Socialfobi er en alvorlig angstlidelse. Man frygter andre menneskers reaktioner i så høj grad, at det i svære tilfælde kan resultere i, at man isolerer sig helt og ikke ser andre mennesker, af frygt for hvad de vil sige og tænke om en.
Samtidig er socialfobi den mest udbredte angstlidelse på verdensplan.
»Blandt de patienter, vi møder, er nogle helt holdt op med at gå ud. Deres funktionsniveau kan blive meget lavt, fordi de lever helt isoleret,« siger ph.d. og psykolog på Telepsykiatrisk Center, Lars Clemmensen.
I sit postdoc-projekt skal han undersøge, om brug af virtual reality kombineret med kognitiv adfærdsterapi, hjælper patienterne lige så godt eller måske endda bedre end klassisk kognitiv adfærdsterapi, hvor man konfronteres med sin fobi ude i virkeligheden.
»Virtual reality har flere fordele: Det er mere trygt, fordi man ved, at man er i et trygt rum, og man er garanteret, at man ikke møder nogen, man kender. Man kan også skubbe folk lidt mere og eksponere dem for nogle af de ting, de faktisk frygter mest,« siger Lars Clemmensen.
\ Terapi vs. terapi og virtual reality
Forskerne skal inkludere i alt 120 patienter i projektet.
- 1/3 skal have almindelig kognitiv terapi uden virtual reality.
- 1/3 skal have kognitiv terapi kombineret med virtual reality.
- 1/3 skal have afspænding i virtual reality.
Alle 3 forløb varer 10 uger med en ugentlig terapi- eller afspændingssession. Forskerne undersøger graden af socialfobi før de 10 uger, lige når forløbet er slut og igen efter et halvt år.
Læs mere på www. psykiatrienisyddanmark.dk
At udholde angst er den bedste metode til at slippe den
Men hvorfor skal de stakkels mennesker med socialfobi dog gøre ting, de frygter?
Fordi det er den bedste og mest evidensbaserede metode til at slippe angsten. Som en del af terapien skal man (gradvist) udsætte sig selv for de ting, angsten retter sig imod for at lære at udholde og forholde sig til angsten og med tiden slippe den.
I den klassiske kognintionsterapi vil man gradvist bevæge sig tættere og tættere på de situationer, man er angst for. Man starter måske med at se billeder af situationen og tale om den. Det kan for mange patienter være nok til, at angsten tager til. Man får hjertebanken og åndenød.
Til sidst vil man øve at udholde situationen i virkeligheden. For eksempel med en rigtig bustur eller indkøb i supermarked.
Det klassiske forløb vil forskerne i det nye forskningsprojekt kombinere med virtual reality.
Man går altså stadig i terapi og taler om sin angst og begynder langsomt at udsætte sig selv for de frygtede situationer - men i virtual reality.
»I virtual reality ved man godt, at det ikke er virkelighed. Men krop og psyke reagerer, som om man er i situationen,« siger Lars Clemmensen.
Virtual reality føles overbevisende og virkeligt
\ Vil du vide mere?
Læs mere om den psykiatriske forskning i Psykiatrien i Region Syddanmarks årsrapport 2019.
Tre situationer trænes i virtual reality
I det virtual reality projekt, forskerne afprøver, er der tre situationer, patienterne kan prøve:
- En kantine, hvor man skal hente mad og sætte sig.
- En bustur, hvor der kommer folk ind og henvender sig til en.
- Jobinterview, hvor der sidder to og stiller spørgsmål.
Lars Clemmensen har selv afprøvet situationerne i virtual reality, også situationer, som er lavet for at konfrontere patienterne med deres værste frygt.
»Der er for eksempel en situation i kantinen, hvor der sidder nogen og peger på en og snakker dårligt om en. Til sidst flytter de sig, fordi de ikke vil sidde sammen med en. Selv om jeg har været med til at lave manuskripterne og ved, hvad der sker, så var det alligevel ret ubehageligt,« fortæller han.
Hvis virtual reality viser sig at fungere lige så godt som den klassiske terapi med konfrontation i virkeligheden, håber Lars Clemmensen, at projektet kan føres videre efter forskningsprojektet og blive implementeret i behandlingen.
Artiklens indhold er sponseret og bringes i samarbejde med Psykiatrien i Region Syddanmark.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
