Mobning gør os fysisk svage

Mobning gør ikke kun ondt på sjælen – det kan også gøre fysisk skade ved at nedsætte kroppens evne til at frigive energi fra sine depoter.

Det viser en undersøgelse, der bl.a. er gennemført af lektor Annie Høgh fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet og professor Åse Marie Hansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Psychosomatic Research.

»Vores studie bekræfter vores mistanke om, at mobning ikke kun stresser kroppen psykisk, men også fysisk ved at hæmme kroppens evne til at kickstarte dannelsen af stresshormonet kortisol om morgenen,« siger professor Åse Marie Hansen.

Hun og hendes kollega mener, opdagelsen er bekymrende set i lyset af, at kroppen har brug for kortisol til at kunne frigive energi i form af fedt og glukose til blodet fra kroppens depoter.

»Konsekvensen kan være, at den mobbede ikke får dækket sit daglige energibehov og dermed på sigt bliver ude af stand til at løse hverdagens opgaver,« siger lektor Annie Høgh fra Institut for Psykologi på Aarhus Universitet.

Spørgeskema blev kombineret med spytprøver

Forskerne er nået frem til deres konklusion, efter at de i 2006 gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt i alt 1.010 medarbejdere fordelt på 55 danske arbejdspladser. Spørgeskemaet spurgte ind til, om den enkelte medarbejder inden for det seneste halve år selv havde oplevet at blive udsat for mobning, havde mobbet andre eller havde set andre gøre det.

For at sikre, at alle var enige om, hvad mobning er, fik deltagerne som udgangspunkt forelagt følgende definition:

»Mobning finder sted, når ansatte er udsat for negative eller angribende handlinger, som gentages over en længere periode, og som medarbejderen har svært ved at forsvare sig imod.«

Deltagerne kunne bedømme hvert spørgsmål på en skala fra 1 til 5 (1=aldrig, 2=nu og da, 3 = månedligt, 4=ugentligt, 5= dagligt).

Hvis deltagerne noterede, at de blev mobbet, skulle de angive, hvor længe det havde stået på.

Forskerne tog også tre spytprøver fra hver af medarbejderne. To af prøverne blev indsamlet med en halv times mellemrum om morgenen, mens den sidste prøve blev taget om aftenen. Ud fra deltagernes besvarelser kunne forskerne besvare følgende spørgsmål:

1. Om personen har været udsat for mobning
2. Hvilken form for mobning, der i så fald var tale om (social isolation, chikane, intimiderende opførsel, nedgørelse af ens arbejde)
3. Graden af psykisk stress hos deltagerne
4. Graden af fysisk stress målt via spyttets indhold af stresshormonet kortisol

Målingerne viste, at alle former for mobning både kunne fremprovokere fysiske stressreaktioner i form af lavere koncentrationer af spytkortisol samt psykiske stressreaktioner som f.eks. modløshed, depression, angst og en tendens til at trække sig ind i sig selv.

Kroppen kan ikke følge med i det lange løb

Fundet kommer ikke som den store overraskelse, for det stemmer fint overens med forskernes hypoteser om, hvad det er, mobning gør ved offeret, nemlig at forhindre vedkommende i at få opfyldt nogle helt grundlæggende menneskelige behov:

• Behovet for at høre til
• Behovet for at opretholde sit selvværd
• Behovet for at føle, at man har kontrol over sit eget liv
• Behovet for en meningsfuld tilværelse

Den manglende kontrol over sit eget liv spiller ifølge teorien en særlig vigtig rolle i udviklingen af stress, fordi den forhindrer personen i at kunne forudsige, hvordan en given situation vil udvikle sig.

»Teorien er en god forklaringsmodel for, hvordan de negative handlinger på arbejde kan påvirke helbredet: mobbeofferet kommer automatisk til at forvente det værste, hvilket fremprovokerer stress, der forhindrer offeret i at løse sine opgaver optimalt,« siger Annie Høgh.

Studiet er det første af sin art

Det nye studie er det første af sin art, eftersom de studier, der hidtil er blevet gennemført, har koncentreret sig om enten at afdække mobningens fysiske eller de psykiske påvirkninger.

»Vores nye studie udmærker sig ved at undersøge begge faktorer på samme tid,« fortæller Åse Marie Hansen.

Mobning har ikke alene store konsekvenser for offeret men også for virksomhederne. Så mobning er på alle mulige måder skidt for samfundet og bør bekæmpes med alle midler.

Lektor Annie Høgh

Tidligere studier har f.eks. afsløret, at ofre for mobning udviser tegn på posttraumatisk stress, mens andre studier tyder på, at mennesker med posttraumatisk stress har lavere koncentration af kortisol i deres spyt.

»I vores studie viser vi, at en del ofre for mobning udviser tydelige tegn på psykisk såvel som en fysisk stress, som kan indikere en posttraumatisk stressreaktion - man kan have mareridt og flashbacks, hvor man genoplever det, man har været udsat for. Man kan også have en tendens til at fare sammen, blive irritabel, få koncentrationsbesvær og have problemer med at sove, hvilket i sig selv kan give problemer med at arbejde,« siger Annie Høgh.

Mobning gennemgår flere faser

Vægtningen mellem de to former for stress afhænger af, hvilken form for mobning personen har været udsat for. Social isolation udløser f.eks. den største grad af psykisk stress, mens chikane og intimiderende mobning først og fremmest fremprovokerer fysisk stress.

En forklaring på disse forskelle kan være, at mobning typisk gennemløber flere faser og modnes over tid. Den lægger ud med social isolation, hvor personen stiltiende bliver udelukket fra fællesskabet. Med tiden bliver mobningen dog mere og mere åbenlys, aggressiv og direkte, hvor offeret f.eks. bliver udsat for andre menneskers vredesudbrud, ydmygelser og latterliggørelser.

Mobbede bliver ofte langtidssygemeldt

I begyndelsen vil mobningen stresse kroppen akut på samme måde, som hård fysisk træning kan gøre det. Det får kroppen til i en periode at øge mængden af kortisol for at kunne modsvare kroppens øgede energibehov.

Men da mobningen varer ved og samtidigt ændrer karakter, havner kroppen i en kronisk, udmattende stressreaktion. Den reagerer ved at hugge bremserne i og skrue ned for sin produktion af kortisol.

»Vi ved endnu ikke præcist, hvilke konsekvenser det lavere kortisolniveau har for kroppen på sigt, men én ting er sikkert: Personer, der er udsat for mobning, har hyppigere sygefravær. En stribe studier har vist, at mobning giver en større risiko for langtidssygemeldinger end vold, trusler og sexchikane, og at mange af ofrene ender med helt at forlade arbejdspladsen,« siger Annie Høgh.

Ud over Åse Marie Hansen og Annie Høgh har to andre forskere været involveret i projektet. Det drejer sig om Eva G. Mikkelsen samt Roger Persson.