En hård influenza kan slå benene væk under Gud og hvermand, men faktisk er det ikke selve infektionen, der står bag symptomerne. Det er hjernen selv.
Det har forskere nu måske fundet en forklaring på i et nyt studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet Nature.
Ved at eksperimentere på mus har de opdaget grupper af nerveceller bagerst i halsen, der først og fremmest er i stand til at opdage, når der er en virus tilstede, og dernæst sender signaler til hjernen om, at der skal gøres noget.
Ifølge forskerne er det netop de signaler, der får hjernen til at lukke ned for energi, sult og tørst.
Indtil for nylig har forskere ikke været klar over, hvordan hjernen opdager, at kroppen er inficeret, forklarer forskerne bag studiet.
En teori har været, at spor fra en viral infektion kunne bevæge sig via kroppens blod op til hjernen, hvor den kunne interagere med hjerneceller.
Den teori kunne forskerne dog afkræfte ved med genteknologi at fjerne de receptorer i musehjerner, som angiveligt skulle modtage sporene.
\ Læs mere
Dyrene ændrede nemlig ikke adfærd: De holdt sig stadig fra mad og drikke og bevægede sig mindre.
Derfor måtte det være en anden mekanisme, der stod bag reaktionen, og det ledte forskerne til at opdage grupper af neuroner bagerst i svælget, som forbinder luftvejene med hjernen.
Ved at fjerne receptorerne her kunne forskerne nemlig observere, at musene pludselig opførte sig raske, selvom de rent faktisk var inficeret med influenza.
Opdagelsen er ifølge forskerne et skridt på vejen mod at gøre influenzaer lidt mere overkommelige.
\ Læs mere
jso
