Klimaforandringerne medfører en øjeblikket forværring af folkesundheden, og intet land er immunt, deklarerer en ny stor rapport fra mere end 120 forskere.
Dette års rapport fra tidsskriftet The Lancets Countdown on Health and Climate Change, som blev udgivet i 3. december, præsenterer de seneste data om, hvordan klimaforandringerne påvirker folkesundheden.
Du kan se en video om rapporten og få et overblik over resultaterne nedenfor.
Blandt rapportens resultater tæller 296.000 dødsfald blandt mennesker over 65, der kan tilskrives høje temperaturer i 2018. Det er en stigning på 54 procent i løbet af de seneste to årtier.
Samtidig faldt globalt udbyttepotentiale for de vigtigste afgrøder med 1,8 - 5,6 procent mellem 1981 og 2019, ifølge rapporten.
Vi, forskerne bag denne artikel, er en del af en undergruppe i Lancet Countdown, der fokuserer på menneskets migration i en verden med stigende temperaturer.
Vi estimerer på baggrund af aktuel befolkningsdata, at 145 millioner mennesker lever steder, der risikerer at blive oversvømmet, hvis havoverfladen stiger med en meter. Antallet øges til 565 millioner mennesker, hvis vi står overfor en stigning på fem meter.
Hvis der ikke reageres øjeblikkeligt, vil konsekvenserne for folkesundheden i ly af klimaforandringerne forværres.
En koordineret global indsats, der tackler både COVID-19 og klimaforandringer, er afgørende og vil betyde, at gevinsten tredobles: bedre folkesundhed, en mere bæredygtig økonomi og miljøbeskyttelse kan opnås på én gang.
Ekstrem varme tager liv
Rapporten fra 2020 trækker på forskning fra en bred vifte af felter, heriblandt klimavidenskab, geografi, økonomi og folkesundhedsvidenskab.
Den fokuserer på 43 globale indikatorer, såsom forandret geografisk spredning af smitsomme sygdomme, sundhedsmæssige fordele ved en klimavenlig diæt, CO2-afgifter, klima-migration og varmerelaterede dødsfald.
De fem varmeste år, der er registreret, er faldet siden 2015, og 2020 ser ud til at blive det varmeste eller næst-varmeste år nogensinde registreret.
Lancet Countdown-rapporten fra i år konkluderer, at tilfælde af ekstrem varme fortsat stiger i enhver region i verden. Det påvirker særligt de ældre, specielt i Japan, det nordlige Indien, det østlige Kina og centrale Europa.
Det er også et stort problem for dem med andre sundhedsvanskeligheder samt folk, der arbejder udendørs i landbrugs- eller byggesektorer.
Selvom det ikke er enkelt at tilskrive varmerelaterede dødsfald til klimaforandringerne, betyder en stigende temperatur og luftfugtighed, at vi kan forvente, antallet af varmerelaterede dødsfald vil stige endnu mere i fremtiden.
Tørke påvirker folkesundheden
Klimaforandringer er også en vigtig faktor, når det kommer til forekomsten af tørke. Rapporten når frem til, at usædvanligt høje tørkeniveauer ramte over dobbelt så meget af det globale landområde, i forhold til hvad der var normalt i perioden 1950-2005.
Tørke og folkesundhed er viklet ind i hinanden. Tørke kan forårsage en nedgang i drikkevandsforsyninger, reducere husdyrbestande og andelen af afgrøder samt medføre en større risiko for steppe- og skovbrande.
Men det mentale helbred kan også lide overlast, viser australsk forskning fra tidligere på året. Studiet observerede en tendens til nedadgående mentalt helbred hos tørkeramte landmænd i Murray-Darlingbækkenet i det sydvestlige Australien over en 14 år lang periode.
Derudover kan Lancet Countdown-rapporten konstatere, andelen af mennesker, som oplevede skovbrand i årene 2015-2019, er højere i 128 lande, end den var i 2001-2004.
Klimaforandringer forværrer risikofaktorerne for mere frekvente og intense skovbrande. Vi kan bare tænke tilbage på den australske sommers skovbrande, hvis voldsomhed var helt uden fortilfælde. Andelen af mennesker, der oplevede skovbrandene, blev mangedoblet af de voksende bosættelser og en ringe risikoforebyggelse.
Havstanden stiger
Som verden bliver varmere, og havene stiger, vil millioner af mennesker eksponeres for kystforandringer, særligt oversvømmelser og jordskred.
Vandstandsstigning har både direkte og indirekte konsekvenser for menneskets helbred. Nogle steder vil jord- og vandkvaliteten forværres, når saltvand strømmer ind på land. Oversvømmelser og bølgekraft vil ødelægge infrastruktur, inklusiv drikkevands- og kloaksystemer.
Andelen af såkaldte smittebærende, biologiske vektorer vil også forandres. Andelen af myg vil stige nær beboede kyster, hvilket potentielt kan medføre smitte af gul feber eller malaria.
Men mennesker og samfund kan måske tilpasse sig ved at flytte. I Fiji, for eksempel, er mindst fire lokalsamfund flyttet på grund af kystforandringer. Den fijianske regering skriver, at genhusning af andre lokalsamfund vil være en sidste løsning, hvis alle andre tilpasningsmuligheder ikke bærer frugt.
Genhusning kan også være en trussel mod sundheden. Det inkluderer fysiske forringelser som følge af forandrede diæter, når mulighederne for at dyrke fiskeri og landbrug forringes.
Men flytningerne kan også resultere i forringelser for den mentale sundhed, når folk mister deres forbindelse til de steder, de føler, de hører til.
Men nogle gange kan migrationer som følge af klimaforandringer føre forbedringer med sig. At flytte fra skrøbelige kystlinjer kan formindske trusler fra nærmiljøet såsom oversvømmelser. Det kan også være en drivkraft til at søge et bedre levestandard og -stil og forbedre adgangen til sundhedsvæsenet.
Så er der nogle gode nyheder?
Lancet-rapporten fremhæver også forbedringer i nogle tilfælde, da nogle sektorer og lande tager store skridt i respons til klimaforandringerne.
Vi ser, for eksempel, sundhedsfordele ved omstillingen til grøn energi. Dødsfald fra luftforureningen, der stammer fra kulkraftværker, er faldet fra 440.000 i 2015 til 400.000 i 2018, trods en generel befolkningstilvækst.
Men mere må gøres: Vi har behov for at se et dyk i udledningen i drivhusgasserne, en større optagelse af dem i undergrunden og flere proaktive tilpasninger til klimaforandringerne.
De globale anstrengelser, der nu gøres for at imødekomme konsekvenserne ved klimaforandringerne, er stadig ingenting sammenlignet med de løfter, der blev givet ved Parisaftalen for fem år siden.
Vi har ikke råd til at fokusere på COVID-19-pandemien fremfor klimaforandringerne.
Hvis responsen på den økonomiske krise foranstaltet af covid-19 er på linje med en effektiv respons på klimaforandringerne, vil vi kunne se store resultater for folkesundheden med renere luft, sundere diæter og bedre forhold i byerne.
Denne artikel er oprindeligt bragt i the Conversation og oversat af Thea Kjærulff Torp.
