Motion virker ikke lige godt på alle
Nogle mennesker kan tabe sig og opbygge muskler, uden at deres evne til at regulere blodsukker af den grund bliver bedre, viser nyt danskledet studie. Det er de såkaldte ’non-responders’. »Vi skal tænke i skræddersyet træning,« siger uafhængig forsker.

Det er forskelligt, hvor godt motion virker på mennesker med forhøjet blodsukker. Forskeren bag studiet understreger dog, at motion er godt for mange forskellige ting, og at man derfor ikke skal blive liggende på sofaen. (Foto: Colourbox)

Det er forskelligt, hvor godt motion virker på mennesker med forhøjet blodsukker. Forskeren bag studiet understreger dog, at motion er godt for mange forskellige ting, og at man derfor ikke skal blive liggende på sofaen. (Foto: Colourbox)

Fysisk træning virker ikke lige godt på alle. I et netop offentliggjort studie er det blevet påvist, at nogle menneskers stofskifte simpelthen ikke reagerer på motion.

Selvom de både kan blive stærkere og forbedre deres kondital, bliver de ikke bedre til at omsætte blodsukker, en kernefunktion for stofskiftet.

»Vi har fundet ud af, at jo dårligere ens blodsukkerkontrol er, inden man går i gang med at træne, jo sværere er det også at forbedre ens evne til at regulere blodsukkeret,« siger den ledende forsker bag studiet Thomas Solomon, der er ph.d. ved Centre for inflammation and Metabolism på Rigshospitalet.

Dokumenterer stor forskel på folk

Thomas Solomon har undersøgt, hvordan 105 personer med enten nedsat glukosetolerance eller sukkersyge type 2 reagerede på at dyrke moderat motion i cirka tre måneder.

Det viste sig, at dem, der startede med mellemhøjt blodsukker, havde nemmere ved at forbedre deres blodsukkerkontrol, end dem, der havde et højt blodsukker fra begyndelsen.

»Man har vidst længe, at disse to grupper gennemsnitligt kunne forbedre blodsukkerreguleringen ved at dyrke motion, men dette er den første dokumentation på, at det er langt sværere for nogle end for andre,« siger Thomas Solomon.

Fakta

Den manglende evne til at få sukker flyttet fra blodbanen og ud i cellerne er et nøgleproblem for diabetikere. De kan ikke omsætte glukosen fra mad, altså sukker, effektivt, da kroppen groft sagt ikke reagerer på insulin – det hormon, som er ansvarlig for processen.

Når man ikke producerer nok insulin eller reagerer sløvt på det, kan man få hyperglæmi, hvilket betyder, at blodsukkeret er højt, mens muskelcellerne mangler sukker. Muskelcellerne vil begynde at forbrænde fedt, hvilket danner stoffer, som gør blodet surt. Det er en farlig tilstand, som kan gøre, at man hyperventilerer og mister bevidstheden.

Derudover øger en længere periode med højt blodsukker risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme.

Alle tabte sig og fik en lavere fedtprocent, hvilket er grund nok til alligevel at dyrke motion, understreger han. 

Resultater lægger op til forebyggelse

Nedsat glukosetolerance betragtes som en forløber til sukkersyge. Blodsukkerreguleringen hos mennesker med nedsat glukosetolerance er unormal, uden at være så ødelagt, at det kræver behandling. Omkring 15 procent af de 55-årige har nedsat glukoseintolerance som følge af overvægt og manglende motion, og tallet er stigende.

Cirka en tredjedel med nedsat glukosetolerance udvikler sukkersyge i løbet af 10 år.

»Det vigtige at få frem er, at ’one size fits all’-modellen ikke er så god alligevel. Der er store individuelle forskellige på, hvordan motion virker. Derudover understreger vores resultater, hvor vigtigt det er at fange de her non-responders, mens de stadig kan få gavn af motion,« siger han.

Et lavt stofskifte og overvægt følges tit ad, men dette studie viser, at der ikke er garanti for, at blodsukkerreguleringen bliver forbedret, når man taber sig.

Interessant at undersøge mekanismerne bag

Videnskab.dk har forelagt resultaterne for professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, Bente Stallknecht. Hun forsker blandt andet i, hvordan fysisk aktivitet hænger sammen med fedme. Bente Stallknecht var ikke involveret i studiet.

Fakta

Undersøgelsens 105 deltagere var fra 61 år og opefter og var alle moderat eller svært overvægtige.

De blev sat til at dyrke moderat træning i en periode på mellem 12 og 16 uger, hvor de blev fulgt tæt af træningsvejledere i enten Danmark eller USA.

Deltagerne skulle træne mellem 45 og 60 minutter fem dage om ugen, enten på et løbebånd eller en motionscykel.

Vejlederne kontrollerede samtidig, at deltagerne ydede 75 procent af deres maximale evne, hvilket svarer til en gåtur i højt tempo.

Det interessante er ifølge hende blandt andet at se på de underliggende årsager til, hvorfor nogle reagerer sløjt på motion.

»Studiet tyder på, at dem, der har haft sukkersyge i mange år, har sværere ved at forbedre deres glukosetolerance. Det tolker jeg som om, at der er sket nogle irreversible skader,« siger Bente Stallknecht.

Hun peger på muligheden for, at blodkarrene har fået åreforkalkning, og at træningen derfor ikke er så effektiv for disse mennesker.

Træning skal skræddersys

Noget forskning tyder desuden på, at der kan være genetiske årsager til, at nogle mennesker har højere risiko for at udvikle dårlig glukosetolerance.

Hun mener, at fokus bør lægges på at finde ud af, hvad der virker på dem, der reagerede dårligst på de 12 ugers træning.

»Motion bliver betragtet som en form for behandling, og derfor skal man – som det også er ved ske med medicinering – arbejde meget mere med skræddersyede træningsprogrammer, frem for det, der virker på gennemsnittet,« siger Bente Stallknecht.

Artiklen er offentliggjort i tidsskriftet JAMA Internal Medicine. Forskningsprojektet var støttet med 300.000 euro fra ’European Foundation for the Study of Diabetes’.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk