Forestil dig, at et par skridt eller en lille bevægelse, som at løfte en gaffel op til munden, gør dig lige så udmattet, som hvis du havde løbet et maraton.

Forestil dig, at du fra den ene dag til den anden kun er i stand til at ligge i din seng dag ud og dag ind, uden at vide hvorfor dit legeme ikke længere fungerer.

Sådan er livet for nogle mennesker med kronisk træthedssyndrom. I årevis har forskere forsøgt at finde ud af, hvorfor de er syge, men det er endnu ikke lykkedes.

Nu har danske forskere fundet tegn på, at der er noget grundlæggende galt med deres celler.

»Vores første, spæde resultater tyder på, at der er en defekt i cellerne hos nogle af de her patienter, som gør, at de har forstyrret energiproduktion,« siger en af forskerne, Rikke Olsen, der er lektor på Aarhus Universitets Molekylær Medicinske Forskningsenhed.

Celle-kraftværk kan være ude af drift

Forskerne har i et års tid undersøgt celler fra patienter med kronisk træthedssyndrom. De har endnu ikke færdige resultater, men de ser allerede tegn på, at der er noget galt med de komponenter i patienternes celler, der kaldes mitokondrier.

Mitokondrier har flere livsvigtige funktioner:

• De kaldes cellens kraftværk, fordi de producerer hovedparten af den energi, kroppens celler skal bruge for at holde os i live.

• De reparerer cellerne: Når næring omdannes til energi, frigives iltradikaler (se faktaboks 2). Iltradikalerne kan ødelægge celledele, men signaler fra mitokondrierne reparerer dem igen.

»Mitokondrierne er helt afgørende for vores evne til både at producere energi og at håndtere mental og fysisk stress. Hvis mitokondrierne ikke fungerer, kan det være medvirkende til, at patienter med kronisk træthedssyndrom bliver udmattede af selv den mindste form for aktivitet,« siger Rikke Olsen.

Motion kan skade syges celler

Hos raske mennesker har cellerne godt af fysisk aktivitet, fordi de bliver stærkere, når mitokondrierne arbejder. Men hos mennesker, der har en defekt i mitokondrierne, kan motion skade cellerne i stedet for at styrke dem.

»I ekstreme tilfælde kan der ske det, at cellerne brister, fordi deres mitokondrier ikke reparerer skaderne fra de frie iltradikaler, der bliver dannet, når kroppen bruger energi,« siger Rikke Olsen.

Mange patienter med kronisk træthedssyndrom oplever, at deres tilstand forringes, og at de får det dårligere af at dyrke motion - nogle udmattes ved den mindste bevægelse. Andre oplever en forbedring, når de dyrker lægeordineret, kontrolleret motion som et led i deres behandling.

»Vi kender ikke årsagen til, at patienterne reagerer forskelligt på motion, men det kan skyldes forskellige grader af ødelagte mitokondrier,« siger Rikke Olsen.

Forskerne holder cellerne i live

De forsøg, Rikke Olsen og kolleger er i gang med, er små, og der går nogle år, før de er færdige og kan publiceres.

Indtil videre har forskerne isoleret celler fra ti patienter med kronisk træthedssyndrom.

Cellerne holdes kunstigt i live i et laboratorium, så forskerne kan lave forsøg med dem og følge med i, hvordan de reagerer, når de bliver udsat for lægemidler og forskellige former for stress.

Vigtige funktioner er påvirkede hos patienter

I udlandet, blandt andet i England og Norge, har forskere lavet målinger, som viser, at mitokondriernes funktion er nedsat hos nogle patienter med kronisk træthedssyndrom, og at de producerer mindre energi end normalt.

I en årrække har der i det hele taget været stigende international interesse i at finde biologiske markører i blodprøver eller i urin fra patienter med kronisk træthedssyndrom.

Der er fundet tegn på, at tre vigtige systemer i kroppen er påvirket, når man er ramt af sygdommen:

1. Immunsystemet: Der er fundet såkaldte auto-antistoffer i blodprøver fra patienter med kronisk træthedssyndrom. Det er antistoffer, som bliver produceret af immunsystemet, men som angriber kroppens eget væv i stedet for at angribe bakterier og virus. Forekomsten af auto-antistoffer er normalt et tegn på, at man har en autoimmun sygdom. Diabetes, leddegigt eller sclerose for eksempel. 

2. Stofskifte: I flere undersøgelser har forskere uafhængigt af hinanden fundet, at koncentrationen af metabolitter er forstyrret i blod og urin fra patienter med kronisk træthedssyndrom, sammenlignet med raske. Metabolitter er stoffer, der blandt andet dannes, når kroppen forbrænder energi. Et ændret niveau kan være et tegn på, at kroppens celler har svært ved at omdanne næringsstoffer til energi.

3. Hormonsystemet: Forskere har vist, at der er biologiske forandringer i hormonsystemet hos nogle patienter med kronisk træthedssyndrom.

Mitokondrierne er en samlende faktor

Meget af den forskning, der hidtil er lavet, bekræfter Rikke Olsen og kollegernes formodning om, at det er patienternes mitokondrier, man skal fokusere på, når man skal finde sygdommens udspring.

For mitokondrierne er sandsynligvis afgørende for, at stofskifte, immunsystem og hormonsystem fungerer, som de skal.

»I museforsøg har man set, at musene får defekter i alle tre nævnte systemer, når man ødelægger deres mitokondrier,« siger Rikke Olsen og fortsætter:  

»Derfor er jeg ret sikker på, at det er mitokondrierne, man skal koncentrere sig om, hvis man skal finde mekanismerne bag kronisk træthedssyndrom.«

Fordelen ved at studere cellerne i live uden for kroppen er, at man undgår forstyrrelser fra det miljø, patienterne omgives af. Når vi taler om en stress-sygdom, kan miljøpåvirkninger være en af årsagerne til, at resultater fra et klinisk studie ofte ikke kan genfindes i et andet studie

Forskere er ikke enige om diagnosen

Selv om Rikke Olsens gruppe og andre forskere rundt omkring i verden finder flere og flere tegn på, at der er biologiske mekanismer på spil hos patienter med kronisk træthedssyndrom, og at det ikke er en ren psykologisk lidelse, som man tidligere har troet, kan der gå lang tid, før man finder en behandling eller en fælles årsag til, at 0,2-0,5 procent af befolkningen bliver ramt af umådelig udmattelse.

Et problem er, at de biomarkører, forskerne hidtil har fundet hos patienter med kronisk træthedssyndrom, er til stede ved mange andre sygdomme også.

Desuden er det svært at gentage fundene, blandt andet fordi forskere og læger fra forskellige lande bruger forskellige kriterier, når de diagnosticerer og udvælger patienter til deres forsøg. 

Kronisk trætte patienter kan have forskellige lidelser

Rikke Olsen har en formodning om, at gruppen af kronisk trætte patienter i virkeligheden har forskellige lidelser, og at der kan være forskellige årsager til, at de er syge.

Den opfattelse deler Ivan Brandslund, der er professor på Syddansk Universitets Klinisk Biokemiske Afdeling og overlæge på Vejle Sygehus.

»Der kan være forskellige mekanismer på spil, hvor fællesnævneren er manglende evne til at producere energi,« siger Ivan Brandslund.

Kronisk træthed er ukendt land

Selv om tusindvis af publicerede videnskabelige studier efterhånden har vist, at de syge har biologiske ændringer i kroppen, er kronisk træthedssyndrom stadig et mysterium. 

»Den her sygdom er en sammensat sag, og man kan lave alle mulige hypoteser om, hvad den skyldes. Der er lavet en masse forskning, men ingen har endnu styr på, hvordan det hænger sammen. Jeg har ihvertfald ikke set noget overbevisende. Det er ukendt land, og derfor er det et spændende område,« siger Ivan Brandslund.

»Man er nødt til at kende mekanismerne bag en sygdom for at kunne behandle den. Man kunne heller ikke behandle diabetes, før man vidste, at patienterne ikke kunne producere insulin,« fortsætter han.

Professoren, som ikke tidligere har forsket i kronisk træthedssyndrom, skal i forbindelse med et EU-projekt lave såkaldte massespektrometriske analyser af blodprøver fra patienter med kronisk træthedssyndrom. (Se faktaboks)