Alt imens vi forbereder os på at stille uret en time frem til sommertid, ruster jeg mig til det årlige ritual af mediehistorier om, hvad skiftet fra normaltid, eller vintertid som det uofficielt kaldes, til sommertid har af betydning for vores daglige rutiner.
Tidsændringerne medfører nemlig mere end blot det besvær, der er med at stille ure.
Forskere har fundet ud af, at overgangen er forbundet med alvorlige negative konsekvenser for sundheden, inklusiv en stigning i hjertetilfælde og øget søvnmangel hos teenagere.
Modsat er overgangen om efteråret tilbage til normaltid ikke forbundet med disse sundhedsproblemer, som mine medforfattere og jeg skrev om i en kommentar i 2020.
Jeg har set nærmere på fordelene og ulemperne ved disse halvårlige ritualer i mere end fem år i min egenskab af professor i neurologi og børnesygdomme samt som leder af Vanderbilt University Medical Centers afdeling for søvn.
Det står klart for mig og mange af mine kolleger, at overgangen til sommertid hvert forår påvirker sundheden, både umiddelbart efter tidsskiftet og i løbet af de næsten otte måneder, sommertiden varer.
Permanent normaltid har en god sag
De to overgange er ikke ens – selv om de kan virke lige ubelejlige.
Normaltid kommer tættest på at følge det naturlige lys, hvor Solen står højest midt på dagen eller tæt derpå.
I kontrast hertil medfører overgangen til sommertid fra marts til november, at der er naturligt lys en time senere om morgenen og en time senere om aftenen i henhold til den officielle tid.
Morgenlys har en afgørende betydning for kroppens naturlige døgnrytme: Det vækker os og øger vores årvågenhed.
Morgenlys forbedrer også vores humør – lysterapi, der simulerer naturligt lys, bliver for eksempel udskrevet på recept som behandling mod sæsonafhængig stemningsforstyrrelse (vinterdepression).
Vi kender endnu ikke de nøjagtige årsager til, at lys aktiverer os og er godt for vores humør, men det kan skyldes, at lyset øger niveauet af kortisol, et hormon, der regulerer vores stressrespons, eller lysets påvirkning af amygdala, en del af hjernen, som har med følelser at gøre.
Teenagere kan også komme i kronisk søvnunderskud som følge af skolegang, idræt eller sociale aktiviteter.
Mange børn møder i skole klokken otte om morgenen eller tidligere. Det betyder, at mange i løbet af sommertiden står op og tager i skole i buldermørke.
Den største fordel ved sommertid er, at den giver os en times ekstra lys sidst på eftermiddagen eller om aftenen, afhængig af årstiden, der for eksempel kan bruges til idræt, indkøb eller at spise udenfor.
Der er dog en omkostning ved at være udsat for lys sent om aftenen i løbet af de næsten otte måneder, som sommertiden varer.
Det forlængede aftenlys forsinker hjernens udskillelse af melatonin, det hormon, som fremmer døsighed, hvilket igen forringer søvnkvaliteten og generelt kan få os til at sove mindre.
Eftersom puberteten også gør, at melatonin bliver udskilt senere om aftenen og forsinker det naturlige signal, som virker søvnfremkaldende, hos teenagere, er unge i særlig grad sårbare overfor søvnforstyrrelser som følge af det forlængede aftenlys.
Denne ændring i melatoninudskillelsen under puberteten varer ved ind i 20-årsalderen.
Effekten af ’den vestlige side’
Geografi kan også have betydning for, hvordan sommertid påvirker mennesker.
En undersøgelse har vist, at mennesker, der bor i den yderste vestlige del af en tidszone, som har lys senere om morgenen og senere om aftenen, får mindre søvn end deres modparter i den østlige ende af en tidszone.
Undersøgelsen påpegede, at beboerne i de vestlige zoner havde højere forekomst af overvægt, sukkersyge, hjertesygdomme og brystkræft, så vel som lavere indkomst per indbygger og højere sundhedsomkostninger.
Anden forskning har fundet ud af, at forekomsten af visse andre former for kræft også er højere i den vestlige del af en tidszone.
Forskere mener, at disse helbredsproblemer kan være resultatet af en kombination af kronisk søvnunderskud og døgnrytmeforstyrrelser.
Døgnrytmeforstyrrelser opstår, når der sker forskydninger mellem vores biologiske rytmer og omverdenen.
Med andre ord er timingen af dagligt arbejde, skolegang, søvn eller søvnrutiner baseret på, hvad klokken er, i stedet for hvornår Solen står op og går ned.
Professoren har flere eksempler på holdninger og lovgivning i USA i den originale artikel på The Conversation. De er her blevet redigeret lidt ned af Videnskab.dk.
Læs den originale artikel, publiceret hos The Conversation.
Oversættelse: Jørn Busch Olsen.
