Kronisk træthed rammer patienter, som overlever børnekræft. Det viser ny norsk forskning.
»Nogle kræftoverlevere oplever at være kronisk trætte i flere år efter afsluttet behandling. Så har de fået det, vi kalder for en seneffekt efter kræftbehandlingen,« forklarer professor Jon Håvard Loge ved Institutt for medisinske basalfag ved Universitetet i Oslo.
»Resultaterne fra vores nye studie afdækker nu, at kronisk træthed også rammer dem, der har overlevet forskellige former for børnekræft,« fortæller han.
Fundet er for nyligt blevet publiceret i tidsskriftet Pediatric Blood and Cancer.
I studiet har forskerne kortlagt 70 procent af de tæt ved 600 nordiske børn, som blev behandlet for akut myeloid leukæmi, infratentorial astrocytom og Wilms tumor i perioden 1985 til 2001.
Følelsen af træthed er det symptom, som forekommer hyppigst ved kræftsygdom og kræftbehandling. Hvis træthed optræder i forbindelse med cellegiftbehandling (kemo) eller strålebehandling, snakker vi om akut træthed.
Rigtig mange kræftpatienter må regne med at opleve dette.
Kræftbehandlingstype er irrelevant
Forskerne troede tidligere, at hvilken type kræftbehandling en patient får, har stor betydning for udviklingen af kronisk træthed. Nu viser det sig, at dette ikke stemmer.
»Vi blev overraskede over, at patientgrupper som gennemgik meget forskellige behandlinger, havde meget ens forekomst af denne gene,« siger Jon Håvard Loge, og fortsætter:
»Når vi nu ved, at mange kræftoverlevere har denne gene, bliver det vigtigt at finde ud af, hvorfor det er sådan. Er det et biologisk eller et psykisk fænomen?«
»Vi forskere må fortsætte med at studere kronisk træthed som seneffekt og fænomen på en fremadrettet måde for bedre at forstå, hvilke typer forhold, som forårsager udviklingen af genen blandt kræftoverlevere.«
Hvis forskerne finder svaret, kan det påvirke sundhedstilbuddene til en stadig voksende gruppe mennesker.
De lidt ældre er mest udsatte
De fleste vil opleve det som krævende, når både læge og omgivelser opfatter en som rask, samtidig med, at energien er væk og evnen til at gøre det, man har lyst til, er reduceret.
Det viser sig, at det er kræftoverlevere i den ældste gruppe, der kæmper mest med det.
De, der var mellem 19 og 34 år, da de blev spurgt om kronisk træthed, havde en øget hyppighed af træthed sammenlignet med dem, der var mellem 13 og 18 år.
»Kronisk træthed er med andre ord en form for gene, som gør sig mere og mere gældende med en stigende alder. En hypotetisk forklaring på dette er, at ældre overlevere af børnekræft har mindre reservekapacitet end de yngre, og at de derfor oplever flere gener efter mindre belastning,« forklarer Jon Håvard Loge.
Flere følgesygdomme til kræft
»Vi begynder at se konturerne af, at du ofte må betale en pris for at overleve en kræftsygdom. Overlevere har en øget risiko for at få andre og til dels alvorlige seneffekter og sygdomme, både af somatisk, psykologisk og social art,« siger Jon Håvard Loge.
»Nogle seneffekter, som en ny kræftsygdom eller hjerte-kar-sygdomme, kan være livstruende. Andre behøver ikke være så alvorlige, men kan være lige så plagsomme og medføre reduceret livskvalitet, for eksempel som kronisk træthed,« forklarer Jon Håvard Loge.
Flere kræftoverlevere giver med andre ord sundhedsvæsenet nye udfordringer.
Gennem nye bevillinger fra Kreftforeningen i Norge og Norges forskningsråd skal Jon Håvard Loge derfor studere flere forskellige aspekter knyttet til seneffekter.
»Midlerne skal blandt andet gå til at undersøge, hvad slags informationsbehov om seneffekter, kræftoverlevere har, og hvordan sundhedsvæsenet kan tage vare på det stigende antal kræftoverlevere.«
»Samtidig skal vi identificere, hvilke faktorer der gør, at en tidligere kræftpatient befinder sig i risikogruppen for at få seneffekter. Forskningen sker i samarbejder med andre forskningsgrupper,« afslutter Jon Håvard Loge.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
