Mange vacciner mod kræft på vej

Dagens vigtigste våben mod kræft er kirurgi, som fjerner kræftvæv, samt stråling og cellegift, der tager livet af celler, som deler sig hurtigt.

Men metoderne er langt fra perfekte.

Mange typer kræft kan ikke opereres væk. Og stråling og cellegift skelner ikke mellem kræftceller og normale hurtigdelende celler, for eksempel i immunsystemet, hårsækkene og tarmen. Dermed giver metoderne kraftige bivirkninger, som begrænser hvor meget behandling, patienter kan tåle.

Men det forskes stadig efter nye alternativer. Et af dem er terapeutiske - altså behandlende - kræftvacciner.

Efter flere års forskning foregår nu en række tests af forskellige typer vacciner, som måske kan hjælpe os i kampen mod kræft.

»Vaccinerne har få bivirkninger, mange undersøgelser viser at de får immunsystemet til at reagere, og vi ser en generel sammenhæng mellem styrken på immunreaktionen og hvor længe patienterne overlever,« siger Jon Amund Kyte, læge ved 'Utprøvingsenheten' ved Radiumhospitalet i Norge.

Han har selv forsket i kræftvacciner.

Professor Gustav Gaudernack fra afdeling for immunologi ved Radiumhospitalet, som har arbejdet indenfor dette felt i 15 år, er også optimistisk.

»Jeg er temmelig sikker på at kræftvacciner kommer. Der er mange gode forskermiljøer som arbejder på sagen, men jeg kan jo ikke sige hvornår det vil ske. Arbejdet tager tid, men vaccinerne kan blive tilgængelige hurtigere, end vi aner. Og at de vil finde en plads indenfor kræftbehandling - det tror jeg nok,« siger Gustav Gaudernack.

Svigtende forsvarsværk

Ideen bag det hele er som tanken bag alle vacciner: at hjælpe vort eget immunforsvar med at udføre sit job.

Vores krop er udstyret med et frygtindgydende forsvarsværk, som knuser virus, bakterier og andre indtrængere med forbløffende præcision. T-cellerne, som arbejder med at uskadeliggøre indtrængere, kan lære at genkende et utal af fremmede elementer (se boks nederst)

Immunsystemet kan også opdage kræftceller, og celler som har fået ændringer, der gør at de kan blive til kræftceller. Antageligvis fjerner T-cellerne mange farlige celler i årenes løb.

Der findes også helt klare eksempler på, at immunforsvaret kan have sit at sige, selv når kræften har etableret sig.

»Der er foretaget undersøgelser af kræftpatienter og svulster som er opereret ud,« fortæller Gaudernack.

»Man kiggede på hvor mange T-celler fra immunforsvaret som fandtes inde i svulsterne, og sammenlignede med hvor længe patienterne overlevede. Det viste sig, at dem som havde mange T-celler i svulsterne levede længere end de andre, og få af disse patienter døde i løbet af undersøgelsen,« siger han.

Det ser altså ud til, at nogle patienter får en spontan immunreaktion, hvor T-cellerne faktisk finder svulsten og forstærker effekten af kirurgien.

Men i mange tilfælde går det ikke således. Hele én ud af tre nordmænd får kræft i løbet af livet.

Så hvorfor svigter vores forsvarsværk?

En af vore egne

Det er flere problemer med kræft, fortæller Anne-Marie Rasmussen, seniorforsker ved afdeling for immunologi ved Radiumhospitalet i Norge.

»Kræftcellerne er jo kroppens egne celler, og bliver ikke altid opfattet som fremmede. Og selv om immunsystemet kan lægge mærke til dem i begyndelsen, kan der alligevel udvikles en svulst over tid,« forklarer hun.

Kræftcellerne ændrer deres overflade, så immunforsvaret ikke genkender dem. De laver også faktorer som hæmmer, eller til og med dræber T-cellerne. Kræftcellerne kan desuden få andre celler til at hæmme både T-celler og andre celler som hjælper immunsystemet.

»Kræften overtager hele systemet, og sørger for at immunforsvaret ikke længere kan udføre sin opgave,« siger Anne-Marie Rasmussen.

Så hvordan kan vi gøre vort forsvar opmærksom på faren som truer hele kroppen?

Denne problemstilling er langt fra ny, fortæller Gaudernack.

Sprøjtede bakterier ind i kræftsvulst

Allerede i 1893 foretog den amerikanske forsker William Coley forsøg med at sprøjte bakterier ind i kræftsvulster. Tanken var at fremprovokere en immunreaktion på bakterierne, som så førte til at kræftcellerne blev opdaget samtidigt.

»Resultaterne var til dels gode, men meget uforudsigelige. Lignende teknikker anvendes også i dag,« siger Gaudernack.

I dag arbejder forskerne med at finde specielle kendetegn ved kræftcellerne, som vi kan gøre T-cellerne i immunforsvaret opmærksomme på gennem en vaccine. Hvis vi får T-cellerne til at opfatte kræftcellerne som fremmedelementer, vil kroppen selv kunne stable et passende modangreb på benene.

Og her kommer faktisk den salige Coleys forskning til nytte, fortæller Gaudernack.

»Når vi anbringer vaccinerne i huden, tilsætter vi ofte et signalstof sammen med vaccinen. Dette signalstof skaber en betændelsesreaktion som ligner de bakterieangreb, kroppen er vant til at møde. I en sådan situation er immuncellerne nemlig særligt på vagt,« siger han.

Forskerne har set eksempler på at et aktiveret immunsystem kan få bugt med store svulster. Men der findes foreløbig ingen godkendte vacciner på markedet. En af de store udfordringer, er at finde gode kendetegn, som adskiller kræftcellerne fra alle de andre celler i kroppen.

Nu arbejder flere forskere med et stof, der ikke bare er et særtræk for kræftceller, men som også er en faktor, kræftcellerne ikke kan løbe fra.

Det drejer sig om enzymet for evigt liv: telomerase, fortæller Jon Amund Kyte.

Telomerase er nøglen

I enden af kromosomerne (arvestoffet) i alle celler, sidder en gensekvens, som kaldes en 'telomer'. Den beskytter generne i kromosomet. Når cellen deler sig, kan den nemlig ikke kopiere kromosomerne helt ud til enden. Men eftersom der sidder en telomer i enden, går det ikke ud over de vigtige gener.

Men det betyder, at telomeren bliver lidt kortere, hver gang cellen deler sig. Og til slut bliver den så lille, at cellen ikke kan fortsætte med at fremstille kopier af sig selv. Telomeren sætter altså også en begrænsning på, hvor mange ganger en celle kan dele sig.

Men så er der jo enzymet telomerase. Det er i stand til at reparere telomeren, så cellen kan fortsætte med at dele sig.

»Telomerase er et enzym som næsten kun findes i kræftceller, og som dér produceres i store mængder,« siger Kyte, som selv har forsket i vacciner med netop dette stof.

Det at kunne dele sig i det uendelige, er netop et kendetegn ved kræft. Telomerase er påvist i alle kræftceller, og de kan ikke holde op med at producere det.

Dermed er proteiner fra dette enzym gode kandidater for kræftvacciner, som måske kan virke mod mange typer kræft. Kyte og kollegaerne har afprøvet en vaccine med telomerase-proteiner på patienter med lungekræft, kræft i bugspytkirtlen og hudkræft.

Lovende resultater

»Resultaterne viser at behandlingen ikke giver nogen alvorlige bivirkninger, og at 50 til 80 procent af patienterne får en immunrespons mod vaccineproteinerne. Og vi ser generelt at dem, som får immunrespons mod vaccinen, lever længere,« fortæller Kyte.

Alligevel ser det i mange tilfælde ikke ud til at vaccinen stopper kræften eller får svulsterne til at forsvinde.

»Men nogle patienter skiller sig ud. I et tilfælde forsvandt en svulst i lungen, og den er ikke kommet igen. Det som er typisk for de kræftpatienter som overlever længe, er netop at de har en langvarig immunrespons på vaccinen,« siger Kyte.

Han tror telomerase-vacciner kan blive en del af en kombinationsbehandling, for eksempel sammen med cellegift.

Gaudernack er også optimistisk, men påpeger at forsøgene fortsat er i en tidlig fase. Noget peger alligevel i en lovende retning:

»Cancer UK har fattet interesse for idéen, og har igangsat en stor undersøgelse på patienter med kræft i bugspytkirtlen, hvor de sammenligner en standard kræftbehandling med vaccinen, eller en kombination af de to. De har været igang i to år, og har netop gennemført en mellemanalyse. Vi får ikke resultaterne at vide, men hvis mellemanalyserne viser at vaccinen kun er lige så god eller dårligere end standard behandlingen, så ville undersøgelsen blive afsluttet. De har besluttet at fortsætte,« fortæller Gaudernack.

»Måske kan behandlingen være tilgængelig fra efter 2012,« filosoferer forskeren.

Men bliver dette i så fald den nye vidundermedicin, som kurerer kræft?

Fra vanskelig til håndterlig

Gaudernack minder os om, at behandlende vacciner er udfordrende.

»Man må tilpasse ambitionerne efter situationen. Hvis kræften er fremskreden, kan vi have yderst kort tid at arbejde i. Med en stor svulst kan vi måske blot håbe på at vaccinerne vil udsætte udviklingen eller stoppe den i en periode. Hvis vaccinen kommer ind tidligere, eller efter kirurgi eller anden behandling, har vi længere tid og færre kræftceller at behandle. Her kan vi håbe på at hindre tilbagefald eller til og med at helbrede,« siger Gaudernack og pointerer:

Jeg er temmelig sikker på at kræftvacciner kommer.

Professor Gustav Gaudernack

»Opgaven kan altså være alt, lige fra vanskelig til håndterlig«.

Forebyggende vacciner

Men forskerne arbejder også med forebyggende vacciner, som den nyligt godkendte vaccine mod livmoderhalskræft. Sådanne profylaktiske vacciner forbereder et friskt immunforsvar, før kroppen i det hele taget er angrebet af kræft.

Så hvorfor kan man ikke bare fremstille forebyggende vacciner mod alle typer kræft?

»I princippet er det muligt,« siger Gaudernack, og uddyber:

»Men alle typer kræft vil være lidt forskellige. Forskningen har vist at alene brystkræft består af en hel gruppe forskellige kræftformer som adskiller sig fra hinanden. Så vi skulle bruge titusindvis af vacciner.«

»Jeg tror ikke vi kommer dertil. Men jeg mener der er visse patientgrupper vi har større forpligtelser overfor end andre. Når det gælder arvelige kræftformer som brystkræft eller tarmkræft, bør vi arbejde for at skabe forebyggende vacciner,« siger den norske kræftforsker.

Skal angribe kræft som infektioner

I dag kan mennesker få at vide, at de har en genetisk risiko for en kræftform, uden at der findes nogen behandling. I nogle tilfælde vælger bæreren af genet dramatiske tiltag, som at fjerne bryster eller tyktarm.

Her har vi en forpligtelse til at frembringe et tilbud til dem, som har fået at vide at de er i risikogruppen, mener Gaudernack.

Og der arbejdes også med flere forskellige kræftvacciner, i tillæg til andre metoder som også drejer sig om at få kroppens eget immunforsvar til at gå løs på kræftceller i kroppen.

»Immunforsvaret er utrolig specifikt. Det dræber kun det som skal dræbes, for eksempel ved infektioner,« siger læge Johanna Olweus, som leder arbejdet med at udvikle en metode for immunterapi mod leukæmi ved Institut for kræftforskning ved Radiumhospitalet i Norge.

»Vi vil have, at det skal gøre det samme med kræft«

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov