Kan demente have glæde af virtual reality?

Demens er en uhelbredelig sygdom, der forårsager uoprettelige forandringer i hjernen. Der findes ingen medicinsk kur mod demens, og derfor anvender man også ikke-medicinske metoder, når man forsøger at hjælpe mennesker, der rammes af sygdommen.

Psykologiske metoder vinder stadig større indpas i den demenspleje, der primært har til formål at øge patientens livskvalitet.

Et bredt spektrum af psykologiske terapier er tilgængelige for personer med demens. En del demente har tendens til ikke at kommunikere så meget med omverdenen, og et eksempel på en psykologisk terapi, der måske kan afhjælpe det, er reminiscens-terapi.

Her viser man den demente ting, som, man mener, vil få den demente til at huske begivenheder fra sit liv og måske begynde at tale om dem.

For hvis man kan gøre noget for, at sygdommen skrider langsommere fremad eller øge de ramtes livskvalitet, vil man måske kunne lette livet lidt for både de ramte og deres pårørende.

Det er baggrunden for, at at learnT DTU - Centre for Digital Learning Technology – og virksomheden Pactor sammen med fire speciale-studerende fra DTU Compute begyndte at undersøge, om virtual reality, VR, kunne bruges til at hjælpe patienter med demens.

Her fortæller vi om resultaterne fra de fire specialer.

Få testpersoner, men gode resultater

Formålet med projekterne har været at undersøge, hvordan forskellige terapier i VR påvirker livskvaliteten, og i enkelte tilfælde de kognitive evner, hos ældre med tidlig demens.

For at gøre dette har vi udviklet en række VR-baserede prototyper på aktiviteter og senere testet dem på personer med demens.

Hvert af de fire specialer havde kun mellem tre og syv testpersoner. Vi havde håbet på flere, men det var ikke muligt på grund af mangel på tid (hver aktivitet er eksempelvis udviklet i samarbejde med brugerne over flere omgange) og en række andre praktiske udfordringer, vi ikke skal trætte læseren med.

Når vi alligevel nævner det, er det, fordi det lave antal testpersoner betyder, at det, vi har fundet, udelukkende er tendenser, der skal undersøges nærmere, før man kan tale om, at der er evidens.

Der er altså snarere tale om et pilotprojekt end et fuldt og færdigt forskningsprojekt.

Med det forbehold viser vores resultater generelt set en stigning i den gennemsnitlige livskvalitet.

Vores kvalitative data – altså, de erfaringer, som personalet og de demente brugere har fortalt om – understøtter dette. De viser en klar tendens til, at VR kan øge livskvaliteten hos demente.

I de fleste tilfælde var det tydeligt, at deltagerne nød sessionerne, hvilket ofte resulterede i godt humør og bedre sociale interaktioner, men der var også situationer, hvor deltagerne fik en kraftig reaktion og ikke havde lyst til at fortsætte.

Sessionerne tjente også som en spændende aktivitet for ældre med demens, på trods af at de nogle gange kunne være tilbageholdende over for ny teknologi.

Specialestuderende var centrale i projektet

Fire specialestuderende var en del af projektet. I hvert sit kandidatspeciale har de studerende kigget på, om VR er en god ide, hvis man er dement.

De studerende har udviklet hver sin aktivitet i VR, som er blevet til i samarbejde med og afprøvet på en række beboere på forskellige plejehjem.

Alle applikationerne er baserede på terapiformer, der bruges i den fysiske verden.

Et eksempel er såkaldt reminiscens-terapi, hvor der tages udgangspunkt i fysiske ting, der kan minde den demente om hændelser i vedkommendes liv og dermed måske give anledning til, at personen får lyst til at tale om det.

De studerende udviklede, udover reminiscens-terapi-aktiviteten, blandt andet puslespil, kunstterapi (hvor man kan se sine hænder i VR-aktiviteten og male et billede ved at bruge hænderne), dyreterapi (hvor man for eksempel klapper en hund), mulighed for at se videoer fra ens ungdom og mulighed for at besøge forskellige destinationer.

Virtuelle puslespil gav demente succesfølelse

En af VR-applikationerne bestod i at lave et virtuelt puslespil til deltagere med meget høj alder og høj grad af demens.

Puslespillet består af firkantede brikker, som samles til et billede. For at tilgodese alle og give mulighed for at øge sværhedsgraden findes puslespillene i forskellige størrelser.

De første puslespil, der blev konstrueret, havde billeder valgt af den studerende, der konstruerede puslespillet.

Men det viste sig, da man inddrog de demente i udviklingen af puslespillet, at billeder, som de demente allerede kendte, gav meget bedre resultater – altså, at de var nemmere for de demente at lægge.

Hvis billedet på puslespillet forestiller den dementes stue, tager puslespillet eksempelvis kortere tid at lægge, end hvis billedet forestiller noget, den demente ikke kender.

Udover at man måler hvor lang tid, det tager at lægge et givent puslespil, og man dermed har mulighed for at måle fremskridtet, giver det at fuldføre et puslespil også den demente mulighed for at opnå en følelse af succes.

Under hele forsøget var plejepersonalet opmuntrende og gav deltagerne ros for godt arbejde. Deltagerne gentog den samme aktivitet over en periode på seks sessioner.

Ved at have et simpelt puslespil i begyndelsen af ​​sessionen og derefter øge vanskeligheden, forsøgte vi at opbygge en følelse af, at det betaler sig at træne, og at det giver en følelse af succes, når det lykkes at lægge et puslespil, der er sværere, end det man lagde sidst.

For en tredjedel af deltagerne så vi, at kognitionen blev stimuleret, til trods for at deltageren ikke kunne huske, at vedkommende tidligere havde prøvet at lægge de virtuelle puslespil.

Halvdelen af deltagere blev gladere – men andre blev ulykkelige

Hos halvdelen af deltagerne så vi, at de følte sig gladere efter at have deltaget i VR-sessionerne.

Men hvorvidt det specifikt er VR, der har haft effekt, eller om enhver anden aktivitet ville have haft samme effekt, kan vi ikke sige. Det skyldes, at vi ikke har haft mulighed for at sammenligne med en kontrolgruppe, der ikke har benyttet VR.

Det er værd at bemærke, at der også var tilfælde, hvor deltagerne blev ulykkelige og ikke ønskede at fortsætte forløbet.

Teknologi er svært - eller er det?

Over halvdelen af deltagerne foretrak en VR-aktivitet, hvor de kunne interagere med det, der sker – for eksempel lægge et puslespil eller male et billede – i forhold til bare at se en video.

Nogle af deltagere følte, at VR-brillerne var for tunge, og at billederne var for slørede. Disse deltagere havde briller bag VR-brillerne, som muligvis kan forklare, hvorfor de følte sådan.

Over halvdelen af de deltagere, der blev bedt om at lægge puslespil, lærte hurtigt at bruge VR-udstyret og lærte også at lægge puslespil, hvilket viser, at andre spil eller aktiviteter ville kunne implementeres i fremtiden.

Når man udvikler aktiviteter for demente, er det selvfølgelig også vigtigt, at både plejepersonale og pårørende er positive over for de udviklede aktiviteter.

Vi oplevede, at plejepersonalet, der i første omgang havde været skeptiske over for VR, var meget interesserede i projektet, da de først så det i praksis.

I sidste ende var deres meninger også rigtig positive. En sygeplejerske fortalte blandt andet at ‘det var rigtig godt, at de kunne bruge deres hænder’, og ’jeg tror, han synes, det var en rigtig god oplevelse’

Et andet resultat er, at det ser ud til, at VR får demente til at åbne sig mere end sædvanligt og til at huske og tale om ting, som de ikke har nævnt før.

Vi formoder, at det øger livskvaliteten, idet demente ofte er tilbøjelige til at lukke sig inde i sig selv.

Brug for flere tests, kontrolgrupper og mere forskning

Så hvad er næste skridt?

Skal et projekt som dette danne grobund for fremtidig behandling, er det selvfølgelig nødvendigt, at vi kan se, at der er evidens for, at det virker.

Det kræver både, at vi tester det på flere personer, og at vi sammenligner med en kontrolgruppe, der ikke deltager i VR-aktiviteter.

Den slags er der i sagens natur ikke mulighed for i hverken ét eller fire kandidatspecialer.

I nogle af de afprøvninger, vi foretog, målte vi dels hjerneaktivitet (EEG) og anvendte eye-tracker for at få nogle kvantitative målinger, der ville kunne understøtte muligheden for at dokumentere eventuelle effekter.

I fremtiden vil det være interessant at eksperimentere med andre målemetoder.

\ Læs mere

Nyt stort studie: Hjernerystelse øger risikoen for demens markant

\ Læs mere

Virtual reality gør nye læger markant bedre

Denne artikel bygger på resultaterne fra fire kandidatspecialer om VR og demens. Specialerne er udført af Dan-Ionut Coconetu, Jakub Maciej Slupecki, Evaristo Colomby de Carvalho og Dariusz Bernad – alle kandidater fra DTU Compute. Specialerne har foreløbig ikke ført til forskningsartikler.