Kender du typen? Her er de fem træk, der udgør din personlighed
Hvordan påvirker dine personlighedstræk din rolle på arbejdspladsen? Det ser hjernepodcasten ’Brainstorm’ nærmere på i ugens afsnit.
big 5 personlighedstræk psykologi

Vi mennesker er komplekse og kan ikke sættes i bokse som værende én bestemt arketype, fortæller forskeren Anna Vedel i ugens afsnit af Brainstorm. I stedet rummer vi allesammen en kombi af fem forskellige personlighedstræk. (Foto: Shutterstuck)

Vi mennesker er komplekse og kan ikke sættes i bokse som værende én bestemt arketype, fortæller forskeren Anna Vedel i ugens afsnit af Brainstorm. I stedet rummer vi allesammen en kombi af fem forskellige personlighedstræk. (Foto: Shutterstuck)

Sommerferien er slut, og de fleste er vendt tilbage til deres arbejdsplads.

Det kan være, at du selv er vendt tilbage med hovedet fyldt af ideer og en lyst til at give dig i kast med en masse kreative projekter.

Det kan også være, at du er bekymret for at vende tilbage på kontoret og bekymrer dig over dine arbejdsopgaver, der irriterer dig og giver dig ondt i maven.

Alt efter om du er den energiske eller bekymrede type, påvirker din personlighed måden du arbejder på.

Om Brainstorm sæson 2

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

’Big 5’: Vi har alle fem personlighedstræk

I denne uges afsnit undersøger dine Brainstorm-værter, Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen, hvordan dine personlighedstræk påvirker din rolle i samarbejdet med andre mennesker på arbejdspladsen.

Jais og Asbjørns kollega Anette Lilleøre har talt med Anna Vedel, der er postdoc ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, og hun beskæftiger sig med den del af psykologien, man kalder for ‘trækteori’.

Trækteorien gør op med idéen om, at menneskers personlighed rummes i forskellige arketyper, og at man for eksempel enten er introvert eller ekstrovert.

Trækteorien præsenterer i stedet en række personlighedstræk, som man kan have i større eller mindre grad.

Her taler man om ’Big 5’, der dækker over personlighedstrækkene neuroticisme, ekstroversion, åbenhed, omgængelighed og samvittighedsfuldhed.

»Indenfor den dominerende personlighedsforskning ser man ikke personlighed, som om man enten er den ene eller den anden type. I stedet kigger man på nogle træk og ser, hvordan vi ligger i forhold til andre på hver af de træk,« fortæller Anna Vedel og fortsætter:

»Vi bliver en slags kombination af nogle træk. Det bliver i virkeligheden mere komplekst, men virkeligheden er jo også kompleks. Mennesker er komplekse og kan ikke inddeles i fuldstændigt adskilte kategorier.«

Test dine egne personlighedstræk

I afsnittet tager Brainstorm-værterne også en personlighedstest, som Anna Vedel har været med til at lave.

Hvis du er nysgerrig, kan du selv tage testen ved at klikke på dette link.

Du skal indtaste følgende kode for at tage testen: 31125971.

Det tager ikke mere end 5 minutter at tage testen, og du skal igennem 50 spørgsmål, hvor du skal vurdere dine egne personlighedstræk. 

Du vil efterfølgende blive præsenteret for, hvad dine svar afslører om din måde at indgå i en arbejdsplads på.

God kommunikation skal etableres fra begyndelsen

At mennesker kan være komplekse, når de samarbejder, er noget, Brainstorm-lytteren Natalia kan nikke genkendende til:

»Jeg har været i flere grupper, hvor det - efter min vurdering - er gået galt. Jeg har aldrig været i grupper, hvor folk har skændtes meget eller været stride mod hinanden, men jeg har været i grupper, hvor samarbejdet fungerede dårligt, fordi folk ikke kommunikerede ud, havde svært ved noget, var i tidsnød eller havde brug for hjælp,« skriver hun i en besked til Brainstorm.

Heldigvis er der råd for at undgå oplevelser som Natalias.

Casper Feilberg, som er lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, forsker og underviser i gruppearbejde, og han har et godt tip til, hvordan Natalia og andre kan undgå frustrerende konflikter i en gruppe: Brug vejrmeldinger!

»Gruppen skal gøre det til en vane at stikke fingeren i jorden. Ligesom med vejret kan dagen være solskins- eller regnfyldt og så videre. Det skal vi kunne sætte ord på i gruppen. Det er oftest nemt i starten, hvor man er håbefuld, og det er der, man skal lave en vane i gruppen, så man for eksempel hver fredag gør status eller laver en feedback-runde på, hvordan det står til i gruppen.«

Casper Feilberg understreger samtidig, at trækteorien og ’big 5-modellen’ er en af flere tilgange til forskningen i personligheder. Feilberg anskuer med egne ord selv feltet fra en psykodynamisk og fænomenologisk tilgang - det kan du blive klogere på i ugens afsnit af Brainstorm.

Sidst, men ikke mindst, åbner hjerneforskeren Albert Gjedde i ugens afsnit igen for sin Hjerneskole, hvor han denne gang fortæller om synssansen.

Du kan lytte til Brainstorms øverst i artiklen eller abonnere på Videnskab.dk’s podcast-serie, der hvor du finder dine podcasts.

Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.

Hjernetema på Videnskab.dk

'Brainstorm' er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.

Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.

Læs alle vores artikler om hjernen her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker