Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Nyt studie: Manglende oprydning i hjerneceller kan hænge sammen med Alzheimer

Annonce:

Alzheimers sygdom er omgærdet af mange mysterier, men nu er et forskerhold måske tættere på at løse en del af gåden.

Det skriver Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Et internationalt forskerhold, der blandt andet består af forskere fra Københavns Universitet, har nemlig fundet ud af, at hjernecellernes oprydningssystem, mitofagi, ikke fungerer optimalt i både dyr og mennesker med Alzheimer.

Læs også: Håb i sigte for behandling af Alzheimers sygdom

»Når oprydningen ikke fungerer ordenligt, så sker der en ophobning af defekte mitokondrier (cellernes kraftværker, red.) i hjernecellerne. Og det kan måske være rigtig farligt. Den dårlige oprydning er i hvert fald markant tilstede i celler fra både mennesker og dyr med Alzheimer. Og når vi forbedrer oprydningen i levende dyr, så forsvinder deres Alzheimer-symptomer næsten,« siger Vilhelm Bohr, der er en af forfatterne bag studiet og adjungeret professor på Københavns Universitet, i pressemeddelelsen.

Hos alzheimers-patienter bliver proteinerne tau og betaamyloid ophobet i hjernen, og det fører til, at celler dør. Men når forskerne forbedre oprydningsprocessen mitofagi i dyr, bliver ophobningen af proteinerne bremset.

Læs også: Alzheimer: Alt det vi ved - og ikke ved

Annonce:

Derfor tror forskerne, at oprydningsprocesserne i hjernen er et godt sted at sætte ind, hvis man skal finde en behandling mod Alzheimer.

De planlægger derfor at begynde med kliniske forsøg på mennesker snarest.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Neuroscience.

Læs også: 18-årige Grith forsker i kur mod Alzheimer i sin fritid

Læs også: Ni stærke risikofaktorer for Alzheimers

sj