En morgen, hvor størstedelen af verdens medier fokuserede på Panama-dokumenternes afsløringer, valgte en britisk avis at fokusere på en noget anderledes historie:
»Valnødder forebygger hjertesygdomme«, deklarerede Daily Express i en stor forsideoverskrift.
Det skal nok få pensionisterne til at fare ud og købe dem i sækkevis.
Valnødder smager godt, uanset om de er syltede, hakkede, i kager eller bare bliver spist, som de er. Men hvad er de sundhedsmæssige fordele? Og kan de virkelig forebygge hjertesygdomme?
Studiet er ikke formelt fagfællebedømt eller publiceret
Daily Express' begejstring skyldtes et udkast fra en undersøgelse om valnødder og sund aldring, der for nyligt blev fremlagt ved en konference i San Diego.
Undersøgelsen foreslår, at vi kan sænke LDL-kolesterol, en risikofaktor for hjertesygdom, ved at spise valnødder hver dag.
Det er nok for tidligt at foretage sådanne anbefalinger ud fra undersøgelsens udkast alene. Studiet er endnu ikke blevet formelt fagfællebedømt eller publiceret, og vi kender ikke nok til undersøgelsens udformning til at vide, om resultaterne er på lidelige.
Ud fra udkastet lader det til, at 707 sunde og raske ældre mennesker - rekrutteret på centre i henholdsvis Spanien og USA - blev inddelt i to grupper.
- Den ene gruppe supplerede deres kost med valnødder
- Den anden (kontrol) gruppe fortsatte med at spise deres sædvanlige kost, men undgik nødder (det fremgår ikke klart, om denne gruppe undgik alle slags nødder eller kun valnødder).
Valnødder udgjorde 15 procent af energiindtaget
Deltagerne i valnødde-gruppen bestræbte sig på at spise så mange valnødder, at det udgjorde 15 procent af deres daglige energi-indtag.
Forskerne målte så forandringerne i kolesterol i blodet og kropsvægten.
Fordi valnødder er meget kalorierige, ville man kunne forvente, at gruppen, der supplerede deres kost med valnødder, ville tage på i vægt.
Alt for tidligt at kunne sige med sikkerhed
Målet var at følge de to grupper i to år. Men udkastet fremlægger kun data for 514 forsøgsdeltagere, et år efter undersøgelsen startede.
\ Fakta
Sådan øger du dit indtag af plantesteroler Til forskel fra medicin er plantesteroler og en sund kost samt eventuelt vægttab bivirkningsfri, så det giver god mening at fokusere på dette, og man kan i høj grad selv påvirke sit helbred og nedsætte risici for blodpropper og hjertekarsygdom, som et øget indhold af kolesterol i blodet giver. Naturlige kilder Alle planter indeholder plantesteroler. Du finder store mængder sterol i bælgfrugter og i nødder som for eksempel mandler og jordnødder. Det er tilstede i avocado, sojabønner, i mange kornprodukter og i kål – specielt broccoli, rosenkål og blomkål. Frugter som æbler og bananer indeholder også høje koncentrationer af sterol. En rigtig effektiv kilde til mere sterol i kosten er desuden vegetabilske olier som olivenolie, sesamolie og majsolie. Sterolberigede fødevarer Fordi mange ikke spiser på en måde, så de får tilstrækkeligt med sterol, tilføjer nogle fødevareproducenter plantesterol til produkter, hvor det ikke forekommer naturligt. Der er ofte tale om mejeriprodukter for eksempel mælk og ost. Hvis plantesterol er kunstigt tilføjet madvarerne, skal det anføres på emballagen. I helsebutikker og hos materialister kan du yderligere som håndkøb finde plantesteroler som kosttilskud i form af piller eller tyggetabletter. Kosttilskuddet tages sammen med et hovedmåltid, og du får størst udbytte af plantesterolen, hvis den indtages sammen med fedtholdige fødevarer. (Kilde: Klinisk diætist Heidi Rydahl Jensen)
56 personer faldt fra af forskellige uspecificerede årsager, og yderligere 137 deltagere venter stadig på 1-års-evalueringen. Vi ved ikke, hvorfor forskerne ikke ventede, så de kunne inkludere disse deltagere.
Og vi kan ikke forudse, om de tidlige resultater fra denne gruppe er repræsentative for hele gruppen, eller om de på en eller anden måde var anderledes.
Ingen oplysninger om undersøgelsens udformning
Der er ikke givet oplysninger om, hvordan deltagerne blev randomiseret i de to grupper. Vi ved ikke, om de to gruppers egenskaber var de samme ved starten af forsøget, og vi ved ikke, om de mennesker, der gennemførte målingerne, var klar over, hvilken gruppe de foretog målingerne på.
(En randomiseret undersøgelse er en videnskabelig undersøgelse af mennesker, hvor resultaterne af behandlingen sammenlignes med resultaterne i en kontrolgruppe. Randomisering betyder, at udvælgelsen af forsøgspersoner til de to behandlingsgrupper sker på en tilfældig måde og ikke ud fra egenskaber hos forsøgspersonen. Randomisering er en form for lodtrækning, red.)
Åbner op for skævvridning af resultatet
Det er alle ting, der åbner op for skævvridning af resultaterne.
På trods af disse forbehold, har forskerne kontrolleret, at valnøddegruppen rent faktisk spiste flere valnødder end kontrolgruppen ved at måle mængden af en fedtsyre kaldet alfa-linolensyre.
Denne fedtsyre er til stede i særlig store mængder i valnødder, men ikke i mange andre fødevarer. En anden styrke ved undersøgelsens udformning var, at den var baseret i to lande med forskellig kost, så virkningen af at tilsætte valnødder til en middelhavs- eller vestlig kost kunne spores.
Hvem finansierede forskningen?
Det er altid værd at se nærmere på forskningens finansieringskilder. Til tider er forskningen drevet af egeninteresser og af, at resultaterne svinger en helt bestemt retning.
Denne undersøgelse blev støttet af California Walnut Commision.
At forskningen er finansieret af en særlig branche, betyder ikke nødvendigvis, at den er forudindtaget, men der bør udvises forsigtighed, når man ser på resultaterne af lige denne forskning, og hvordan den er fremlagt og fortolket.
En anden undersøgelse finansieret af California Walnut Commision, publiceret i BMJ Open Diabetes Research and Care i 2015, har også undersøgt, hvilken effekt indtagelsen af valnødder har på LDL-kolesterol.
Det var endnu en randomiseret undersøgelse, hvor deltagerne igen blev inddelt i grupper, der enten spiste eller undgik valnødder.
I et udkast fra den publicerede undersøgelse (der ofte er den eneste del, der bliver samlet op af medierne) blev det rapporteret, at den gruppe, der inkluderede valnødder i kosten, oplevede et fald i LDL-kolesterol i blodet.
LDL-kolesterolet faldt i begge grupper
Det er sandt, men hvad forfatterne undlader at nævne i udkastet er, at kontrolgruppen - som undgik valnødder - også oplevede et fald i LDL-kolesterol, og at der ikke var en statistisk signifikant forskel på valnødspiserne og de personer, der undgik valnødder.
LDL-kolesterol niveauet blev lavere, uanset om de spiste valnødder eller ej.
Det ville man dog kun opdage ved grundig gennemlæsning af hele forskningsartiklen, og mange læsere kommer ikke meget længere end til udkastet.
Bør vi spise flere nødder?
På trods af tvivl om den forhastede rapportering om den nye undersøgelse, er resultaterne i overensstemmelse med tidligere forskning om nødder.
En analyse af de samlede resultater af 25 interventionsstudier viste, at indtaget af nødder sandsynligvis sænker kolesterol i blodet. Den kolesterolsænkende effekt kan forklares ved, at nøddernes plantesteroler sænker blodets indhold af det skadelige LDL- kolesterol.
Nødder indeholder også b-vitaminer, antioxidanter, mineraler, fiber, omega-3 fedtsyrer og protein. Nødder i kosten kan afværge mange af de kroniske lidelser associeret med aldring, og adskillige studier indikerer, at de kan afværge hjertesygdom, forbedrer blodsukkerkontrol hos personer med diabetes og kan forebygge kræft.
På trods af deres høje kalorieindhold tager de fleste mennesker ikke på i vægt, og nogle taber sig endda, når de dagligt spiser nødder.
Det skyldes måske den mættende effekt af fedt og protein, eller måske kan vi ikke absorbere alt det fedt, som ligger gemt inden i cellerne, og som er knyttet til fiber, der kan bremse absorptionen.
Det er for tidligt at sige, om vi skal have tillid til forskningen, der blev fremlagt i San Diego, men det er sikkert at sige, at nødder kan nydes som en del af en sund kost.
Jennie Jackson hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
