersøgelse havde vi en fornemmelse af det, vi kalder 'fedmeparadokset'. Paradokset dækker over, at overvægt kan være med til at give hjerteproblemer, men når man først er diagnosticeret, så kan det omvendt være en fordel at have lidt overvægt,« siger Jan Kyst Madsen.

En dansk undersøgelse (en del af den store Østerbroundersøgelse), der er et par år gammel, har undersøgt fedme-paradokset i forhold til lungepatienter – og er kommet til de samme resultater, fortæller Jan Kyst Madsen.

Undervægtige har markant den dårligste prognose

Hvorfor det er sundt for hjertepatienter at have lidt ekstra sul på kroppen, ved forskerne ikke. De er dog ved at spore sig ind på, at årsagen til at stort BMI/taljemål giver de bedste prognoser hænger sammen med forhold som:

• Et stærkere immunsystem
• Et større indhold af serum-lipoproteiner som måske spiller en anti-inflamatorisk rolle
• Og at det mere fedtvæv bedre kan neutralisere giftstoffer og inflamatorisk-relaterede proteiner

Forskerne kan også iagttage, at det at befinde sig i den anden ende af skalaen – at være undervægtig – giver en klart dårligere prognose, når man er hjertepatient, end det at være lidt overvægtig.