Lille studie om vuggedød: Findes årsagen i spædbørns blod?
Australske forskere mener at have fundet et enzym, som er forbundet med vuggedød. Dansk forsker er dog skeptisk.
vuggedød sids hælprøve enzym biomarkør  Butyrylcholinesterase bche

Resultaterne af det nye studie udmønter sig næppe i en test, der kan påvise, om spædbørn er i højere risiko for vuggedød. De målte værdier for vuggedød overlapper for meget med kontrolgruppen, ifølge dansk forsker.  (Foto: Shutterstock)

Resultaterne af det nye studie udmønter sig næppe i en test, der kan påvise, om spædbørn er i højere risiko for vuggedød. De målte værdier for vuggedød overlapper for meget med kontrolgruppen, ifølge dansk forsker.  (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Case-studie: Beskrivelse af enkelte tilfælde. Casestudier kan bruges til at få øje på mønstre, så forskere kan opstille en hypotese. Mønstre, afdækket i casestudier, skal testes med andre metoder, før man kan tale om evidens.  

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Mere: 

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Ifølge overlæge fra Statens Serum Institut Michael Christiansen, er der ikke evidens for, at enzymet Butyrylcholinesterase kan bruges til at teste for risikoen for vuggedød.

Han peger på en række svagheder ved studiet. Forskerne har testet en meget lille gruppe børn, hvor kun 26 opfylder kriterierne for vuggedød. Derudover har forskerne ikke taget højde for relevante 'confounders', det vil sige skjulte faktorer, der kan påvirke resultatet. Det er blandt andet børnenes fødselsvægt, om mødrene har haft svangerskabsforgiftning, og om de har røget under graviditeten.

Der er et meget stort overlap mellem de enzymværdier, der er målt hos de vuggedøde børn og hos normale børn. Derfor kan man næppe bruge undersøgelsen som en test for risiko for vuggedød.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver svag evidens

Læs mere

I Danmark sker det heldigvis meget sjældent, at et barn dør på grund af vuggedød. Ikke desto mindre er frygten for, at det skal ske, stor hos de fleste nye forældre.

Vuggedød, der også bliver kaldt ‘pludselig uventet spædbarnsdød’, er, når et barn dør pludseligt, ofte under søvn, uden at have været alvorligt syg og uden en påviselig årsag.

Der er i årevis blevet forsket i at finde de bagvedliggende årsager til vuggedød, og nu kommer et australsk studie med et bud på en af de faktorer, der kan spille en rolle.

Forskerne bag studiet har fundet ud af, at spædbørn, der pludseligt er døde af ukendte årsager, havde et lavere niveau af et enzym kaldet Butyrylcholinesterase (BChE) i blodet end andre spædbørn.

Enzymet kan måske fungere som en potentiel biomarkør, det vil sige en målbar indikator i kroppen, der vil kunne hjælpe med at vise, om et spædbarn er i højere risiko for vuggedød, foreslår de. 

Det forklarer studiets hovedforfatter Carmel Harrington i en pressemeddelelse fra The Children’s Hospital at Westmead. 

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift eBioMedicine.

Intet gennembrud

Det er et interessant fund, siger Michael Christiansen, der er overlæge ved Statens Serum Institut.

Men resultatet er ikke et gennembrud, som betyder, at man nu skal begynde at teste spædbørn for BChE, understreger han. Studiet peger kun på en mulig hypotese, der skal testes nærmere, før den kan bruges i praksis.

»Det er et første trut i hornet, og det giver fine muligheder for at efterprøve nogle ting,« siger Michael Christiansen, hvis egen forskning også har berørt vuggedød. 

Blandt andet var Michael Christiansen i 2005 med til at identificere gener, der associeres med pludselig spædbarnsdød.  

Overlægen understreger, at det australske studie absolut ikke giver anledning til at ændre på de gældende anbefalinger til forebyggelse af vuggedød. Dem kan du læse i faktaboksen.

Forebyg vuggedød

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forebyggelse af vuggedød lyder:

  • Læg altid dit spædbarn til at sove på ryggen
  • Ryg ikke under graviditeten – og udsæt ikke dit barn for tobaksrøg efter fødslen 
  • Undgå, at dit barn får det for varmt, når det sover

En række lande indførte anbefalingerne i 1991, og det betød en markant nedgang i forekomsten af vuggedød.

I Danmark gik man fra cirka 120 dødsfald om året til omkring 10 -15 som følge af de ændrede anbefalinger.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Gruppen er for lille, og overlappene for store

De australske forskere har analyseret blodprøver fra 67 spædbørn, der mellem 2016 og 2020 er døde ved vuggedød eller af andre ukendte årsager. Prøverne har de fra den hælblodprøve, der bruges til at screene nyfødte for medfødte sygdomme.

Blodprøverne har forskerne sammenlignet med blod fra en kontrolgruppe bestående af 655 spædbørn, der enten lever eller er døde af kendte årsager.  

De finder, at BChE-niveauerne er signifikant lavere hos spædbørn, der efterfølgende er døde ved vuggedød, sammenlignet med kontrolgruppen.

BChE skulle spille en rolle i forhold til reaktionsevne. Så forskernes hypotese lyder, at underskuddet af stoffet reducerer spædbørns evne til at vække sig selv eller reagere, hvis det ydre miljø bringer barnet i fare.

»Men det er på ingen måde bevist, at enzymet spiller en rolle som markør,« siger Michael Christiansen, efter han har læst studiet for Videnskab.dk.

Han peger på en række svagheder ved studiet:

  • Kun 26 af de 67 undersøgte blodprøver stammer fra børn, der opfylder kriterierne for vuggedød. 
  • Man har ikke forholdt sig til relevante confounders, det vil sige skjulte faktorer, der kan påvirke resultatet, eksempelvis børnenes fødselsvægt, om mødrene har haft svangerskabsforgiftning, og om de har røget under graviditeten.
  • Der er et meget stort overlap mellem de enzymværdier, der er målt hos de vuggedøde børn og hos normale børn. Derfor kan man næppe bruge undersøgelsen som en test for risiko for vuggedød.

Danske registre giver flere muligheder

»Det udelukker ikke, at der kan være noget om det, og det er klart, at det ville være spændende at lave undersøgelsen på danske registre,« siger Michael Christiansen.

I Danmark får alle børn tilbudt en blodprøve, en såkaldt hælprøve (PKU), ved fødslen. Prøven screener for 18 alvorlige og sjældne medfødte sygdomme. Men de tørrede blodpletter gemmes også og kan bruges i forskning.

»Vi har nogle helt unikke muligheder med de danske registre. Her ville man blandt andet også kunne se, om mødrene har haft problemer under graviditeten, om de oplyser at have røget, og om de har taget medicin,« siger Michael Christiansen og fortsætter:

»Når man udtaler sig om sygdomsårsager og -risici skal man være påpasselig, og det skal være evidensbaseret. Det her er en begyndelse, men det er ikke forklaringen, og det er synd, hvis nogen får den opfattelse, at problemet med vuggedød nu er løst.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk