Lavtuddannedes hjerner ældes hurtigere

Det er ikke sjovt at blive gammel. Vores led og muskler bliver dårligere, og vores hjerne og mentale funktioner bliver langsommere. Men for nogle går det hurtigere end andre.

Det viser en ny dansk undersøgelse, udgivet i tidsskriftet Human Brain Mapping, hvor forskere har fundet ud af, at de mennesker, hvis mentale eller kognitive evner forringes mest, fra de er 20, til de er 57 år, også er dem med den laveste uddannelse og med et arbejde, der ikke kræver et højere uddannelsesniveau.

»Der var en betydelig forskel, når man kiggede på deltagernes uddannelser, og hvad de arbejdede med, og sammenholdt det med hvordan deres kognitive præstationer forringedes over årene. Det lader til, at den daglige udfordring af intellektet modvirker alderdommens slid på hjernen,« siger Egill Rostrup, overlæge på Glostrup Hospital og seniorforsker bag undersøgelsen.

Usund livsstil er ikke forklaringen

Tidligere undersøgelser viser, at folk med lavere indkomst og uddannelse har en tendens til at leve usundere og motionere mindre. Det er en livsstil, der øger risikoen for demens og aldring af hjernen, og kunne muligvis have forklaret resultatet, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

»Vi forventede at se et flertal af rygere og overvægtige i den gruppe af deltagere, hvis evner var mest forringet, da den usunde livsstil er belastende for kroppen. Men det var overraskende nok ikke tilfældet,« siger Egill Rostrup og fortsætter:

»Den oplagte tolkning er, at folk med lavere uddannelse og et job, der kræver mindre af dem mentalt, ældes hurtigere, fordi de ikke træner deres kognitive funktioner i samme grad dagligt.«

Langtidsstudie afslører udvikling

Den danske undersøgelse brugte data fra 2.400 drengebørn født i 1953 i Storkøbenhavn og indsamlet over en periode på 57 år. Drengene var blevet testet fysisk og mentalt, da de var 20 år – en undersøgelse, der svarer til militærets session – og så igen, da de var fyldt 57 år. Med dataen kunne forskerne se deltagernes fysiske tilstand, vægt og rygevaner. Derudover kunne de også se deltagernes IQ.

Ud af de 2.400 mænd valgte forskerne så de 100 raske, der klarede sig bedst i forhold til, da de var 20 år, og 100 raske mænd, der klarede sig dårligst, i forhold til da de var 20 år. De udvalgte blev inviteret ind på Glostrup Hospital, hvor de blev hjernescannet, mens de skulle udføre en opgave.

»Vi bad deltagerne om at ligge helt stille i MR-scanneren uden at foretage sig noget. I korte perioder tændtes der et blinkende lys i scanneren, og samtidigt skulle de bevæge fingrene. « siger Egill Rostrup.

På den måde kunne forskerne se, hvordan deltagernes hjerneaktivitet skiftede fra hvileaktivitet i hjernens 'default mode netværk' (se faktaboks) til en opgaveløsende aktivitet i hjernen. Det er et skifte, man bliver dårligere til med alderen.

Hjernegymnastik hjælper på aldringssymptomer

Hjernescanningerne viste, at deltagerne med lavest uddannelse havde en dårligere omstilling fra hvileaktivitet i hjernen til opgaveløsning. Og det er et tegn på fremskredet aldring, konstaterer Egill Rostrup.

»Hos unge går hjernen hurtigt og effektivt fra hvileaktivitet til en aktivitet rettet mod at løse en given opgave. Men hos ældre, og især hos demente eller Alzheimers patienter, er denne omstilling langsom og ineffektiv,« siger Egill Rostrup.

Så resultatet peger altså på, at hvis man har en uddannelse eller et arbejde, der udfordrer hjernen, i sit daglige virke, så er man bedre rustet mod at udvikle demens og modvirke generel aldring af hjernen.

»Jo bedre vores hjerne klarer denne omstilling fra hvile til opgaveløsning, når vi er 60 år, jo bedre stillet er vi, når vi bliver 80 år i forhold til at klare hverdagens opgaver og modvirke de symptomer, som vi især ser hos demente og derunder også Alzheimers patienter,« siger Egill Rostrup og fortsætter:

»Det skal dog siges, at det kun var en mindre effekt, og deltagerne ikke nødvendigvis er på vej til at udvikle demens. Men det er dog en biologisk indikation på fremskreden alderdom.«

Kan muligvis bruges til at forebygge demens

Den oplagte tolkning er, at folk med lavere uddannelse og et job, der kræver mindre af dem mentalt, ældes hurtigere, fordi de ikke træner deres kognitive funktioner i samme grad dagligt.

Overlæge Egill Rostrup

Det nye studie er meget interessant og baserer sig på et stort datagrundlag og informationer, som man normalt ikke har til rådighed, vurderer Simon Fristed Eskildsen, lektor på Aarhus Universitet og forsker på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab. Han mener, at undersøgelsen kan være en brik i at forstå udviklingen af demens og Alzheimers.

»Det er interessant, hvis vi kan forudsige, om folk vil udvikle demens og Alzheimers, da vi så kan gå ind og forebygge symptomerne. Det kan for eksempel være gennem en omlæggelse af livsstil, så man motionerer mere. Eller at man træner sine kognitive funktioner i højere grad,« siger Simon Fristed Eskildsen, som ikke har været med til at lave undersøgelsen, men selv forsker i biomarkører i hjernen for Alzheimers.

Det er også interessant fra et medicinsk perspektiv at kunne fange personer i det meget tidlige stadie af demens, så sygdommen ikke er så fremskreden, at man ikke kan gøre noget.

»Demens er hårdt for den enkelte og de pårørende, og så er det en stor økonomisk belastning for samfundet, da folk med demens har svært ved at klare sig selv. Derfor er resultatet særligt interessant, da det kan være en hjælp til at forstå og forebygge demens og Alzheimers,« siger Simon Fristed Eskildsen.

Det skal kunne testes på enkelte personer

Undersøgelsen er dog kun et lille skridt mod at kunne forudsige demens og Alzheimers, da forskerne normalt ikke kan gå ind og se på den enkelte persons kognitive præstationer i henholdsvis en ung og en sen alder, vurderer Simon Fristed Eskildsen.

»Det er meget spændende, hvis vi kan udvikle en metode til at måle forringelsen på enkelte personer. Her kigger forskerne på store grupper over en lang periode, for at kunne sige noget om udviklingen. Den information har man sjældent til rådighed som læge,« siger Simon Fristed Eskildsen.

Så indtil videre peger undersøgelsen på, at det kan betale sig at motionere - ikke kun kroppen, men også hjernen - hvis man ønsker at holde sig ung i så lang tid som muligt.